Rudolf Steiner-skole

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. okt. 2014, 00:22 af Savfisk (diskussion | bidrag) Savfisk (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 62.198.115.213 (diskussion | bidrag))

En Rudolf Steiner-skole (eller Waldorf-skole i den tysk- og engelsksprogede verden) er en skole som bygger på østrigeren Rudolf Steiners uddannelsesfilosofi, som har sit udspring i antroposofien.

Skolerne lægger vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativitet. Kunstneriske fag spiller en stor rolle. I det faglige er skolerne på samme niveau på tilsvarende alderstrin i folkeskolen.[1]

Selv om steinerskolerne bygger på antroposofiens tanker, er de ikke livssynsskoler, og antroposofi er ikke et tema i undervisningen.

Rudolf Steiner-skolerne har en fælles læreplan, der blandt andet består af en række pædagogiske eksempler givet af Steiner. Lige fra første klasse har eleverne tysk og engelsk. Mange steinerskoler har musikorkestre bemandet af eleverne. En Steiner-skole har ideelt set 1.-12. klasse, og eleverne skulle efter 12. klasse være på niveau med studenter fra gymnasiet.

Skolerne er eksamensfri, men der gives fyldige udtalelser og vidnesbyrd. I 12. klasse arbejder eleverne med en årsopgave, som skal bestå af en skriftlig og en praktisk/kunstnerisk del. Emnet vælges af eleven i 11.klasse og kan f.eks være: Kajak-bygning, minimalisme, folkedragter, litografi, el-guitaren, SOS-børnebyer, tango, italiensk mad osv.

Der er 15 steinerskoler (2008) og over 60 børnehaver i Danmark og 800 skoler, 1500 børnehaver og seminarier fordelt over hele verden.

I Tyskland, Sverige, Norge og USA har Steinerskolerne i de senere år været udsat for en del debat. Debatten har bl.a. omfattet kritiske røster blandt forældre, der har stillet spørgsmål til temaer som pædagogikken, åbenhed og ledelsesformer. Meget af kritikken er kommet til udtryk i dagspressen og på forskellige steinerkritiske hjemmesider. I Danmark har der været mere stille omkring Steinerskolerne, men det skal nævnes, at skolerne i Jylland i de senere år har oplevet elevtilbagegang og at en skole i bl.a. Århus har måttet lukke.

Kilder og noter

Eksterne henvisninger