Skåne

Skåne
Data
Landsdel:	Götaland
Län:	Skåne län
Areal:	11.368 km²
Indbyggere:	1 263 088 (pr. 31. december 2012)
Befolkningstæthed:	111 indbyggere pr. km²
Højeste punkt:	Søderåsen
Største sø:	Ivösjön

Skånes regionale flag er rødt med gult kors

Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af den Skandinaviske halvø. Skåne udgør ét svensk län med nesten 1,3 millioner indbyggere og indgår i Øresundsregionen. Skåne er Sveriges vigtigste landbrugsområde og en af landets tættest befolkede regioner. Skånes areal udgør kun 2,5 procent af hele Sveriges, men har 13,3 procent af Sveriges befolkning. Men også indenfor Skåne findes en stor forskæl i befolkningens fordelning. Langs Øresundskysten og i den vestlige del af landskabet. Fra Trelleborg til Ängelholm bor over 900.000 indbyggere, heraf over 300.000 i Malmø og 130.000 i Helsingborg. Også Lunds kommune overstiger 100.000 indbyggere. De største byer er derefter er Kristianstad, Landskrona, Trelleborg og Ängelholm.

Skåne var indtil 1997 delt i Malmöhus län og Kristianstads län, men styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Skåne var dansk (tillige med Halland og Blekinge) indtil 1658. (Og igen 1676-1679 og i 1709-1711, dog under krig)

Historie

Uddybende artikel: Skånes historie.

Navnet Skåne kan sandsynligvis føres tilbage til urgermansk *skaðin-awjo ("skade-ø", "farlig kyst", vel om de farlige farvande ved Falsterbo eller Kullen), som blev overtaget af romerne som Scadinauia, senere Scandinauia. Skandinavien blev senere en betegnelse for hele området nord for Germanien.

Middelalder

Historisk set er Skåne det største landskab i Skånelandene og et tidligere dansk kerneland. Omkring 980 tilkæmper Harald Blåtand sig magten i øresundsområdet og Skånes sydkyst blandt andet via bygning af trelleborge. Svend Tveskæg stadfæster denne magt blandt andet i slaget ved Svold. ca.1000 hvor han reelt tilkæmper sig magten i hele norden.

Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og som et stort handelsmidtpunkt. Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1103 holdt Danmarks ærkebiskop til i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst efter Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde.

Ærkebispesædet i Lund rådede over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst til Nordkalotten, og havde en central rolle for hele Norden. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby bygget under Svend Estridsen i 1060 var en af Danmarks første stenkirke. Samtidig var Skåne hjemsted for mange af de rigeste og mægtigste danske adelsslægter som f.eks. Thott og Trolle.

Efter den danske borgerkrigs kulmination i slaget ved Fodevig 1134. etablerede sejrherren Erik Emune sig i Lund og gjorde det til landets vigtigste by.

I den sidste danske tid var Skåne inddelt i fire len: Helsingborg Len, Malmøhus Len, Christiansstad Len og Ysted Len.

Dansk-svenske krige

Ved freden i Roskilde i 1658 blev Skåne afstået til Sverige, hvilket stormagterne godkendte i Haag-artiklerne fra 1659. I Skånske krig (1675-79) og ved en invasion i 1709-1710 under Store Nordiske Krig forsøgte Danmark at genvinde provinsen, men det mislykkedes, dels fordi den danske hær tabte de to afgørende slag ved Lund 1676 og Helsingborg 1710, og dels fordi de europæiske stormagter Frankrig, England og Nederlandene ikke ønskede, at samme stat besad begge sider af Øresund.

Forsvenskning

Fra 1658 til 1720 var Skåne ikke inkorporeret i det egentlige Sverige, men var en slags koloni, såkaldt "inrikes, utländskt land". Området blev styret af en generalguvernør under den svenske konge.

Flere skånske oprør mod den svenske centralmagt blev slået ned med stor brutalitet. Guerillakrigere, de såkaldte friskytter som af svenskerne med nedladenhed benævnte snaphaner, blev tortureret til døde. Og i de områder, hvor der var mange af disse dansksinnede rebeler, blev civilbefolkningen udsat for overgreb. I et tilfælde blev våbenføre mænd forsøgt henrettet. Langt ind i det 19:e århundredet slogs bøndernes opror ned med frygtelig brutalited, fx i Klågerup 1811 hvor et svenskt husarregemente skød ned de forsamlede bønder. Oficielt opgavs fra svenskerne,at 30 bønder hade dræbts, 60 hade blived kvistede og 395 førdte til festning. Sandsynlighvis var antallet dræbte langt fler. På Stortorget i Malmø dømdes den 4.november 1811 135 skånske mænd til hårde staf, 20 af dem til halshuggelse . All dansk litteratur var strengt forbudt i Skåne, Blekinge og Halland frem til 1870'erne. Også senere har man fra Stockholm på forskællige måder missgynnet især Skåne, en kvindelig jordbrugsminister i en af Torbjörn Fälldins regeringer (Fälldin var stadsminister 1976-78 og 1979-1982) ville simpel hænd tvangsforflytte store deler af Skånes befolkning langt mod nord, fordi hun menede at "Skånes jordbrugsmark trænger Sverige til lige jordbrug, og de skånske byer og landsbyer måtte ikke vokse.. Øresundsforbindelsen ansågs som et projekt af nationelt intresse for Sverige, dog ikke jernbanetunnelen under Malmø. Denne blev derfor forsinked i 10½ år, med stendige togforseninger som føljd. Malmøs hovedbanegård var tidligere en terminalstation og alle tog mod København fik først køres ind på "Malmö C", og efter någle minutter kørede toget den samme vej ud i 3-4 km, hvorefter banen gik i en lang bue omkring byen. Med den ny tunnel spares ikke kun omkring et kvarters tid, men langt de fledste problemer med store forsinkelser løstes når tunnlen endligt åbnede i december 2010, betaled nesten kun af Region Skåne, Malmö stad og andre skånske kommuner og lidt EU-penger.

De første halvtreds år efter freden i Roskilde blev de vigtige administrative forandringer foretaget i den proces, der kaldes Skånes försvenskning. Også i Sverige indførtes enevælde og også en hårdere styring af Skåne. Universitetet i Lund blev oprettet i 1668 bl.a. for at forsyne landsdelen med embedsmænd. Under Johan Gyllenstierna og senere Rutger von Aschenberg blev danske adelsmænd i nøglepositioner erstattet af svenske. De fleste danske adelsmænd blev optaget i den svenske adel, hvilket krævede at de svor troskab mod den svenske konge

I de første år forblev de danske præster i deres sogne, og kirkegangen foregik med dansk sprog og skik. I 1686 indførtes svensk kirkeordning og herefter også svensk katekismus og salmebog. De svenske salmer havde oftest samme melodi som de danske; i andre tilfælde blev de danske salmer oversat til svensk, hvilket var et meget vigtigt element i udbredelsen af svensk i almuen. Også den danske præstedragt blev byttet ud med den svenske.

Forsvenskningen foregik ikke ikke kun i Skåne, men den gik hårdest ud over Skåne. Forsvenskningen gik også ud over de tabte norske landsdele (Bohuslän, Jämtland og Härjedalen) og de andre tabte danske landsdele med dansk identitet (Halland og Blekinge). Især i de tidligere norske landsdele Härjedalen og Jämtland er der også blevet kæmpet som i Skåne i sin tid. ^{[Kilde mangler]}

Skånsk identitet

Forsvenskningspolitikken betød, at indflydelsen fra det danske sprog og den danske identitet blev undertrykt. Der var dog stadig tale om en særlig skånsk identitet, der i nogen grad vender sig mere mod den nærliggende storby København end mod det fjernere Stockholm. Især med tilflytningen af mange danskere til Skåne, og med de mange skåninge, der ved hjælp af Øresundsbroen kan pendle til job i hovedstaden, er der en stigende tendens i denne udvikling.

Symboler

En uofficiel, men almindelig anerkendt Skånehymne er Nils Hanssons Sang til Skåne fra omkring år 1900. Også Zacharias Topelius' Lund-sletten fra 1868, K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905, Nils Hildestrands "Här är den bygden som fäderna röjde" og Oskar Patrik Sturzenbeckers Det är ett "yndigt" land fra omkring 1850 er nævneværdige. Sidstnævnte har samme versemål og begyndelsesord som Oehlenschlägers Der er et yndigt land, fordi forfatteren ønskede, at man skulle bruge samme melodi på begge sider af Sundet.^{[Kilde mangler]}

Meningsmålinger om tilhørsforhold

Nylige meningsmålinger foretaget af aviser har vist en overraskende stærk orientering mod Danmark. Der er flertal for en skånsk genforening med Danmark. En af aviserne var den skånske avis Helsingborg Dagblad, hvis hjemmeside den 24. december 2007 anførte svarene på spørgsmålet: ”Vilket land skulle du helst vilja tillhöra?”. Et flertal på 52,2% svarede Danmark, 35,4% svarede Sverige, mens de sidste sagde ”Inget av dem”: 10,7% og ”Vet inte”: 1,7%.

I den landsdækkende svenske avis Aftonbladet (fra Stockholm) blev de svenske internetlæsere den 26. december 2007 spurgt: ”Tycker du att vi ska ge bort Skåne till Danmark?”, et flertal på 50,8 % svarede ja. Det stemmer overens med læserne af Kvällsposten (fra Malmø) hvor 54,5% også svarede til fordel for en genforening.

Politiken spurgte den 26. december 2007 danskerne, om de ville have Skåne tilbage. De svarede følgende: ja: 63%, nej: 32% og ved ikke: 6%.

Meningsmålingerne har skabt fornyet debat i svenske og danske medier på trods af avisafstemningers repræsentative mangler. I Aftonbladets meningsmåling deltog over 183000 personer. Repræsentative meningsmålinger udspørger normalt kun 1000-1200, men de udvælges til gengæld sådan at de afspejler befolkningen.

Målingerne blev foretaget uden forudgående politisk debat i medierne.^{[Kilde mangler]}

Byer

• Båstad (gl. dansk Bådsted)
• Eslöv (Eslev)
• Helsingborg
• Hässleholm (Hesselholm)
• Höganäs (Højenæs)
• Kristianstad (Christiansstad)
• Landskrona (Landskrone)
• Lund
• Malmø
• Simrishamn (Simmershavn)
• Skanør og Falsterbo
• Trelleborg
• Ystad (gl. dansk Ysted)
• Ängelholm (Engelholm)

Landsdele

• Bjære (eller Bjärehalvön)
• Kullen (eller Kullabygden)
• Gønge (Göinge)
• Østerlen (Österlen)
• Søndersletten (Söderslätt)

Seværdigheder i Skåne

• Andrerums alunværk
• Glimmingehus
• Lund Domkirke
• Dalby kirke
• Kärnan
• Malmøhus slot
• Landskrona citadel
• Kivik-graven
• Ales stenar
• Kullen
• Hovs haller
• Turning Torso
• Ven
• Aqvakul
• Ålegilde
• Skäralid

Se også

• Skåneland
• Skånske herreder
• Berømte skåninger

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skånske kirker

• Skanelandsframtid
• Skånelands historia hentet fra Internet archive
• Dansk-Skaansk Forening
• MereSverige.dk – Turistinformation & oplevelser i Skåne og Sydsverige
• Sydsverige.dk – seværdigheder i bl.a. Skåne
• Länstyrelsen
• Region Skåne
• Dagbladet Information, Da vi var udslettelsen nær