Saracener

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Saracensk armé på march, illustration fra 1890.

Saracener var oprindelig en benævnelse, som anvendtes af romerne om de indbyggere, som skilte sig ud fra arabere, og som beboede ørkenerne nær den romerske provins Syria. Senere - især under korstogene - brugtes saracener om muslimer i almindelighed. Da havde termen fået en negativ klang i det kristne Europa.[1]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Saracen kommer fra græsk sarakēnoí, Σαρακηνός, hvilket alment anses at komme fra det arabiske ordet شرقيين (sharqiyyin), som betyder østerlændinge. Oprindelsen til det arabiske ord er imidlertidigt tvivlsomt ifølge Oxford English Dictionary. En af de tidligste kendte skriftlige kilder er Ptolemæus værk Geografike hyfegesis fra 100-tallet e.kr. Han omtaler befolkningsgruppen Sarakenoi, som befolkede den nordvestlige del af den Arabiske halvø, og som han adskiller fra araberne. Ordet kan siden have spredt sig til vesteuropa via Østromerske Kejserdømme og korsfarerne [2]. Han beskriver desuden "Sarakene" som en region i det nordlige Sinai, der er navngivet efter byen Saraka på samme halvø.[3]

Efter islams indtog i Mellemøsten, og specielt i tiden for korstogene i middelalderen, anvendtes ordet til almen betegnelse for muslimer, uanset om disse var af arabisk herkomst eller ej. Især anvendtes ordet om muslimer på Sicilien og i det sydlige Italien.[4]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Retso pg. 517.
  2. "Saracen." Encyclopædia Britannica. 2007. Britannica Concise Encyclopedia. 23 Sept. 2007.
  3. Retso pg. 505,506.
  4. Where's Where: A Descriptive Gazetteer. London: Eyre Methuen Ltd.. 1974. ISBN 0-413-32290-4.