Skattesagskommissionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skattesagskommissionen er en undersøgelseskommission nedsat af justitsminister Morten Bødskov den 21. december 2011. Dens kommissorium blev offentliggjort på et pressemøde samme dag. Kommissionen skulle undersøge, om forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen og/eller dennes særlige rådgiver eller embedsmænd i skatteministeriet havde forsøgt at påvirke sagsbehandlingen i perioden op til afgørelsen af skattesagen i september 2010. Endvidere skulle den afklare, om involverede i behandlingen af sagen havde lækket fortrolige oplysninger og om nogle kan drages til ansvar.[1]

Skattesagskommissionen offentliggjorde sin beretning den 3. november 2014.[2][3]

Baggrund om Thornings skattesag[redigér | redigér wikikode]

BT's anklager om manglende skattebetaling[redigér | redigér wikikode]

Helle Thorning-Schmidt.

23. juni 2010 udkom B.T. med forsiderubrikken "Scorer kassen i skattely".[4] Artiklen handlede om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke havde betalt skat i Danmark i 2009, men derimod i Schweiz, hvor han har boet i hverdagene grundet sit arbejde. Kinnock er engelsk statsborger. Helle Thorning-Schmidt og hendes mand valgte derfor for at få sagen vurderet at indlevere en selvangivelse for 2009 og bede SKAT om at afgøre, om parret havde fulgt reglerne.

Afgørelse[redigér | redigér wikikode]

Den 16. september 2010 udleverede SKAT København en agterskrivelse til Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnocks vedrørende skatteforholdene for årene 2007-2009. Agterskrivelsen lagde til grund, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig til Danmark.[5]

Samtidig betød afgørelsen at der i perioden 2000-2008 fejlagtigt var sket overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag mv. fra Stephen Kinnock til Helle Thorning-Schmidts årsopgørelser med den virkning, at Helle Thorning-Schmidts egen skatteansættelse havde været for lav for de pågældende år. Det fremgik endvidere af agterskrivelsen at Stephen Kinnock i den pågældende periode selvangav sig selv som fuldt skattepligtig til Danmark (printselvangivelser).[6]

Agterskrivelsen til Stephen Kinnock blev senere offentliggjort i danske medier af Helle Thorning-Schmidt, og af agterskrivelsen fremgår det at SKAT København samtidig sendte et brev til Helle Thorning-Schmidt om hendes egen skatteansættelse. Brevet fra SKAT København til Helle Thorning-Schmidt om hendes for lave skattebetaling for perioden 2000-2008, og med krav om betaling af skat for perioden 2006-2008, er endnu ikke blevet offentliggjort.

Lækage af afgørelsen til BT[redigér | redigér wikikode]

Noget tid efter frifindelsen blev den 9 sider lange afgørelse fra SKAT lækket til avisen B.T. Helle Thorning-Schmidt havde ikke ønsket at offentliggøre hele dokumentet med henvisning til, at det indholdt personfølsomme oplysninger. Ifølge B.T. indeholdt redegørelsen den nyhed, at Helle Thorning-Schmidt i 9 år i træk havde anvendt uberettigede skattefradrag i perioden fra 2000 til 2008, hvilket senere bekræftedes af Skattesagskommissionens rapport[6] samt Helle Thorning-Schmidts egen offentliggørelse af agterskrivelsen til Stephen Kinnock. Af afgørelsen fremgik det, at SKAT ændrede Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse for de tre år fra 2006 til 2008, mens tilbagebetalingskravet var forældet for den resterende periode på 6 år fra 2000 til 2005.[7] Dette skyldtes fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om forældelse, hvorfor SKAT ikke kunne genoptage skatteansættelserne for årene 2000-2005 og kræve beløbet tilbagebetalt.[6]

BT har nægtet at give Skattesagskommissionen oplysninger om lækagen og avisens kilder. Men Berlingske har afsløret, at Thornings skatteafgørelse blev bragt ind på BT's redaktion nøjagtigt en uge før, der blev udskrevet folketingsvalg i 2011.[8]

Skattesagskommissionen afgjorde 1. november 2012, at journalister og redaktører på BT er fri for at vidne om kilden til publiceringen af SKATs afgørelse om Stephen Kinnocks skatteforhold. I forbindelse med beslutningen blev der henvist til Menneskerettighedsdomstolens praksis om pressens ytringsfrihed og ret til kildebeskyttelse efter artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det gælder også den skrivelse, der viser, at Helle Thorning-Schmidt gennem flere år ulovligt havde overført negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag fra Stephen Kinnock, der samtidig undlod at betale skat i Danmark.

Et flertal på to af de tre medlemmer af Skattesagskommissionen lagde til grund, at kilden har villet offentliggøre forhold af samfundsmæssig betydning. Landsdommer Lars E. Andersen lagde vægt på beløbenes størrelse, og at Helle Thorning på tidspunktet for offentliggørelse var både partiformand og statsministerkandidat:

Citat — Jeg lægger til grund, at den skete overførsel af negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag mv. beroede på tekniske beregningsmæssige forhold, men at overførslerne fremgik af årsopgørelserne for de seks år, at Helle Thorning-Schmidt ikke fik bragt disse overførsler til ophør, og at hun herved har betalt ikke ubetydelige beløb for lidt i skat for de enkelte år.

På tidspunktet for offentliggørelsen af afgørelsen var Helle Thorning-Schmidt partiformand og statsministerkandidat. Under disse omstændigheder finder jeg, at det må antages, at kilden eller kilderne til BT’s artikel har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse var af samfundsmæssig betydning.

I perioden inden offentliggørelsen af agterskrivelsen havde Helle Thorning-Schmidt som partileder og statsministerkandidat løbende deltaget i en politisk debat om skattetrykket. I forbindelse med denne debat havde hun givet udtryk for det synspunkt, at de højeste indkomster burde bære de største byrder, ligesom hun havde argumenteret for, at et højt velfærdsniveau forudsatte et højt skattetryk. Endvidere havde familien Thorning-Schmidt og Kinnocks skatteforhold været genstand for en endog meget betydelig offentlig debat.

Citat
Landsdommer Lars E. Andersen
Citat — Det må efter min mening lægges til grund, at hensigten med at offentliggøre oplysninger fra agterskrivelsen var at vise, at en ledende politiker ikke selv levede op til de idealer, hun forfægtede.

Oplysningerne indgik som led i en politisk debat og blev videregivet i nær forbindelse med en forestående valgkamp. Offentliggørelse af oplysningerne fra agterskrivelsen har efter min opfattelse samfundsmæssig betydning, allerede fordi den vil kunne påvirke den pågældende politikers omdømme og ultimativt stemmeadfærden.[9]

Citat
Professor, dr. jur., Niels Fenger

Mulig påvirkning af Skats afgørelse[redigér | redigér wikikode]

Da videregivelse af personlige skatteoplysninger er i strid med tavshedspligten, bad den nytiltrådte skatteminister Thor Møger Pedersen om en redegørelse om sagen hos Skatteministeriets departementschef Peter Loft og SKAT Københavns direktør, Erling Andersen. Redegørelserne fra toplederne i SKAT var modsætningsfyldte og uklare og skabte mistanke om, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen og dennes departementschef, Peter Loft, muligvis havde forsøgt at påvirke og ændre afgørelsen af Helle Thorning Schmidts skattesag mhp. at få hende kendt skyldig.[10]

Andre skattesager[redigér | redigér wikikode]

Parallelt med Thorning-Schmidt-Kinnock-sagen havde SKAT flere lignende sager med international beskatning hvor personer delvist boede i Danmark. De var opstået som følge af "Projekt Kreditkort", hvor SKAT benyttede kreditkortsoplysninger til at undersøge udlandsdanskeres ophold i Danmark. Blandt sagerne der kom til offentlighedens kendskab var en dom over den professionelle golfspiller Søren Hansen og fotomodellen Camilla Vest og hendes mand.[11] Disse sager indgik ikke i kommissoriet,[12] men indgik i den bredere offentlige debat.

Oprettelse af kommissionen[redigér | redigér wikikode]

Skattesagskommissionen nedsættes[redigér | redigér wikikode]

På baggrund af ovenstående nedstatte justitsminister Morten Bødskov den 21. december 2011 Skattesagskommissionen.[13]

Kommissionen skal undersøge to særlige forhold:[14]

  1. For det første skal den undersøge, om ministre, deres spindoktorer eller embedsmænd har forsøgt at påvirke behandlingen og afgørelsen af skattesagen med henblik på at skade Helle Thorning-Schmidt og hendes muligheder for at blive statsminister. Her skal kommissionen særligt se på møder og udveksling af notater og mails mellem Skatteministeriet og SKAT København i periode fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt blev rejst i medier og frem til afgørelsen af skattesagen i september 2010. I den periode var Venstres Troels Lund Poulsen skatteminister, Peter Loft departementschef i Skatteministeriet og Erling Andersen direktør i SKAT København.
  2. For det andet skal kommissionen forsøge at afklare, hvem der har videregivet fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag til B.T. og forsøgt at videregive dem til Ekstra Bladet. Ifølge Ekstra Bladet selv var det Troels Lund Poulsens daværende spindoktor Peter Arnfeldt.

Skattesagskommissionens udredningsarbejde[redigér | redigér wikikode]

På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Undersøgelseskommissionen skal endvidere komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.[13]

De foreløbige undersøgelser i kommissionen har bl.a. vist, at Skatteministeriet fulgte Thornings sag meget tæt, til trods for at Skat København selvstændigt skulle beslutte udfaldet. [15]

Det er kommet frem under kommissionens høringer, at flere skattechefer videregav et personligt rygte om Stephen Kinnock. Det er også kommet frem, at både Peter Loft fra Skatteministeriet og Erling Andersen fra Skat København nedtonede over for Folketingets Ombudsmand, hvor tæt Skatteministeriet havde fulgt Thornings skattesag. [16]

Det vakte stor opsigt i dagspressen, da kommissionen på et internt møde den 23. september 2013 besluttede af udsætte de kommende vidneafhøringer med begrundelsen, at den havde modtaget et anonymt brev, der muligvis kunne belyse sagen. Brevet blev overdraget til Københavns Politi med henblik på at opspore afsenderen. [17] Vidnernes bisiddere blev under tavshedspligt gjort bekendt med indholdet, men alligevel blev indholdet offentliggjort, blandt andet i Berlingske Tidende. Dette medførte, at kommissionen anmeldte sagen til politiet med henblik på en afklaring af, om en eller flere bisiddere havde overtrådt deres tavshedspligt. [17]

Skattesagskommissionen sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Kommissionen består af tre medlemmer med landsdommer Lars E. Andersen som formand. Han er fritaget for sit arbejde i Vestre Landsret, mens arbejdet foregår. De to andre medlemmer er skatteadvokat Martin Simonsen, der er udpeget af Advokatsamfundet, og professor, dr.jur. Niels Fenger, Københavns Universitet, der har særlig indsigt i spørgsmål om offentlig ret. Udspørger for kommissionen bliver advokat Lars Kjeldsen, der blandt andet var forsvarer for den svindeldømte Stein Bagger.

Kommissionen skal være færdig den 11. marts 2014, men den kan bede om yderligere tid, hvis den ikke kan nå at blive færdig til tiden. Kommissionen har fået frie hænder til at indkalde vidner og udvælge de papirer, som kommissionen ønsker inddraget i undersøgelsen.

Vidner[redigér | redigér wikikode]

Primo oktober 2013 var 46 vidner udpeget, herunder tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, der var minister da skattesagen blev ekspederet i september 2010 og hans daværende særlige rådgiver, Peter Arnfeldt. Desuden skal tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, hans tidligere særlige rådgiver og efterfølgende leder af Venstres politisk-økonomiske sekretariat, Søs Marie Serup, og hans nuværende særlige rådgiver, Mikael Børsting, afgive forklaring til kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen.[10] [17]

Konklusion[redigér | redigér wikikode]

Samlet set vurderede Skattesagskommissionen, at der ikke er fundet beviser på, at toppen af Skatteministeriet har vredet armen rundt på SKAT København for at gennemtvinge en bestemt afgørelse i Helle Thorning-Schmidts sag. Og kommissionen lagde ikke op til retslige eller disciplinære sager. Den tidligere spindoktor Peter Arnfeldt blev samtidig renset for mistanke om at have lækket Thornings skattesag til dagbladet BT.[18]

Dog blev Erling Andersen, der stod i spidsen for den særlige arbejdsgruppe hos SKAT som afgjorde sagen, senere afskediget fra SKATs direktion. I forbindelse med fyringen udtalte direktør Jesper Rønnow Simonsen:

Citat — Den rejste kritik er ikke forenelig med den vigtige opgave, ledelsen i Skat har med at genopbygge tillid til organisationen og dens generelle omdømme.[19] Citat
Jesper Rønnow Simonsen, direktør i SKAT

Omkostninger[redigér | redigér wikikode]

De samlede omkostninger til Skattesagskommissionen blev anslået til 25 mio. kr.[20]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]