Sildehaj

Sildehaj
Sildehaj.
Bevaringsstatus
Sårbar  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Chondrichthyes (Bruskfisk)
Underklasse	Elasmobranchii
Overorden	Selachimorpha
Orden	Lamniformes
Familie	Lamnidae
Slægt	Lamna
Art	L. nasus
Videnskabeligt artsnavn
Lamna nasus (Bonnaterre, 1788)
Kort
Sildehajs udbredelse
Synonymer
Lamna philippii Perez Canto, 1886 Lamna punctata Storer, 1839 Lamna whitleyi Phillipps, 1935 Oxyrhina daekayi Gill, 1861 Selanonius walkeri Fleming, 1828 Squalus cornubicus Gmelin, 1789 Squalus cornubiensis Pennant, 1812 Squalus monensis Shaw, 1804 Squalus nasus Bonnaterre, 1788 Squalus pennanti Walbaum, 1792 Squalus selanonus Leach, 1818
Hjælp til læsning af taksobokse

Sildehajen (latin: Lamna nasus) er et hvirveldyr og kan blive op til 3,5 meter lang og veje over 200 kilogram. Sildehajen har ligesom andre hajer forrest en stor trekantet rygfinne og længere nede på ryggen en mindre rygfinne. Den har tre rækker tænder, som den flænser sit bytte med. Sildehajen har ligesom andre hajer ikke skæl som andre fisk, og dens hud føles nærmest som sandpapir, hvilket det tidligere også er blevet anvendt som. Dens skind er dækket af hudtænder med emalje ligesom vores tænder.

Sildehajen findes i Middelhavet og Atlanterhavet, og den er meget almindelig i Vesterhavet. Om sommeren og om efteråret svømmer den i små flokke også ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat på jagt efter silde- og makrelstimer. En gang imellem kan man være heldig at se den i de danske bælter – helt ind til Østersøen.

Sildehajen svømmer i overfladen på ret dybt vand. Den kan svømme meget hurtigt. Sildehajer er nærmest altædende, og de spiser også blæksprutter og pighajer. Hajen lægger ikke æg som andre fisk, men føder levende unger, 2-5 hver gang. Ungerne er temmelig store, når de bliver født, cirka 70 centimeter lange. De unge sildehajer kan man se i nærheden af kysterne om efteråret.

Ungerne er byttedyr for andre fisk, mens den voksne haj kun har fiskerne og menneskets forurening som fjende. Selv om sildehajen er så stor, er den ikke farlig for mennesker.

Sildehajen er fredet og har været fredet i hele EU siden 2010.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sildehaj
• Naturligvis.u-net
• En Verden af Hajer – Sildehaj Dansk side om Sildehajen
• Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Lamna nasus
• IUCN Red List of Threatened Species: Lamna nasus