Berlingske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Berlingske Tidende)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Berlingske (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Berlingske)
Berlingske
Type Dagblad
Format Tabloid
Ejer(e) Berlingske Media
Grundlagt 3. januar 1749
Udgiver Berlingske Media
Redaktør Lisbeth Knudsen
Politisk
orientering
Uafhængig, borgerlig,
tidligere konservativ
Hovedkontor Pilestræde 34, København

Hjemmeside: b.dk
Forsiden af den første udgave af Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender fra 1749

Berlingske (oprindeligt Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender og senere Berlingske Tidende) er Danmarks ældste eksisterende avis.

Den udkom første gang 3. januar 1749. I begyndelsen kom avisen to gange om ugen. Først fra 1841 kom den dagligt. Berlingske regnes traditionelt for at være en borgerlig (konservativ) avis, men er i dag partipolitisk uafhængig.

Avisen fik sit nuværende navn i forbindelse med en større omlægning af avisen 26. januar 2011.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Berlingske kan betragtes som en fortsættelse af de Extraordinaire Relationer, som den energiske bogtrykker Joachim Wielandt udgav fra begyndelsen af 1721. Ved hans død gik privilegiet over til hans enke, der i 1748 solgte privilegiet med konsistoriums billigelse til en indvandret mecklenburger bogtrykker Ernst Henrich Berling. Fra 1749 fik han tilladelse til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og lærde og dertil hørende Notifikationer", som fru Wielandt førhen havde udgivet, "dog skal han være tilforbunden ej at lade noget usømmeligt i saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare".[1]

Hovedavisen bar titlen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender omgivet af laurbær- og palmegrene, der var anbragt over det danske våben. Den udkom to gange ugentlig i oktav-format, men allerede næste år så udgiveren af hensyn til de mange avertissementer sig nødsaget til at forstørre den, så at den fra nu af indtil 1808 blev udgivet i kvart-format. Den første danske Berlingske Tidende betegner et vendepunkt i den danske presses historie, for med den begyndte en regelmæssig avisudgivelse, ligesom den til dels var redigeret efter de principper, som endnu følges. Forskellige typer anvendtes, så at det var muligt hurtigt at orientere sig i det forskelligt stof, og spaltede sider ses for første gang. Avisens første del var længe helliget den udenlandske politiske korrespondance, derefter fulgte indenlandske provinsefterretninger med den helsingørske sundliste. Endelig kom en fast artikel, der vedrørte hovedstaden og dens liv.

Udnævnelser og hofnyt spillede en vigtig rolle, men den skrev også om københavnske foretagender og lokaliteter, fx om Assistenshuset, om mastekranen på Nyholm og om rytterstatuen på Kongens Nytorv. Herefter fulgte lister over fødte og døde, prisnoteringer og til sidst avertissementer, som fortsattes i tillægsbladet Extraordinaire Avertissements. I henhold til det wielandtske privilegium foranstaltede Berling tillige tyske og franske udgaver af sin avis; den første med titlen Kopenhagener Deutsche Post-Zeitungen, den sidste Gazette de Copenhague. De bestod kun en halv snes år og var vel væsentlig beregnede på de mange indvandrede embedsmænd og håndværkere.

Længere levetid fik Nye Statstidende, der indtil 1802 udkom med fire kvartblade om måneden og var et aftryk af hovedavisens officielle del i forbindelse med udenlandske politiske aktstykker. Kilderne til de udenrigske meddelelser fik Berling mest fra skrevne Hamburg-aviser. I 1762 skiftede hovedavisen navn og kom nu til at hedde De til Forsendelse med Posten alene privilegerede kjøbenhavnske Tidender. Da den fra 1808 begyndte at udkomme i folio, forandredes titlen til Den til Forsendelse med de kgl. Rideposter privilegerede Danske Statstidende.

Indførelsen af dampskibe betød at bladet hurtigere kunne spredes over hele landet. Fra slutningen af 1820'erne udsendtes det om sommeren i reglen fire gange ugentlig og fra 1831 som oftest dagligt. Da bladets navn let i udlandet kunne mistydes, som om regeringen var den virkelige udgiver, forandredes 1833 atter vignetten til Den til Forsendelse med de kongelige Brevposter privilegerede Berlingske politiske og Avertissements Tidende.

1840-1970[redigér | redigér wikikode]

Fra 1841 udkom bladet dagligt, og fra 1844 både morgen og aften undtagen søn- og helligdage. Samtidig udvidedes formatet og antallet af tillægsblade, og fra april 1913 udkom det også søndag morgen; fra juli samme år blev der tillige udsendt en middagsudgave. Fra første færd har det hævdet sin stilling som officielt organ. Det har derfor ganske naturlig måttet støtte sig til regeringen og har altid repræsenteret de konservative interesser.

Ved siden heraf har det fortrinsvis stor betydning som avertissementsblad. I bladets vilkår udadtil skete 1903 den forandring, at en særlig Statstidende begyndte at udkomme, i hvilken alle officielle bekendtgørelser ifølge loven skulle meddeles. Denne forandring berørte dog ikke i væsentligere grad bladets karakter, uden for så vidt som det i politisk henseende kom til at indtage en mere uafhængig stilling.

1970 til nu[redigér | redigér wikikode]

Berlingske Aftenavis blev i 1971 til Weekendavisen. I 1982 var Berlingske Tidende i store økonomiske problemer, og efterkommerne af Ernst Heinrich Berling måtte derfor give slip på ejerskabet af avisen. Redningen lykkedes ved et stort kapitalindskud på 160 mio. kr. fra især Mærsk Mc-Kinney Møller, og redningsmændene var - anført af Kristian Mogensen - Olav Grue, Ole Scherfig, Tage Andersen og Olav Engell.[2]

Under chefredaktøren Peter Wivel udgav Berlingske Tidende i november 1999 [3] en kulegravende artikelserie om Riffelsyndikatet, der solgte våben til tyskerene under 2. verdenskrig. Firmaet var dengang ejet af A.P. Møller, og da den første artikel udkom, reagerede hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller ved at sælge sine aktier.[4] Det Berlingske Officin, der udgiver Berlingske Tidende, blev derefter i 2000 købt af den norske koncern Orkla Media.

I juni 2006 blev Orkla Medias aktiviteter i bl.a. Danmark solgt til britiske Mecom Group der herefter ejer Berlingske, B.T., Weekendavisen, ErhvervsBladet, Berlingske Lokalaviser og gratisavisen Urban 100 procent. Desuden vil Mecom Group sidde på 92 procent af aktierne i Århus Stiftstidende og blive medejer af JydskeVestkysten, Kristeligt Dagblad, De Bergske Blade og Ritzaus Bureau. I forbindelse med overtagelsen skiftede Orkla Media navn til Edda Media.

28. august 2006 blev avisens format ændret til tabloid.

Som led i en større omlægning af avisen ændredes navnet 26. januar 2011 til Berlingske.[5]

Chefredaktører[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. For avisens tidlige historie se Jette D. Søllinge & Niels Thomsen, De danske aviser, bind 1, Odense Universitetsforlag, 1988. ISBN 87-7492-664-0. s. 98-106.
  2. Randel, Erik (15-02-2008). "Cand. oprydning". Berlingske. http://www.b.dk/navne/cand.-oprydning. Hentet 15-02-2013. 
  3. Artikel i Berlingske Tidende, "Riffelsyndikatet: Rederen og Besættelsen", 14. november 1999, af Olav Hergel, Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen
  4. Kristen Bjørnkjær (10. juni 2008). "Danmarks onkel Joakim set fra chaufførsædet". Information. http://www.information.dk/160539. 
  5. Journalisten.dk: Berlingske Tidende får nyt navn

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.
  • Rasmus Kreth, Pilestræde under pres : de Berlingske blade 1933-45, Berlingske Tidende, 1999. ISBN 87-00-36642-0.
  • T. Vogel-Jørgensen, Berlingske Tidende gennem to hundrede aar 1749-1949, 3 bind, 1949.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.