Antibiotikum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Angrebspunkter for antibiotika

Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer. Normalt anvendes betegnelsen antibiotika kun om de stoffer, der har antibakteriel virkning. Ved anvendelse af antibiotika udnyttes det, at der er forskel i opbygningen af bakterien (prokaryoter) og værtens celler (eukaryoter). Disse forskelle anvendes som angrebspunkter for antibiotika, der således skader bakterien, men ikke værtens celler. Effekten af en antibiotisk behandling vil være afhængig af antibiotikummets evne til at opnå tilstrækkelig høj koncentration ved infektionen samt bakteriens evne til enten at udskille eller inaktivere antibiotikummet. Overdreven eller forkert brug af antibiotika kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere antibiotika, hvilket fører til antibiotikaresistens. Antibiotika kan gives enten som piller til oral indtagelse, sprøjtes direkte ind i blodårerne (intravenøst) eller anvendes lokalt som fx øjensalve.

Det mest anvendte og bedst kendte antibiotikum er penicillin og dets derivater, der er af typen β-lactamantibiotika. Sulfonamider var de først fundne syntetiske antibiotika. De fleste antibiotika, der anvendens medicinsk, fremstilles syntetisk.

Klassificering af antibiotika[redigér | redigér wikikode]

Antibiotika kan klassificeres efter deres virkemåde.

Fx β-lactamantibiotika og glycopeptid antibiotika
Fx tetracykliner, makrolider og aminoglykosider
  • Antibiotika med virkning på struktur og funktion af bakteriens cellemembran
Fx polymyxiner og daptomycin
  • Antibiotika med virkning på bakteriens DNA- og/eller RNA-syntese
Fx fluorquinoloner og metronidazol
Fx sulfonamider og trimethoprim

Overforbrug[redigér | redigér wikikode]

Danmark er et af de lande i verden, der bruger mindst antibiotika, men alligevel er der sket en stigning på knapt 30% af den antibiotika, der udskrives af de praktiserende læger (2002-2012). Nye regler skal begrænse antibiotikaforbruget.[1]

I sammenligning med Danmark per der mange steder et stort overforbrug af antibiotika[2] Overforbruget ytrer sig ved for lang (eller for kort) anvendelse af antibiotika i for store (eller for små) mængder og med antibiotika, der ikke er aktivt over for den pågældende infektion. Overforbruget medfører at der fremelskes eller udvikles bakterier, som er modstandsdygtige over for antibiotika. Det endelige resultat kan derfor blive at helt almindelige infektioner, f.eks. lungebetændelse, ikke kan behandles, og patienter vil dø af deres infektioner.

Antibiotikaresistens[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Antibiotikaresistens

Al brug af antibiotika vil medføre et selektionspres, der gør at de følsomme mikroorganismer dør og de resistente trives. Resistens fremkaldes således over tiden ved utilstrækkelig eller overdreven behandling. Multiresistens opstår ved at en bakterie med et antibiotika-nedbrydende enzym får overført genet for et andet antibiotika-nedbrydende enzym, og derfor ikke kan behandles med to typer antibiotika. Denne proces kan fortsætte og slutte med bakterier, der er resistente over for alle kendte antibiotika.

I Danmark er der i landbrugets svineproduktion et meget stort forbrug af antibiotika, som medvirker til selektionspresset ved antibiotika-rester i miljøet og i fødevarerne. I 2010 brugte det danske landbrug i alt 100,3 ton antibiotika, og trods større produktion kunne der konstateres et fald i forbruget til 81,4 ton i 2011[3].

Antibiotikaliste[redigér | redigér wikikode]

Fortegnelse over antibiotika, hvis forbrug i primærsektoren (praktiserende læger og speciallæger, inkl. plejehjem) i Danmark dokumenteres i Antibiotikabarometeret[4]

J01AA02 Doxycyklin, J01AA04 Lymecyklin, J01AA06 Oxytetracyklin, J01AA07 Tetracyklin
J01CA02 Pivampicillin, J01CA04 Amoxicillin, J01CA08 Pivmecillinam
J01CE02 Phenoxymethylpenicillin (Penicillin V)
  • J01CF Betalactamase resistente penicilliner
J01CF01 Dicloxacillin, J01CF05 Flucloxacillin
  • J01CR Komb. af penicilliner, inkl. beta-lactamase hæm.
J01CR02 Amoxicillin og enzymhæmmer
J01DC02 [Cefuroxim
J01EA01 Trimethoprim
J01EB02 Sulfamethizol
J01EE01 Sulfamethoxazol og trimethoprim
J01FA01 Erythromycin, J01FA06 Roxithromycin, J01FA09 Clarithromycin, J01FA10 Azithromycin
J01FF01 Clindamycin
J01MA01 Ofloxacin, J01MA02 Ciprofloxacin, J01MA14 Moxifloxacin
  • J01X Andre antibakterielle midler til systemisk brug
J01XC01 Fusidinsyre, J01XE01 Nitrofurantoin, J01XX05 Methenamin, J01XX08 Linezolid

Andre antibiotika omfatter

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: