Skordatur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Violin klargjort for den 11. Rosenkranssonate, a-strengen og d-strengen krydser hinanden.

Skordatur (it. scordatura: omstemming, afvigende stemning) er en stemming som afviger fra et strengeinstruments normalstemming.

Violin[redigér | redigér wikikode]

Skordatur gør det muligt at spille ellers vanskelige akkorder og samtidig åbne for nye klangmuligheder.

Georg Philipp Telemann brugte skordatur i enkelte værker, undtagelsesvis også Niccolò Paganini og Gustav Mahler, samt Robert Schumann i op.47 og Igor Stravinskij i Ildfuglen.

Det mest kendte musikeksempel fra barokmusikken er Rosenkrans- eller Mysteriesonaterne af Heinrich Ignaz Biber (død 1704) hvor han bruger 15 forskellige stemminger (se billedet under).

Wolfgang Amadeus Mozart noterede bratschstemmen i Sinfonia Concertante KV 320d i d-dur, selv om stykket er i es-dur. Dette formindsker de tekniske vanskeligheder for solobratschen og muliggjør en større klanglig brillans.

Stimmung von Bibers 16 Rosenkranzsonaten

Guitar[redigér | redigér wikikode]

Skordatur bruges meget på klassisk guitar for at forenkle udførelsen af specielle stykker. Det er sædvanligt at stemme 6. streng (e) ned til d eller c, 5. streng (a) ned til g, 4. streng (d) ned til c, 3. streng (g) ned til f, 2. streng (h) op til c og 1. streng (e) ned til e♭. (e?)

Se også[redigér | redigér wikikode]


Musikteori Stub
Denne artikel om musikteori er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik