Slaget ved Somme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Somme
Del af Vestfronten under 1. verdenskrig
Mænd fra den 11. bataljon, The Cheshire Regiment.I nærheden af La Boisselle, juli 1916
Mænd fra den 11. bataljon, The Cheshire Regiment.
I nærheden af La Boisselle, juli 1916
Dato 1. juli, 191618. november, 1916
Sted Somme, Pikardiet, Nordfrankrig
Resultat Taktisk uafgjort, strategisk sejr for ententen
Parter
Storbritannien Det Britiske Imperium

Frankrig Frankrig

Tyske kejserrige Det Tyske kejserrige
Ledere
Storbritannien Douglas Haig
Frankrig Joseph Joffre og Ferdinand Foch
Tyske kejserrige Max von Gallwitz
Tyske kejserrige Fritz von Below
Styrke
13 britiske og 11 franske divisioner (i starten)
51 britiske og 48 franske divisioner (i slutningen)
10,5 divisioner (i starten)
50 divisioner (i slutningen)
Tab
419.654 britiske og imperium
204.253 franske
623.907 i alt (af hvilke 146.431 døde eller formodet døde)
100 tanks & 782 RFC krigsflyvere ødelagt
434.500 total[1](af hvilke 164.055 døde eller formodet døde)
Britiske soldater fra Wiltshire Regiment angriber nær Thiepval 7. august 1916

Slaget ved Somme var en britisk-fransk offensiv under Første Verdenskrig indledt 1. juli 1916 i nærheden af Albert i Nordfrankrig med 13 britiske og fem franske divisioner. Den øverst ansvarlige på den britiske side var general Douglas Haig, som i modsætníng til modstanderen general Erich Ludendorff var modstander af overraskelsesmomentet i krig. Haig gik ind for nedslidning af fjenden, men det medførte i stedet nedslidning af hans egne tropper.

Efter 4½ måneders kamp, hvorunder fronten flyttedes nogle få kilometer, stabiliseredes situationen. Slagets første dag medførte det største enkeltdagstabstal (60.000 – heraf en tredjedel døde) som følge af en krigshandling i den britiske historie. Slaget var primært sat i gang for at lette presset på franskmændene ved Verdun og havde kun ringe militær betydning. De allieredes tabstal efter slaget var 420.000. Én af årsagerne til de høje tabstal var for ringe uddannelse af soldaterne. Den britiske overkommando prøvede senere at give artilleriet skylden for katastrofen.

Undergrunden i Somme består af kridt og det betød, at skyttegrave og tunneler kunne udvikles til det perfekte. Det gjorde, at faste stillinger udrustet med maskingeværer var nærmest uindtagelige for fodfolk og kavaleri. Derfor udvikles pansrede køretøjer. Under offensiven den 15. september anvendte briterne kampvogne for første gang i historien.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]