Skånes Djurpark
Skånes Djurpark er en zoologisk have i Höörs kommun i Skåne län i Sverige.[1] Skånes Djurpark har specialiseret sig i dyr fra den nordiske fauna, selvom forældreløse dyr fra andre steder i verden sommetider midlertidigt indlogeres til et nyt hjem kan findes til dem.[2] Dyreparken har omtrent 900 dyr, som repræsenterer næsten 100 arter.[1] Dyrene holdes som oftest i store indhegnede områder i et naturligt miljø.[3] Nogle af husdyrene som kan ses er blandt andre: Skånegæs (en slags tamgås fra Skåne), gotlandsfår, fjeldkvæg og jämtlandsgeder (en slags tamged fra Jämtland). Parken holder også eksemplarer af Linderödsgris.[3]
Skånes Djurpark etableredes i 1953 og drives som et almennyttigt fond,[3] og er medlem af European Association of Zoos and Aquaria.[4] Camilla Jönsson har været leder af Skånes Djurpark siden 2008.[1] Skånes Djurpark-fondet understøttes af Region Skåne, som giver dyreparken en årlig ydelse på to millioner kronor.[1] Entréprisen for Skånes Djurpark er 200 kronor for en voksen. Dette er en stigning fra den tidligere pris på 160 kronor i 2009, så dyreparkens budget kunne overholdes.[5] Antallet af besøgende i Skånes Djurpark er steget de forgangne få år. Der var i alt 211.000 besøgende i dyreparken i 2008, og en anelse mere i 2009.[1]
Kildehenvisninger
- ^ a b c d e Törnberg, Ulf (4. oktober 2009). "Bamsebidrag säkrar Skånes djurpark". Sydsvenskan (svensk). Hentet 6. juni 2011.
- ^ Nasr, Nathalie (18. februar 2007). "Näsbjörnar visas upp i Höör". Sydsvenskan (svensk). Hentet 6. juni 2011.
- ^ a b c "Skånes djurpark". Nationalencyklopedin (svensk). Hentet 6. juni 2011.
- ^ "EAZA Member Zoos & Aquariums". European Association of Zoos and Aquaria. Hentet 6. juni 2011.
{{cite web}}
: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i:|publisher=
(hjælp) - ^ "Region Skånes bidrag till Skånes Djurpark dröjer" (svensk). Sveriges Radio. 24. marts 2009. Hentet 6. juni 2011.
Eksterne henvisninger
- Officiel hjemmeside (svensk)
55°57′46.56″N 13°32′12.65″Ø / 55.9629333°N 13.5368472°Ø
Spire Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |