Franz Liszt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Franz Liszt
Franz Liszt photo.jpg
Fotografisk portræt fra 1884. Fotograf: Louis Held.
Information
Fødenavn Liszt Ferenc
Født 22. oktober 1811
Død 31. juli 1886 (74 år)
Oprindelse Ungarsk
Beskæftigelse Komponist
pianist
Dirigent
Instrument(er) Klaver/Flygel

Franz Liszt (Liszt Ferenc) (22. oktober 181131. juli 1886) var en ungarsk komponist, pianist og dirigent. Liszt var også særdeles velbevandret i litteratur og filosofi og tog de fire af de syv grader, der skulle til for at blive katolsk præst.

Liszt var sin tids berømteste klavervirtuos og reformerede klaverteknikken, så der ikke er kommet mange fornyelser til siden; men først i nutiden er han ved at opnå fuld anerkendelse som komponist. Dette hænger sammen med den krig, der var mellem de to romantiske skoler: Liszts nytyske skole med Wagner, Bruckner, Smetana og Richard Strauss og flere andre og på den anden side den klassisk romantiske skole med Clara og Robert Schumann, søskendeparret Fanny og Felix Mendelssohn og Brahms.

Det lykkedes i høj grad Brahms' fortaler, musikkritikeren Eduard Hanslick, at overbevise det brede publikum om, at Liszt var dårlig smag, og at programmusik var mindreværdig. De antiromantiske strømninger efter positivismen og naturalismen har medvirket til at styrke disse holdninger. Efter 1970 er der skrevet begejstrede værker om Liszt af f.eks. Alan Walker, og Leslie Howard har indspillet hele Liszts klaverproduktion på cd.

Med sine symfoniske digte spillede Liszt en betydelig rolle for orkestermusikkens udvikling. Desuden udvidede han, inspireret af Chopin og den belgiske musikteoretiker Fetis' ideer om omnitonalitet, de harmoniske og skalamæssige muligheder hen imod musikalsk flertydighed. Han er en vigtig forudsætning for f.eks. Richard Wagner, Anton Bruckner, Gustav Mahler og Richard Strauss.

I sin klavermusik bruger han klange, der rækker ud over det traditionelle dur–mol-mønster og frem mod Claude Debussy, Arnold Schönberg og Béla Bartók. På visse områder foregriber han også jazzens akkorder og skalaer fra bebop.

Liszt og Danmark[redigér | redigér wikikode]

Franz Liszt besøgte Danmark én gang i sommeren 1841. Han skabte stor opmærksomhed i København ligesom de andre steder, han besøgte.[1] Der skulle dog gå lang tid før han blev anerkendt. Det skete først i forbindelse med det moderne gennembrud i 1870'erne. Omkring århundredeskiftet vendte vindene sig stærkt imod ham, og han blev næsten udelukkende negativt omtalt i pressen. Rued Langgaard forsøgte forgæves at få ham på dagsordenen i 1920'erne. Rigtig populær blev han aldrig. Dertil var den danske musikverden for snæver og for meget knyttet til den nordeuropæiske kølige smag. Men han har inspirereret komponister så som Gottfred Matthison-Hansen, Victor Bendix, Siegfried Langgaard og Rued Langgaard[2] og han havde adskillige danske klaverelever.[3]

Passioner[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Peter E. Nissen, Da Franz Liszt kom til byen: Musik og revolution i København år 1841, Fortid og Nutid, 2009/1, 3-21.
  2. Peter E. Nissen, Klaverkonge i Abbatedragt? – Franz Liszts receptions- og virkningshistorie i Danmark 1839-1928. Universitetsspeciale i musikvidenskab, Københavns Universitet 2005. http://www.freewebsite-service.com/peterenissen/Forskning.php/download.php?download_file=2126047767Klaverkonge i Abbatedragt.pdf.
  3. Peter E. Nissen, Franz Liszt og de danske pianister: I anledning af Franz Liszt 200-års fødselsdag 2011, Personalhistorisk Tidsskrift, 2011/2, 83-107.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: