Saksere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr.

Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten. Sammen med angler og jyder bosatte de sig i det 5. århundrede i Britannien, der ikke længere var en romersk provins. Anglerne og sakserne grundlagde en række kongedømmer, der bestod som jarledømmer efter normannernes invasion under Vilhelm Erobreren i 1066. Det kan ses af, at engelsk hedder saesneg (egentlig: saksisk) på walisisk, som er den sidste rest af keltisk.

De saksere, der blev hjemme, blev overvundet af Karl den Store og indlemmet i Frankerriget. Efter flere oprørsforsøg blev mange dræbt, flere flygtede til Danmark og andre blev tvangsforflyttet for at undgå nye oprør.

Det gamle stammehertugdømme Saksen er i dag delt mellem de tyske delstater Niedersachsen, Hamburg, Bremen, Sachsen-Anhalt og Schleswig-Holstein. Den tyske delstat Sachsen ligger meget længere mod sydøst end det gamle Sachsen (i et thüringsk-talende område), fordi markgreven af Meissen i 1423 også blev hertug af Sachsen, hvorefter hele hans rige blev omtalt som Sachsen.

Oprindelsen til navnet[redigér | redigér wikikode]

Ordet 'Sakser' menes at stamme fra ordet seax, som refererede til enkeltbladede knive. Sakserne blev af Karl den Stores historiker Einhard [1] bedømt som særligt krigeriske og voldsomme.

Beslægtede ord[redigér | redigér wikikode]

  • I Transsylvanien kaldes de tyske-talende indvandrere "saşi" – tysk: "Siebenbürgen Sachsen"
  • I Skotland bruger man det nedsættende ord "sassenach" for englænderne
  • I Finland og Estland bruger man navnene "Saksa" og "Saksamaa" for at betegne Tyskland
  • På saksisk heder Niedersachsen Neddersassen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Vita Caroli c.7
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: