Skimmelsvamp
Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher. De er fælles om at kunne udnytte døde, organiske materialer som fødekilde. De har det bedst ved stuetemperatur og vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Mange døjer med skimmelsvamp i deres boliger, selvom luftens indhold af vanddamp i den slags bebyggelse sjældent når op over de 70 %. Svampene frigiver sporer, hyfefragmenter, mikropartikler samt flygtigte stoffer (MVOC)til luften. Tilstedeværelsen af skimmelsvamp i bygninger kan fremkalde træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og andre allergilignende symptomer, men også permanente skader som astma og vedvarende allergi. Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredseffekter hos mennesker er dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinier eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematisk. Helbredsproblemerne varierer endvidere alt efter, om personerne tilhører en særlig følsom gruppe eller ej.
Når man ser bort fra problemer med skimmelsvampe i boliger, er det vigtigt at huske, at skimmelsvampene også kan optræde som "lejlighedsparasitter", dvs. skadegørere, som bliver sygdomsfremkaldende, hvis personen, dyret eller planten er svækket. Desuden danner en række - i øvrigt harmløse - skimmelsvampe giftige affaldsstoffer, som kan gøre madvarer livsfarlige at spise. Skimlet mad bør derfor kasseres i sin helhed.
Desuden kan man møde en række skimmelsvampe som hjælpemidler i industrien og til fødevarefremstilling:
- Forskellige Peniciliumarter til blå- og hvidskimmeloste - f.eks. Penicillium roqueforti der anvendes til Roquefort- og Stiltonost.
- Andre arter bruges til fremstilling af antibiotika - f.eks. kan der fra Penicillium chrysogenum fremstilles pencilin
- Gråskimmel (Botrytis sp.) fremkalder "ædelt råd" hos druer, så deres tørstof- og sukkerindhold øges før fremstilling af vin
[redigér] Forebyggelse af skimmelangreb
Forebyggelsen består i at fjerne én eller flere afgørende faktorer fra svampenes niche:
- Udtørring til under 15% fugtighed i svampens fødekilder
- Udtørring af luften til ca. 30 % relativ luftfugtighed
- Nedkøling af fødemidlet til under 5°
- Fjernelse af svampen ved kogning, afbrænding, bestråling eller brug af svampegift (se nedenfor)
- Filtrering af luften for svampesporer
[redigér] Bekæmpelse af skimmel
Følgende midler virker dræbende på skimmelsvampe:
- Brintoverilte
- Natriumhypoklorit
- 70%-alkohol, f.eks. isopropanol eller etanol
- Sagrotan
- Bestråling med ultraviolet lys
- Klorin
- Rodalon
Skimmelsvamp kan fjernes ved at rengøre overfladen og desinficere den med Klorin eller Rodalon. For begge midler gælder det sig at man skal påføre det, det angrebne område og lade det virke i minimum 30 minutter. Vask derefter af med rent vand og vær omhyggelig med, at området udtørrer helt.
Gentag om nødvendigt behandlingen.
Vær opmærksom på, at klorin kan blegne farvede overflader, og at hverken klorin eller Rodalon er et rengøringsmiddel til daglig brug. Tapet, gipsplader og lignende materialer, som man ikke kan desinficere, og som er kraftigt angrebet af skimmelsvamp, må om nødvendigt udskiftes.
På mindre flader virker følgende ned i ca. cm dybde under overfladen:
- Varmluftblæser (Føntørrer) (skimmelsvampe kan ikke overleve temperaturer over 85°)
