Baskerlandet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Baskerlandet,
Baskisk: Euskal Herria
Spansk: País Vasco
Flag of the Basque Country.svg Zazpiak Bat.svg
Flag Våben
Officielle sprog Baskisk og Spansk
Hovedstad: Vitoria
Areal: 7.234 km²
Befolkning:
Tæthed
2.124.846 (2005)
293.73 pr. km²
Geografisk placering:
Basque Country location map.png
De syv regioner i Baskerlandet, med navnene på Baskisk
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler det interstatslige landområde Baskerlandet. Opslagsordet har også anden betydning, se Baskerlandet (region i Spanien).

Baskerlandet eller Baskien (baskisk: Euskal Herria), er et område i Europa i det vestlige Pyrenæerne, der strækker sig over grænsen mellem Frankrig og Spanien på Atlanterhavskysten.

Baskerlandet består historisk dels af den spanske selvstyrende region "Baskerlandet" (baskisk: Euskadi, spansk: País Vasco) (7,234 km²), dele af regionen Navarra (baskisk: Nafarroa) (10,391 km²) og de nordlige baskiske områder, Lapurdi (fransk: Labourd), Nafarroa Behera (fransk: Basse-Navarre) og Zuberoa (fransk: Soule) (i alt 2,995 km²) i Frankrig.

De 3 provinser: Araba (Álavaspansk), Bizkaia (Vizcayaspansk) og Gipuzkoa (Guipúzcoaspansk) udgør tilsammen den spanske autonome region País Vascospansk, Euskadibaskisk.

I den spanske forfatning fra 1978 hedder det, at Navarra kan blive en del af den selvstyrende region Baskerlandet, hvis det vedtages ved en folkeafstemning. Indtil videre har de regionale valg været en klar afvisning af denne mulighed.

Baskerlandet syv provinser:

Baskerlandets nationalsport er boldspillet pilota, hvor to til fire deltagere skiftes til at slå en lille læderbold mod en mur med hænderne. Dette særprægede spil er skildret i Jørgen Leths dokumentarfilm Pelota fra 1983.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Baskerne og disses specielle sprog bliver første gang nævnt, da romerne i år 19 f.Kr. erobrede den pyrenæiske halvø. I perioden fra 1100-tallet til 1876 havde baskerne et selvstyre og nogle særrettigheder (fueros) givet af kongemagten. Da industrialiseringen i 1800-tallet nåede til Baskerlandet, især i provinsen Bizkaia omkring byen Bilbao, skabtes en mineindustri (jernmalm) og sværindustri (stål). Udenlandsk kapital kom til området hovedsageligt fra Storbritannien, som var leverandøren af kul. Industrialisering medførte en kulturel splittelse mellem de spansk dominerede byer og det baskiske bondeland. Selvstyret blev ophævet i 1839 og de særlige rettigheder i forhold til den spanske (castilianske) kongemagt.

Kulturel og sproglig opblomstring fulgte industrialiseringen og dermed også en opblomstring af regionens ønske om at få selvstyre. Baskerne satte fokus på deres særegne sprog, oprindelse og kultur. I 1892 blev det baskiske nationalistparti, Partido Nacionalista Vasca (PNV), stiftet med Sabino de Arana y Goiri i spidsen. Han betegnede de baskiske provinser Euskadi og udarbejde et ortografisk system, en grammatik over det baskiske sprog og designede det baskiske flag ikurriña. Baskerne kæmpede under Den spanske borgerkrig (1936-1939) på republikansk side mod Franco, og bombningen af den baskiske by Guernica blev siden et symbol på krigens grusomhed, der er afbilledet på Pablo Picassos berømte maleri Guernica.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Spaniens geografi Stub
Denne artikel om Spaniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi