Slaget ved Lutter am Barenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Lutter am Barenberg
Del af Kejserkrigen
Slaget ved Lutter am Barenberg
Slaget ved Lutter am Barenberg
Dato 27. august 1626
Sted Lutter am Barenberg
Resultat Sejr til Den Katolske Liga
Parter
Danmark Danmark Tysk-romerske rige / Den Katolske Liga
Ledere
Kong Christian 4. General Tilly

Slaget ved Lutter am Barenberg var et slag i Kejserkrigen. Det foregik d. 17. august 1626 og var et knusende nederlag for den protestantiske hær, som var under ledelse af Christian 4. og General Forck. Modstanderen var Den Katolske Liga under ledelse af General Tilly. Begge hære var på ca. 20.000 mænd, opstillet i den klassiske opstilling med kavaleri på fløjene. Infanteriet var sandsynligvis opstillet i de klassiske pikener-formationer den katolske side i formationen tercio og den danske side i en lidt anden formation med et andet styrkeforhold mellem pikenerer og musketerer i formationen. Slaget gik i begyndelsen godt for det protestantiske infanteri, som havde fremgang. Det kom dog i uorden, da man kom under beskydning af Tillys kanoner, og rytteriet på fløjene blev slået. Christian 4. måtte flygte fra slagmarken med kun 80 ryttere.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I juli 1626 indledte kong Christian 4. et forsøg på at udmanøvrere Tillys tropper. Danskerne rykkede frem mod Tilly, som belejrede den protestantiske by Göttingen. Den 5. august (n.s.) indtog Christian 4. Lutter am Barenberg, hvor han opholdt sig en uge inden, at han fortsatte mod Göttingen for at komme til dennes undsætning. Derfra blev danskerne tvunget til at trække sig tilbage til Lutter am Barenberg, og Cristian 4. fandt sig tvungen til at indlede en kamp.[1] Den danske hær led af mangel på proviant, og kampviljan havde som følge af detta mindsket. Fra at have haft initiativet var danskerne trængt, og der var fare for, at soldaterne ville gå i panik.[2]

Slaget[redigér | redigér wikikode]

Begge hærstyrker var opstillede med kavalleri på flanken og infanteri i midten. Inden slaget havde det danske krigsråd bedt kongen om ikke at gennemføre det, men kongen valgte ikke at lytte til denne anmodning.

Om morgenen indtog den danske hær fordelagtige stillinger på et højdedrag, som var vel beskyttet bag en bæk og med besværligt terræn til siderne. Kampen indledtes med en artilleriduel, hvor efter Tilly angreb over bækken. De angribende tropper blev trængt tilbage af danskerne. Der efter fulgte en ukontrolleret dansk forfølgelse af de flygtende tropper, hvilket indebar, at danskerne forlod deres beskyttede stillinger. Tilly formåede at samle sine tropper til et modangreb, hvilket pressede danskerne tilbage til deres oprindelige stillinger. Der fortsatte kampene mellem de danske og kejserlige tropper, og der opstod stor forvirring. De danske stillinger brød fuldstændigt sammen.[2] Kong Christian 4. flygtede fra kamppladsen med blot 80 ryttere.

Hvad, der forårsagede det danske nederlag, er svært at vurdere, da den katolske side indledte en intensiv propaganda straks efter slaget. Protestanterne hævdede til deres forsvar, at kavalleriet havde trukket sig tilbage ved et uheldigt pas. [3]

Følger[redigér | redigér wikikode]

Resterne af den danske hær trak sig hurtigt tilbage til Holsten mens Tilly besatte alt protestantisk territorium frem til Elben. De kejserlige tropper under Wallensteins ledelse besatte det følgende år Jylland.[1]

Det, som Kristian 4. havde tilstræbt med Danmarks deltagelse i krigen, lå efter slaget i ruiner. Ved en dansk sejr havde den danske hær kunnet fortsætte efter kongens plan med sigte på at besejre den katolske side. Var det sket, havde den svenske indtræden i 30-årskrigen ikke fundet sted.

Slaget ved Lutter am Barenberge er ved siden af slagen ved Breitenfeld i 1631 og Nördlingen i 1634 et af de mest betydningsfulde under krigeg og forandrede Danmarks, Tysklands og Europas historie.[2]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ericson Wolke, Lars m.fl.: Trettioåriga kriget - Europa i brand 1618-1648, Historiska Media, Lund 2006, ISBN 91-85377-37-6
  • Gullberg, Tom: Krigen kring Östersjön - Lejonet vaknar 1611-1660, Schildts Förlags AB, Helsingfors 2008, ISBN 978-951-50-1822-9
  • Rodén, Marie-Louise: Tusen år i Europa - band 3 1600-1800, Historiska Media, Lund 2001, ISBN 91-88930-60-2

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Gullberg sid. 77-78
  2. 2,0 2,1 2,2 Ericson Wolke m.fl. sid. 69-71
  3. Rodén sid. 48