Russist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Russist er betegnelse for en person, som besidder en ekspertise i russistik — russisk sprog, litteratur, historie og/eller samfundsforhold, også kaldet russisk filologi. Denne ekspertise er normalt opnået ad akademisk vej.

Akademisk fag[redigér | redigér wikikode]

Omend studiet af russisk havde eksisteret i længere tid uden for Rusland, var det først i 1900-tallet, at det spaltede sig ud fra slavistikken som et selvstændigt akademisk fag og gav anledning til betegnelsen russist. Som tilfældet er med de fleste andre fremmedsproglige fag, var udenrigs- og sikkerhedspoltiske forhold afgørende for denne opgradering, hvor især den kolde krig spillede en stor rolle. Fra slutningen af 1950-erne og frem til første halvdel af 1990-erne blev der således uddannet sprogløjtnanter inden for det danske militær, lige som at mange almindelige officerer modtog undervisning i russisk.

Undervisningsteder[redigér | redigér wikikode]

I danske akademiske institutioner har der siden slutningen af 1800-tallet været undervist i faget russisk ved landets universiteter, først ved Københavns Universitet, senere tillige ved Århus Universitet og frem til slutningen af 1980-erne ved Odense Universitet. Sædvanligvis har russister kvalificeret sig til akademiske grader som examinatus artium, BA, candidatus philosophiae, candidatus magistrii, magister med russisk som hovedsprog, Ph.D. eller dr. phil..

Akademiske betegnelse[redigér | redigér wikikode]

En russist skal ses i sammenhæng med andre akademiske betegnelser som polonist — filolog i med speciale i polsk, bohemist — filolog med speciale i tjekkisk og/eller slovakisk, serbokroatist — filolog med speciale i serbisk, kroatisk eller bosnisk, bulgarist — filolog med speciale i bulgarsk, makedonist — filolog med speciale i makedonsk.

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg