Wolfgang Amadeus Mozart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wolfgang Amadeus Mozart
Wolfgang-amadeus-mozart 1.jpg
Posthumt portræt af Wolfgang Amadeus Mozart i 1819. Kuntsner: Barbara Krafft.
Information
Fødenavn Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart
Født 27. januar 1756
Salzburg, Tysk-romerske rige. Tysk-romerske rige
Død 5. december 1791 (35 år)
Wien, Østrig. Østrig
Oprindelse Østrigsk/Tysk[1]
Genre(r) Klaverkoncerter
Symfonier
Sonater
Operetter
Kammermusik
Beskæftigelse Pianist
Komponist
Dirigent
Instrument(er) Klaver
Flygel
Cembalo
Violin
Aktive år 1764 - 1791
Hjemmeside http://www.mozartproject.org/
Inspireret af Johann Sebastian Bach
Joseph Haydn
George Frideric Händel[2]
Påvirket af

Richard Wagner
Piotr Illych Tchaikovsky
Igor Stravinsky
Sergei Prokofiev[3]


Wolfgang Amadeus Mozart Signature.svg
Mozarts signatur

Wolfgang Amadeus Mozart, døbt Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart, (27. januar 1756 i Salzburg5. december 1791 i Wien) var en østrigsk komponist. Han er almindeligt anerkendt som en af de største komponister af klassisk musik. Han er en af wienerklassikkens mestre og en af de mest populære komponister nogensinde.[4]

Mozart var, ligesom sin søster Maria Anna Mozart, et vidunderbarn. Han spillede cembalo fra han var tre år[5] og begyndte at komponere som femårig og optrådte for kongelige i Europa.[6] Senere spillede han også klaver og violin.[7] Da han var 17 blev han ansat som hofmusiker i Salzburg, men blev rastløs, og rejste for at finde sig en bedre ansættelse, alt imens han komponerede mange værker. Da han besøgte Wien i 1781, blev han fyret fra sin position i Salzburg. Han valgte at blive i hovedstaden, hvor han opnåede berømmelse, men lidet økonomisk sikkerhed. I løbet af sine sidste år i Wien komponerede han mange af hans bedst kendte symfonier, koncerter, operaer og dele af hans Requiem, som blev efterladt ufærdigt ved hans død. Omstændighederne ved hans tidelige død er siden blev genstand for megen mystik. Han efterlod sig sin kone Constanze og deres to sønner.

Selvom han døde kun 35 år gammel, skabte han et omfangsrigt livsværk, der dækkede alle hans tids musikalske genrer: operaer, balletmusik, symfonier, solokoncerter (for klaver, violin og bratsch, valdhorn, tværfløjte, klarinet og obo), messer, lieder, strygekvartetter, sonater og megen anden kammermusik. [Kilde mangler] Han regnes også blandt de største operakomponister.[8] Alle Mozarts værker er blevet katalogiseret af Ludwig von Köchel i KV (Köchel-Verzeichnis). Hvert værk er registreret med angivelse af KV-registreringsnummer. Fx står KV 525 entydigt for Eine kleine Nachtmusik. Denne kategorisering er den mest benyttede til reference af hans værker.[9]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Barndom (1756-1772)[redigér | redigér wikikode]

Vidunderbarn[redigér | redigér wikikode]

Mozart som barn, anonymt oliemalieri (1763), formentlig af Pietro Antonio Lorenzoni.
Dåbsindførsel fra 28. januar 1756.

Mozart blev født i Salzburg (i nuværende Getreidegasse nr. 9)[10] der på den tid var et fyrsteærkebispedømme i det tysk-romerske rige. Han var søn af en tysk komponist, Leopold Mozart (17191787), og hans hustru Anna Maria Pertl (17201778). Leopold Mozart var vice-kantor ved ærkebiskoppen af Salzburgs hof.[11]

Wolfgang var parrets syvende barn. Tre børn var døde i en tidlig alder, da søsteren Maria-Anna (" Nannerl") blev født i 1751). Yderligere to børn døde i tiden mellem Maria-Annas fødsel og Wolfgangs.[12]

Han blev døbt Joannes Chrysost[omus] Wolfgangus Theophilus. Theophilus betyder "elsket af Gud": Gottlieb på tysk, Amedeo på italiensk og Amadeus på latin.[13] Mozart blev ikke i sin egen levetid kaldt "Amadeus". Kun enkelte gange har han selv brugte det i breve, for at gøre lidt grin med sig selv. Han har i sådanne situationer skrevet Wolfgangus Amadeus Mozartus.[14]

Mozart viste vidunderbarnets evner for musik allerede som treårig. Han havde absolut gehør og en fremragende hukommelse. [Kilde mangler] Hans evner forbløffede omgivelserne og tilskyndede faderen til at lære ham at spille cembalo, fra han var tre år. Den unge Mozart lærte derefter at spille violin og orgel samt at komponere.[15][16] Han kunne læse et partitur og spille i takt, før han kunne læse, skrive og regne. I en alder af seks år (1762) komponerede han sine første værker (menuetterne KV 2, 4 og 5 samt allegroen KV 3). [Kilde mangler]

Rejsende[redigér | redigér wikikode]

Europa[redigér | redigér wikikode]
Uddybende Uddybende artikel: Mozarts rejser i Nordeuropa
Mozart (ved klaveret) i 1770 sammen med violinisten Thomas Linley, et andet vidunderbarn, detalje af et maleri af anonym maler, i privateje.

Fra 1762 til1766 tog Mozart på turné med sin far og sin storesøster Maria-Anna. De kom til München og Wien, før de den 9. juni 1763 tog på en lang turné i Europa, som gik videre til Köln, Augsburg, Mannheim, Frankfurt, Bruxelles, Paris, London, Haag, Amsterdam, Dijon, Lyon, Genève og Lausanne. Hans koncerter gjorde stort indtryk. Mozart spillede for den kongelige familie i Versailles 1. januar 1764. Han fik oven i købet lov til at stå bag dronningen under middagen. Mozart var kun otte år gammel.[17]

På rejsen fik han indtryk af nye musikalske strømninger. Han mødte to musikere, der fik stor betydning for ham: Johann Schobert i Paris og Johann Christian Bach (Johann Sebastian Bachs næstældste søn) i London. Sidstnævnte åbnede Mozarts øjne for klaveret, der var opfundet i århundredets begyndelse, og for den italienske opera. Han lærte ham også at skrive symfonier. Mozart skrev sine tre første symfonier i London.[17] I 1767 skrev Mozart 11 år gammel sin første opera, Apollo og Hyacint (KV 38), der bygger på en latinsk komedie. Da de kom tilbage til Østrig, tog han til Wien, hvor han komponerede to andre operaer, Bastien og Bastienne og La finta semplice, i sommeren 1768 i en alder af 12 år. Året efter blev han udnævnt til koncertmester af ærkebiskoppen. Hans fader sørgede for et ulønnet orlov, så sønnen kunne komme til Italien. [Kilde mangler]

Italien[redigér | redigér wikikode]
Uddybende Uddybende artikel: Mozarts rejser til Italien

Fra 1769 til 1773 opholdt Mozart sig regelmæssigt i Italien, hvor han studererede opera, en musikalsk form han senere skrev mesterværker i (Figaros Bryllup, Don Giovanni, Così fan tutte) takket være sit arbejde med vokalharmonisering[Forklar yderligere] og sin beherskelse af polyfoni. I Italien fik han forbindelse med Giovanni Battista Martini. Han blev medlem af Accademia Filarmonica i Bologna, som ellers kun optog medlemmer over 20 år. Paven Clemens XIV udnævnte ham til Cavaliere dello speron d'oro. Paven havde hørt, at Mozart havde nedskrevet Allegris 'Miserere' efter gehør. Mozart var kommet forbi i påskeugen og havde hørt det ottestemmige værk og gik hjem for at skrive kompositionen ned. Næste dag kom Mozart tilbage for at høre værket igen og rette et par fejl.[18]

Den 16. december 1771 døde ærkebiskop Schrattenbach. Ærkebiskop Colloredo blev nu Mozarts nye arbejdsgiver.[19]

I ærkebiskop Colloredos tjeneste (1773-1781)[redigér | redigér wikikode]

Posthumt og idealiseret portræt af Mozart.

Mozart var ulykkelig i sin fødeby. Hans nye arbejdsgiver brød sig ikke om, at han rejste. Han foreslog, at han i stedet skrev stykker til religiøse formål. Som 17-årig havde Mozart svært ved at acceptere situationen. Forholdet til ærkebiskoppen forværrede i de tre følgende år.[20] I Wien stiftede Mozart bekendtskab med Joseph Haydn.[21] De korresponderer, og der opstår et venskab præget af gensidig beundring, der varer hele livet. [Kilde mangler]

I 1776 besluttede Mozart, 20 år gammel, at forlade Salzburg.[22] Ærkebiskoppen afviste at lade faderen rejse og pålagde ham at søge sin afsked som koncertmester. Efter et års forberedelser tog Mozart af sted med sin mor, først til München, hvor han ikke fik nogen stilling, så til Augsburg og til sidst til Mannheim, hvor han knyttede venskab med adskillige musikere. Men hans forsøg på at opnå en stilling der, blev frugtesløse. Det var i Mannheim, at han forelsker sig i sangerinden Aloysia Weber. Det udløste faderens vrede. Han bad Mozart tænke på sin karriere. [Kilde mangler] Stærkt forgældet indså Mozart, at han måtte finde en stilling, og han tog til Paris i marts 1778.[23]

Han håbede at kunne få hjælp af Melchior Grimm, som havde hjulpet med turneen, da Mozart var syv år gammel. Men det var forgæves, og Mozart fik ingen fast stilling og havde endda svært ved få betaling for sine værker på grund af den økonomiske krise i Frankrig. Moderen blev syg under opholdet og døde den 3. juli. Mozart tog derfor tilbage til Salzburg, hvor faderen havde fået overbevist ærkebiskoppen om at genansætte ham. På vejen kom Mozart til München, hvor Weber-familien bor. Aloysia havde imidlertid fundet en anden mand, og det var en nedtrykt Mozart, der vendte tilbage til Salzburg den 29. januar 1779, hvor han fik sin tidligere stilling tilbage.[24]

Dette portræt af Mozart blev malet i 1777 i Salzburg af en ukendt maler for fader Martini i Bologna, som havde bestilt det til sit galleri med portrætter af komponister. Portrættet befinder sig nu på Civico Museo Bibliografico Musicale i Bologna. Leopold Mozart skrev om portrættet i et brev til Fader Martini, dateret 22. december 1777 : "Malerisch hat es wenig wert, aber was die Ähnlichkeit anbetrifft, so versichere ich Ihnen, daß es ihm ganz und gar ähnlich sieht" ("Som kunstværk er det kun af ringe værdi, men jeg kan forsikre Dem om, at med hensyn til ligheden med den portrætterede er det perfekt".)

I november 1780 modtog han en bestilling på en opera til München, og han tog af sted, som han var berettiget til ifølge sin kontrakt. Uropførelsen af værket, Idomeneo, Rè di Creta, fandt sted 29. januar 1781[25] og blev modtaget entusiastisk af publikum. Da han vender tilbage til Salzburg, måtte han følge sin arbejdsgiver til Wien, hvor ærkebiskoppen gjorde et offentligt nummer ud af at behandle ham dårligt, inden han endeligt afskedigede ham. Mozart slog sig nu ned i den østrigske hovedstad som uafhængig komponist.[26]

Wien (1782-1791)[redigér | redigér wikikode]

Uafhængighed[redigér | redigér wikikode]

Uden farens og arbejdsgiverens myndige tilstedeværelse kunne Mozart endelig komponere frit. I 1782 bestilte kejser Joseph II en opera hos Mozart, der skulle blive til Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail). Denne opera på tysk fik Christoph Willibald Gluck, der er komponist og leder af de offentlige koncerter i Wien, til at lykønske Mozart. [Kilde mangler]

Mozart lærte nu den yngste af fru Webers døtre, Constanze, at kende og besluttede sig for ægteskab med hende uden at afvente faderens skriftlige billigelse. Brylluppet stod den 4. august 1782.[27] Kort tid efter gjorde baron von Svieten Mozart opmærksom på to komponister, der var glemt på denne tid, nemlig Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel. Mozart blev fascineret af Bachs kontrapunkt, som fik direkte indflydelse på hans store messe i c-mol KV 427 og flere senere værker. [Kilde mangler] Samme år begyndte han en serie på seks kvartetter, som han dedikerede til sin ven Joseph Haydn. De var færdige i 1785.[28]

I 1784 blev Mozart interesseret i frimureriet.[29] Han steg hurtigt i graderne og blev såkaldt mester i april 1785. [Kilde mangler] Han skrev flere værker til sine frimurerbrødre herunder Maurerische Trauermusik KV 477.[30]

I 1786 mødte Mozart librettisten Lorenzo da Ponte, som var ansat som digter ved teatret i Wien. Da Ponte overbeviste kejseren om at give tilladelse til en opera baseret på Figaros Bryllup (Le Mariage de Figaro) af Beaumarchais, selv om kejseren havde forbudt stykket, da det var undergravende.[31] Mozart satte musik til Lorenzo da Pontes libretto og premieren på Figaros Bryllup (Le nozze di Figaro) fandt sted den 1. maj 1786 i Wien. Den blev en succes, men blev taget hurtigt af plakaten. Mozart tog derfor til Prag, hvor operaen opførtes og fik en meget stor succes.[32] Som en gestus mod byen skrev han sin symfoni nr. 38, Pragersymfonien.[33]

I Prag modtog han en bestilling på en ny opera til næste sæson. Mozart bad Lorenzo da Ponte om at skrive librettoen til Don Giovanni. [Kilde mangler] Den 28. maj 1787 døde faderen.[34] Dødsfaldet påvirkede Mozart meget og fik indflydelse på kompositionen af den opera, han var i gang med. [Kilde mangler] Don Giovanni uropførtes i Prag den 29. oktober 1787 med stor succes,[35] en succes der dog ikke blev gentaget i Wien. [Kilde mangler]

Vanskeligheder, sygdom og tidlig død[redigér | redigér wikikode]

Mozart i 1789, tegning af Doris Stock (76 x 62 mm). Dette billede af Mozart er et af de få der virkelig ligner ham.

I de sidste år af sit liv blev Mozart ofte syg, og han var dybt forgældet,[36] selv om han havde succes med sine værker og blev meget godt betalt, men han levede over evne. [Kilde mangler] Han komponerede meget: sonater, koncerter, symfonier, operaer (herunder Così fan tutte, det sidste værk med Lorenzo da Ponte).[37]

Josef 2. døde den 20. februar 1790[38] og efterfulgtes af Leopold II, som ikke brød sig om Mozart. [Kilde mangler] Haydn rejste til London.[1] Mozart var kun lidt produktiv. [Kilde mangler]

I 1791 bestilte Emanuel Schikaneder – en af Mozarts venner fra frimurerlogen og leder af det lille Theater an der Wien – en opera af Mozart. Schikaneder leverede selv librettoen. Det blev til syngespillet Tryllefløjten (Die Zauberflöte). Uropførelsen den 30. september blev en stor succes.[39]

I juli bestilte en ukendt mand en dødsmesse, et requiem. Bestilleren ønskede at være anonym, men vi ved i dag, at det var grev Walsegg [Kilde mangler]. Han ønskede antagelig enten at lade sine venner gætte, hvem der var ophavsmand til værket, eller selv at tage æren for det.[40]

Mozart, der var tynget af sygdom og gæld, måtte nu påtage sig en ekstra stor arbejdsbyrde, for han havde i begyndelsen af august allerede modtaget en bestilling på en opera, Titus (La Clemenza di Tito) KV 621, til Leopold II's kroning som konge af Bøhmen. Mozart skrev værket på tre uger. [Kilde mangler]

Han døde i 5. december 1791 i en alder af 35 år sandsynligvis som følge af sit generelt skrøbelige helbred.[41] Han fik ikke færdiggjort sit Requiem. Det blev efter Constanzes ønske afsluttet af en af hans elever Franz Xavier Süssmayer.[42] En anden afslutning af værket skrev Sigismund von Neukomm, men hans version er kun blevet spillet én gang: i 1819 i Rio de Janeiro.[43]

Mozart blev begravet på kirkegården St. Marx[44] i en forstad til Wien i en grav, som familien Mozart delte med nogle venner. [Kilde mangler] Alt i overensstemmelse med kejser Leopold II's love og forordninger. En mindegudstjeneste fandt sted i Prag den 14. december med tusinder af deltagere. Emanuel Schikaneder organiserede en mindegudstjeneste i Wien. Her spilledes formentlig begyndelsen af Requiem (introitus og kyrie). Siden blev der oprettet en æresgrav for Mozart på Wiener Zentralfriedhof, uden at hans jordiske rester blev overført, da de ikke kunne opspores.[45]

Mozart fik seks børn i sit ægteskab med Constanze. Kun to af børnene, Karl og Wolfgang, kaldet Wowi overlevede den tidligste barndom.[46]

Constanze blev senere gift med den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der påbegyndte den første egentlige Mozart-biografi.[47] Nissens boede i København fra 1810 til 1820.[48] Parret rejste i nogle år indtil de i 1824 slog sig ned i Salzburg, hvor Georg Nicolaus Nissen døde 1826. Biografien over W. A. Mozart blev først udgivet af Constanze to år efter Nissens død.[49]

Værker (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

MITs koncertkor synger Beatus vir fra Mozarts Vesperae de Dominica.

Wiki letter w.svg Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Mozart i populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Mozarts liv og virke har været tema for mange bøger, skuespil og film. Den østrigske chokoladekugle Mozartkugle er opkaldt efter komponisten. Filmen Amadeus fra 1984 med Tom Hulce i rollen som Mozart vandt 8 oscars, heriblandt F. Murray Abraham for bedste mandlige hovedrolle.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Artikel fra The New Tork Times
  2. (Engelsk) Artikel fra Mfiles
  3. (Engelsk) Mozartbiografi på ipl2
  4. (Engelsk) Mozartbiografi på Claccical archives
  5. (Engelsk) Artikel fra Classic for kids
  6. (Engelsk) Mozartbiografi på English Online
  7. (Engelsk) Artikel på BBC
  8. (Engelsk) Liste over operakomponister fra Stanford University
  9. (Engelsk) Köchelartikel på Mozartforum
  10. (Engelsk) Artikel fra Mozarteums hjemmeside
  11. (Engelsk) Biografi på Mozartforum
  12. (Engelsk) Artikel fra Midiworld
  13. (Engelsk) Biografi fra Caltech Education
  14. (Engelsk) Biografi på Wolfgang Amadues' hjemmeside
  15. (Engelsk) Infoplease Encyclopedia
  16. (Engelsk) Biografi fra NNDB
  17. 17,0 17,1 (Engelsk) Artikel fra Mozartways
  18. (Engelsk) Brev fra Mozartsways
  19. (Engelsk) Artikel fra Musicandhistory
  20. (Engelsk) Artikel fra Early music world
  21. (Engelsk) The New Grove Haydn, James Webster,Georg Feder
  22. (Engelsk) Artikel fra Earlu music world
  23. (Engelsk) Biografi på French Pub Agency
  24. (Engelsk) Biografi på Mozart Portal
  25. (Italiensk) Artikel om Domeneo, Rè di Creta
  26. (Dansk) Biografi på Lexopen
  27. (Dansk) Artikel fra forlaget Amadeo
  28. (Engelsk) Artikel på Ear sense
  29. (Engelsk) Biografi om Mozarts frimureri
  30. (Engelsk) Artikel om mozart's musik til frimurerne
  31. (Engelsk) Biografi om Da Ponte af Schiller Instituttet
  32. (Engelsk) Artikel fra Operaen i Wien
  33. (Engelsk) Artikel om symfonien fra The Kennedy Center
  34. (Engelsk)Biografi om Leopold Mozart på Global Britannica
  35. (Engelsk) Artikel om Don Giovanni fra FT Magazine
  36. (Engelsk) Artikel fra The Sun
  37. (Dansk) Biografi fra Infoplease
  38. (Engelsk) Biografi om Joseph 2.
  39. (Engelsk) Artikel om Tryllefløjten fra Princeton University
  40. (Dansk) Artikel fra Musik på tværs
  41. (Engelsk) Artikel fra Chron
  42. (Engelsk) Biograi på PBS
  43. (Engelsk) Fra en CD-anmelelse af Cantaréunion, Ensemble vocal de l'Océan Indien (Jean-Louis Tavan); La Grande Écurie et la Chambre du Roy
  44. (Engelsk) Artikel om Mozarts død fra Dayton Universitetet
  45. (Engelsk) Artikel om Mozarts død og begravelse på Mozartforum
  46. (Engelsk) Liste over Mozartfamilien
  47. (Dansk) Biografi om G.N Nissen på Den Store Danske
  48. (Dansk)Artikel om Constanze fra Det Kongelige Danske Bobliotek
  49. (Engelsk) Artikel om biografien fra Yale Universitetets bibliotek

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]