Samson og Dalila

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Samson og Dalila (fransk: Samson et Dalila) er en opera i tre akter af Saint-Saëns, komponeret 1877, med libretto af Ferdinand Lemaire.

Operaen er baseret på fortællingen fra det Gamle Testamente i Bibelen[1] om den jødiske helt Samson og filisterkvinden Dalila. Dalila var Samsons kæreste og blev af filistrene, der havde en langvarig konflikt med jøderne, overtalt til at lokke hemmeligheden bag Samsons styrke ud af ham. Samsons styrke sad i hans hår ifølge et løfte til Gud, og da filistrene fik dette at vide, fik de en tjener til at klippe håret af ham[2]. Dette skaffede for en tid filistrene et overtag i konflikten.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Saint-Saëns havde påbegyndt arbejdet på et oratorium om fortællingen i 1868, men librettisten Lemaire overtalte ham til arbejde hen imod en opera i stedet på grund af stoffets dramatiske potentiale. Samtidig lovede Franz Liszt at sætte operaen op i Weimar, hvor han var musikalsk leder ved hoffet. I Saint-Saëns' hjemland, Frankrig, var der ikke interesse for en opera baseret på et bibelsk motiv i de år, og operaen fik først premiere her i 1890, og det "blot" i provinsbyen Rouen.

Synopsis[redigér | redigér wikikode]

I første akt præsenteres konflikten mellem hebræerne og filistrene, hvor befolkningen i Gaza er undertrykte, men gør med Samson i spidsen oprør. Filisteren Abimelech håner hebræernes Gud, og Samson dræber ham. Derpå flygter filistrene, men en af deres præster lover hævn samtidig med, at jøderne priser Samson. Dalila har tidligere været Samsons elskerinde og inviterer nu Samson hjem til en intim fest, hvor hun sammen med sine tjenestepiger synger lokkende for ham. Ilden vækkes igen i Samson.

I andet akt beder Dalila sine guder om hjælp til at finde Samsons svaghed, og da Samson er blevet svag af sin genopvakte kærlighed til Dalila, lykkes det hende at lokke hemmeligheden ud af ham, nemlig at styrken sidder i hans lange hår. Dalila klipper derpå håret af ham, og de tilkaldte filisterkrigere kan nu overmande Samson.

I tredje akt er Samson fanget hos filistrene og har fået øjnene stukket ud. Hans landsmænd sørger over hans skæbne og beder Gud om nåde. Imens fejrer filistrene deres sejr med en fest i deres tempel, og de fører den blinde Samson ind til akkompagnement af præstens og Dalilas hån. Dalila betror Samson, at hun aldrig har elsket ham, og Samson ignorerer dem, idet han beder til sin Gud om at få sin styrke tilbage. Gud forbarmer sig over ham og giver ham styrken, så han kan vælte søjlerne i templet og derved knuse de festende filistre.

Roller[redigér | redigér wikikode]

  • Samson: tenor
  • Abimelech: bas
  • Filistrenes ypperstepræst: baryton
  • Dalila: alt/mezzosopran
  • Filistre: to tenorer og en bas
  • En gammel hebræer: bas

samt kor af henholdsvis filistre og hebræer.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Operaen indeholder blandt andet Bacchanalia, hvis melodi er blevet brugt i den kendte jødiske sang Hava Nagilah.

To andre numre kan fremhæves, nemlig de to arier sunget af Dalila: Mon cœur s'ouvre à ta voix (Mit hjerte åbner sig for din stemme) og Printemps qui commence (Foråret, der kommer).

Indspilninger[redigér | redigér wikikode]

Blandt de kendteste indspilninger af operaen er der to med Plácido Domingo i rollen som Samson, henholdsvis fra 1981 med San Francisco Operaens kor og orkester under ledelse af Julius Rudel samt fra 1998 med Metropolitan Operaens kor og orkester under ledelse af James Levine.

Dalilas rolle regnes for en af de store for mezzosopraner. Saint-Saëns skrev partiet med Pauline Viardot, en berømt fransk sanger fra det 19. århundrede, i tankerne, og hun var også en af de første til at synge partiet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Dommerbogen, kapitel 16
  2. Mange versioner af fortællingen angiver, at Dalila klipper håret af Samson, hvilket også sker i denne opera, men det er der ikke belæg for i Bibelen