Skordatur

Violin klargjort for den 11. Rosenkranssonate, a-strengen og d-strengen krydser hinanden.

Skordatur (it. scordatura: omstemming, afvigende stemning) er en stemming som afviger fra et strengeinstruments normalstemming.

Violin

Skordatur gør det muligt at spille ellers vanskelige akkorder og samtidig åbne for nye klangmuligheder.

Georg Philipp Telemann brugte skordatur i enkelte værker, undtagelsesvis også Niccolò Paganini og Gustav Mahler, samt Robert Schumann i op.47 og Igor Stravinskij i Ildfuglen.

Det mest kendte musikeksempel fra barokmusikken er Rosenkrans- eller Mysteriesonaterne af Heinrich Ignaz Biber (død 1704) hvor han bruger 15 forskellige stemminger (se billedet under).

Wolfgang Amadeus Mozart noterede bratschstemmen i Sinfonia Concertante KV 320d i d-dur, selv om stykket er i es-dur. Dette formindsker de tekniske vanskeligheder for solobratschen og muliggjør en større klanglig brillans.

Guitar

Skordatur bruges meget på klassisk guitar for at forenkle udførelsen af specielle stykker. Det er sædvanligt at stemme 6. streng (e) ned til d eller c, 5. streng (a) ned til g, 4. streng (d) ned til c, 3. streng (g) ned til f^♯, 2. streng (h) op til c og 1. streng (e) ned til e♭. (e♭?)

Se også

• Guitarstemning

Stub Denne artikel om musikteori er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.