Skattesagskommissionen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox currentevent.svg Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Skattesagskommissionen er en undersøgelseskommission nedsat af justitsminister Morten Bødskov den 21. december 2011. Dens kommissorium blev offentliggjort på et pressemøde samme dag. Kommissionen skal undersøge, om forhenværende skatteminister Troels Lund Poulsen, dennes særlige rådgiver eller embedsmænd i skatteministeriet har forsøgt at påvirke sagsbehandlingen i perioden op til afgørelsen af skattesagen i september 2010. Endvidere skal den afklare, om involverede i behandlingen af sagen har lækket fortrolige oplysninger og om nogle kan drages til ansvar.[1]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

BT's anklager om manglende skattebetaling[redigér | redigér wikikode]

Helle Thorning-Schmidt.

23. juni 2010 udkom B.T. med forsiderubrikken "Scorer kassen i skattely".[2] Artiklen handlede om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke havde betalt skat i Danmark i 2009, men derimod i Schweiz, hvor han har boet i hverdagene grundet sit arbejde. Kinnock er engelsk statsborger. Helle Thorning-Schmidt og hendes mand valgte derfor for at få sagen vurderet at indlevere en selvangivelse for 2009 og bede SKAT om at afgøre, om parret havde fulgt reglerne.

Frifindelse[redigér | redigér wikikode]

Den 16. september 2010 frifandt SKAT København Helle Thorning Schmidts mand, Stephen Kinnock.[3]

Lækage af afgørelsen til BT[redigér | redigér wikikode]

Noget tid efter frifindelsen blev den 9 sider lange afgørelse fra SKAT lækket til avisen B.T. Helle Thorning-Schmidt havde ikke ønsket at offentliggøre hele dokumentet med henvisning til, at det indholder personfølsomme oplysninger. Ifølge B.T. indeholder redegørelsen den nyhed, at Helle Thorning-Schmidt efter sigende i 9 år i træk havde anvendt uberettigede skattefradrag i perioden fra 2000 til 2008. [Kilde mangler] Af afgørelsen fremgik det, at SKAT ændrede Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse for de tre år fra 2006 til 2008, mens kravet var forældet for den resterende periode på 6 år fra 2000 til 2005.[4] BT valgte dog i stedet for at offentliggøre afgørelsen at gemme offentliggørelsen af afgørelsen til 7 dage før valget. Allerede omkring en måned før valget sendte dagbladet B.T. nemlig en kopi af den fortrolige skatteafgørelse til professor ved Aarhus Universitet Aage Michelsen for at få hans saglige vurdering. BT har nægtet at give Skattesagskommissionen nogen som helst oplysning om lækagen og kildegrundlaget. Men Berlingske har afsløret, at Thornings skatteafgørelse blev bragt ind på BT's redaktion nøjagtigt en uge før, der blev udskrevet folketingsvalg i 2011.[5]

Skattesagskommissionen afgjorde 1. november 2012, at journalister og redaktører på BT er fri for at vidne om kilden til publiceringen af SKATs afgørelse om Stephen Kinnocks skatteforhold. Det gælder også den skrivelse, der viser, at Helle Thorning-Schmidt gennem flere år ulovligt havde overført negativ skattepligtig indkomst og skatteværdi af personfradrag fra Stephen Kinnock, der samtidig undlod at betale skat i Danmark.

Et flertal på to af de tre medlemmer af Skattesagskommissionen lagde til grund, at kilden har villet offentliggøre forhold af samfundsmæssig betydning. Landsdommer Lars E. Andersen lagde vægt på beløbenes størrelse, og at Helle Thorning på tidspunktet for offentliggørelse var partiformand og statsministerkandidat. Professor, dr. jur., Niels Fenger udtalte: "- Det må efter min mening lægges til grund, at hensigten med at offentliggøre oplysninger fra agterskrivelsen var at vise, at en ledende politiker ikke selv levede op til de idealer, hun forfægtede. Oplysningerne indgik som led i en politisk debat og blev videregivet i nær forbindelse med en forestående valgkamp. Offentliggørelse af oplysningerne fra agterskrivelsen har efter min opfattelse samfundsmæssig betydning, allerede fordi den vil kunne påvirke den pågældende politikers omdømme og ultimativt stemmeadfærden."[6]

Ret opsigtsvækkende har Københavns Politi oplyst, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt og Peter Loft ikke kun er mistænkt for at påvirke Thornings skattesag, men også for selve lækagen, selv om Arnfeldt alene er sigtet.[7]

Mulig påvirkning af Skats afgørelse[redigér | redigér wikikode]

Da videregivelse af personlige skatteoplysninger er i strid med tavshedspligten, bad den nytiltrådte skatteminister Thor Møger Pedersen om en redegørelse om sagen hos Skatteministeriets departementschef Peter Loft og SKAT Københavns direktør, Erling Andersen. Redegørelserne fra toplederne i SKAT var modsætningsfyldte og uklare og skabte mistanke om, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen og dennes departementschef, Peter Loft, muligvis havde forsøgt at påvirke og ændre afgørelsen af Helle Thorning Schmidts skattesag mhp. at få hende kendt skyldig.[8]

Andre skattesager[redigér | redigér wikikode]

Parallelt med Thorning-Schmidt-Kinnock-sagen havde SKAT flere lignende sager med international beskatning hvor personer delvist boede i Danmark. De var opstået som følge af "Projekt Kreditkort", hvor SKAT benyttede kreditkortsoplysninger til at undersøge udlandsdanskeres ophold i Danmark. Blandt sagerne der kom til offentlighedens kendskab var en dom over den professionelle golfspiller Søren Hansen og fotomodellen Camilla Vest og hendes mand.[9] Disse sager indgik ikke i kommissoriet,[10] men indgik i den bredere offentlige debat.

Oprettelse[redigér | redigér wikikode]

Skattesagskommissionen nedsættes[redigér | redigér wikikode]

På baggrund af ovenstående nedstatte justitsminister Morten Bødskov den 21. december 2011 Skattesagskommissionen.[11]

Kommissionen skal undersøge to særlige forhold:[12]

  1. For det første skal den undersøge, om ministre, deres spindoktorer eller embedsmænd har forsøgt at påvirke behandlingen og afgørelsen af skattesagen med henblik på at skade Helle Thorning-Schmidt og hendes muligheder for at blive statsminister. Her skal kommissionen særligt se på møder og udveksling af notater og mails mellem Skatteministeriet og SKAT København i periode fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt blev rejst i medier og frem til afgørelsen af skattesagen i september 2010. I den periode var Venstres Troels Lund Poulsen skatteminister, Peter Loft departementschef i Skatteministeriet og Erling Andersen direktør i SKAT København.
  2. For det andet skal kommissionen forsøge at afklare, hvem der har videregivet fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag til B.T. og forsøgt at videregive dem til Ekstra Bladet. Ifølge Ekstra Bladet selv var det Troels Lund Poulsens daværende spindoktor Peter Arnfeldt.

Skattesagskommissionens udredningsarbejde[redigér | redigér wikikode]

På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Undersøgelseskommissionen skal endvidere komme med forslag til sådanne ændringer af love, administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde.[11]

De foreløbige undersøgelser i kommissionen har bl.a. vist, at Skatteministeriet fulgte Thornings sag meget tæt, til trods for at Skat København selvstændigt skulle beslutte udfaldet. [13]

Det er kommet frem under kommissionens høringer, at flere skattechefer videregav et personligt rygte om Stephen Kinnock. Det er også kommet, at både Peter Loft fra Skatteministeriet og Erling Andersen fra Skat København nedtonede over for Folketingets Ombudsmand, hvor tæt Skatteministeriet havde fulgt Thornings skattesag. [14]

Det vakte stor opsigt i dagspressen, da kommissionen på et internt møde den 23. september 2013 besluttede af udsætte de kommende vidneafhøringer med begrundelsen, at den havde modtaget et anonymt brev, der muligvis kunne belyse sagen. Brevet blev overdraget til Københavns Politi med henblik på at opspore afsenderen. [15] Vidnernes bisiddere blev under tavshedspligt gjort bekendt med indholdet, men alligevel blev indholdet offentliggjort, blandt andet i Berlingske Tidende. Dette medførte, at kommissionen anmeldte sagen til politiet med henblik på en afklaring af, om en eller flere bisiddere havde overtrådt deres tavshedspligt. [15]

Skattesagskommissionen sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Kommissionen består af tre medlemmer med landsdommer Lars E. Andersen som formand. Han er fritaget for sit arbejde i Vestre Landsret, mens arbejdet foregår. De to andre medlemmer er skatteadvokat Martin Simonsen, der er udpeget af Advokatsamfundet, og professor, dr.jur. Niels Fenger, Københavns Universitet, der har særlig indsigt i spørgsmål om offentlig ret. Udspørger for kommissionen bliver advokat Lars Kjeldsen, der blandt andet var forsvarer for den svindeldømte Stein Bagger.

Kommissionen skal være færdig den 11. marts 2014, men den kan bede om yderligere tid, hvis den ikke kan nå at blive færdig til tiden. Kommissionen har fået frie hænder til at indkalde vidner og udvælge de papirer, som kommissionen ønsker inddraget i undersøgelsen.

Vidner[redigér | redigér wikikode]

Primo oktober 2013 var 46 vidner udpeget, herunder tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, der var minister da skattesagen blev ekspederet i september 2010 og hans daværende særlige rådgiver, Peter Arnfeldt. Desuden skal tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, hans tidligere særlige rådgiver og efterfølgende leder af Venstres politisk-økonomiske sekretariat, Søs Marie Serup, og hans nuværende særlige rådgiver, Mikael Børsting, afgive forklaring til kommissionens udspørger, Lars Kjeldsen.[8] [15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]