Skåne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Skåne

Kort over Skåne i Sverige
Data
Landsdel: Götaland
Län: Skåne län
Areal: 11.368 km²
Indbyggere: 1.184.500[1]
(31. december 2006)
Befolkningstæthed: 104 indbyggere pr. km²
Højeste punkt: Søderåsen
Største sø: Ivösjön
Skånes regionale flag er rødt med gult kors

Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af den Skandinaviske halvø. Skåne udgør ét svensk län med 1,2 millioner indbyggere og indgår i Øresundsregionen. Skåne er Sveriges vigtigste landbrugsområde og en af landets tættest befolkede regioner. De største byer er Malmø, Lund og Helsingborg.

Skåne var indtil 1997 delt i Malmöhus län og Kristianstads län, men styres siden 1997 af Region Skåne, mens Skåne län varetager statens regionale opgaver. Skåne var dansk (tillige med Halland og Blekinge) indtil 1658. I de følgende århundreder gennemgik Skåne en forsvenskningsproces, men Skåne har stadig en meget udpræget regional identitet. Skånsk har en stærkere stilling end andre dialekter i Sverige.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

Navnet Skåne kan sandsynligvis føres tilbage til urgermansk *skaðin-awjo ("skade-ø", "farlig kyst", vel om de farlige farvande ved Falsterbo eller Kullen), som blev overtaget af romerne som Scadinauia, senere Scandinauia. Skandinavien blev senere en betegnelse for hele området nord for Germanien.

[redigér] Middelalder

Historisk set er Skåne det største landskab i Skånelandene og et tidligere dansk kerneland. Adam af Bremen beskriver i 1068 Skåne som Danmarks rigeste, skønneste og vigtigste del med den talrigeste befolkning og et stort handelsmidtpunkt. Malmø var i flere hundrede år Danmarks næststørste by. Siden omkring 1100 holdt Danmarks ærkebiskop til i Lund, og her opbevaredes det danske rigsbanner, Dannebrog. Skånemarkedet ved Skanør og Falsterbo var næst Øresundstolden Danmarks vigtigste indkomstkilde.

Ærkebispesædet i Lund rådede for en tid over et område, som strakte sig fra den nordtyske kyst helt op til Nordkalotten, og havde således en central rolle for hele Norden. Allerede i 1000-tallet havde Skåne ifølge Adam af Bremen 300 kirker, flere end i hele det øvrige Danmark. Kirken i Dalby, bygget under Svend Estridsen i 1060, var Danmarks første stenkirke. I Skåne boede de rigeste og mægtigste danske adelsslægter. Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Sct. Libers høj ved Lund.

I den sidste danske tid, var Skåne inddelt i fire len: Helsingborg Len, Malmøhus Len, Christiansstad Len og Ysted Len.

[redigér] Dansk-svenske krige

Ved freden i Roskilde 1658 blev Skåne afstået til Sverige. Denne fred skulle indlede en længere periode med krige mellem Sverige og Danmark om herredømmet over det tidligere danske land. Ved slaget ved Lund 1676 tabte Danmark et afgørende slag. Efter afslutningen af den Skånske krig 1675-1678 blev en fred forhandlet på plads, hvor Frankrig tvang Danmark til at afstå fra kravet om Skånes tilbagevenden.

[redigér] Forsvenskning

I perioden efter 1658 og frem til 1720 var Skåne ikke inkorporeret i det egentlige Sverige, men var en slags koloni, såkaldt "inrikes, utländskt land". Området blev styret af en generalguvernør under den svenske konge.

Flere skånske oprør mod den svenske centralmagt blev slået ned med stor brutalitet. Guerillakrigere, de såkaldte snaphaner, blev ofte tortureret til døde, og i områder, hvor der var mange snaphaner, blev civilbefolkningen udsat for overgreb, i et tilfælde blev våbenføre mænd forsøgt henrettet.[Kilde mangler]

De første halvtreds år efter freden i Roskilde blev de vigtige administrative forandringer foretaget i den proces, der kaldes Skånes försvenskning. Også i Sverige indførtes enevælde og dermed en hårdere styring af Skåne. Universitetet i Lund blev oprettet i 1668 bl.a. med henblik på at forsyne landsdelen med embedsmænd. Under Johan Gyllenstierna og senere Rutger von Aschenberg blev danske adelsmænd i nøglepositioner erstattet af svenske. Flere danske adelsmænd blev optaget i den svenske adel, hvilket krævede at de svor troskab mod den svenske konge, men flertallet udvandrede. Svenske adelsmænd fik støtte til at erhverve skånske herregårde.

I de første år forblev de danske præster i deres sogne, og kirkegangen foregik med dansk sprog og skik. I 1686 indførtes svensk kirkeordning og herefter også svensk katekismus og salmebog. De svenske salmer havde oftest samme melodi som de danske, og i andre tilfælde blev de danske salmer oversat til svensk, hvilket var et meget vigtigt element i udbredelsen af svensk i almuen. Også den danske præstedragt blev byttet ud med den svenske. [2]

Helt indtil 1857 [Kilde mangler] var alt, hvad der var dansk, forbudt. Og helt indtil 1990'erne lærte de skånske skolebørn ikke noget om deres danske fortid og svenskernes brutalitet over for den skånske befolkning.[Kilde mangler]

Denne forsvenskning foregik ikke ikke kun i Skåne, men den gik hårdt ud over Skåne. Forsvenskningen gik også ud over de tabte norske landsdele (Bohuslän, Jämtland og Härjedalen) og de andre tabte danske landsdele med dansk identitet (Halland og Blekinge). Især i de tidligere norske landsdele Härjedalen og Jämtland er der også blevet kæmpet som i Skåne i sin tid. [Kilde mangler]

[redigér] Skånsk identitet

Forsvenskningspolitikken betød, at indflydelsen fra det danske sprog og den danske identitet blev undertrykt. Man kan dog stadig tale om en særlig skånsk identitet, der desuden i nogen grad vender sig mere mod den nærliggende storby København end mod det fjernere Stockholm. Især med tilflytningen af mange danskere til Skåne, og med de mange skåninge, der ved hjælp af Øresundsbroen kan pendle til job i hovedstaden, har man set en stigende tendens i denne udvikling[3].

[redigér] Symboler

En uofficiel, men almindelig anerkendt Skånehymne er Nils Hanssons Sang til Skåne fra omkring år 1900. Også Zacharias Topelius' Lund-sletten fra 1868, K. G. Ossianilssons Skånesang fra 1905, Nils Hildestrands "Här är den bygden som fäderna röjde" og Oskar Patrik Sturzenbeckers Det är ett "yndigt" land fra omkring 1850 er nævneværdige. Sidstnævnte har samme versemål og begyndelsesord som Oehlenschlägers Der er et yndigt land, fordi forfatteren ønskede, at man skulle bruge samme melodi på begge sider af Sundet.[Kilde mangler]

[redigér] Meningsmålinger om tilhørsforhold

Nylige, uformelle meningsmålinger foretaget af aviser har vist en overraskende stærk orientering mod Danmark ved at vise flertal for en skånsk genforening med Danmark. En af disse aviser var den skånske avis Helsingborg Dagblad, hvis hjemmeside den 24. december 2007 anførte svarene på spørgsmålet: ”Vilket land skulle du helst vilja tillhöra?”. Et flertal på 52,2% svarede Danmark, 35,4% svarede Sverige, mens de sidste sagde ”Inget av dem”: 10,7% og ”Vet inte”: 1,7%.[4]

I den landsdækkende svenske avis Aftonbladet, blev de svenske internetlæsere den 26. december 2007 spurgt: ”Tycker du att vi ska ge bort Skåne till Danmark?”, et flertal på 50,8 % svarede ja. Det stemmer overens med læserne af Kvällsposten hvor 54,5% også svarede til fordel for en genforening.[5] [6]

Politiken spurgte den 26. december 2007 danskerne, om de ville have Skåne tilbage. De svarede følgende: ja: 63%, nej: 32% og ved ikke: 6%. [7]

Det bør bemærkes, at på trods af avisafstemningers repræsentative mangler har meningsmålingerne skabt fornyet debat i svenske og danske medier. I Aftonbladets meningsmåling deltog således over 183000 personer. Repræsentative meningsmålinger udspørger normalt kun 1000-1200, men de udvælges til gengæld sådan at de afspejler befolkningen.

Se galleriet
»Skånske kirker« i Wikimedia Commons.

[redigér] Byer

[redigér] Landsdele

[redigér] Seværdigheder i Skåne

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Kilder

  1. ↑ Folkmängd i riket, län och kommuner 31/12/2006
  2. ↑ Forsvenskningen af kirken
  3. ↑ Dansk-skånsk identitet på fremmarsch
  4. ↑ hd.se - Skåne blir danskt?
  5. ↑ ”Ge Skåne till Danmark” | Nyheter | Aftonbladet
  6. ↑ Svenskerne vil give os Skåne - dr.dk/Regioner/København/Nyheder/Hovedstadsområdet
  7. ↑ Svenskerne: Skåne hører til Danmark - Politiken.dk
s·d·r
Sveriges landskaber
Götaland
Blekinge • Bohuslän • Dalsland • Gotland • Halland • Skåne • Småland • Västergötland • Öland • Östergötland
Svealand
Norrland
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5ne"
Personlige værktøjer