Erich Ludendorff
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erich Ludendorff. Tysk officer, udmærkede sig som general under 1. verdenskrig. 9. april 1865 - 20. december 1937. Søn af godsejer Wilhelm Ludendorff, en borgerlig godsejer, på mødrene side af svensk afstamning. 1908 gift med Margarete Schmidt.
Fra 1877 til 1882 var han kadet i Plön og ved kadetskolen Gross-Lichterfelde i Berlin, og fra 1882 til 1904 blev han uddannet som generalstabsofficer og optaget trods sin borgerlige baggrund.
Hans store tid var Første Verdenskrig. Straks ved krigsudbruddet vandt han et navn ved Lièges erobring, men hovedrollen spillede han på Østfronten, hvor han som general Hindenburgs nærmeste medarbejder havde stor andel i de tyske sejre, f. eks. Slaget ved Tannenberg. Efter Hindenburgs overtagelse af hele rigets overkommando 1916 fortsatte han i hans tjeneste med tilsvarende indflydelse og stod bag de fleste offensivplaner. Med tiden fik han så stor politisk magt bag kulisserne, at han ikke uden grund blev betragtet som "Tysklands hemmelige diktator". Fiaskoen ved offensiven sommeren 1918 knækkede ham imidlertid, og han afskedigedes kort før sammenbruddet.
Efter krigen virkede han ivrigt som konspirator mod republikken. Han deltog i 1923 i Adolf Hitlers mislykkede ølkælder-kupforsøg i München og samarbejdede i flere år med nazisterne, bl.a. som deres præsidentkandidat. I sine sidste år udviklede han sig til en stadig mere isoleret, antisemitisk højreekstremist, der propaganderede for nordisk mystik. Hans anden kone, Mathilde von Kremnitz, udgav i 1921 bogen "Triumph des Unsterblichkeitswillens", der påstår, at alle af germansk race har mulighed for "selvfrelse". Hun benægter en personlig gud, men postulerer en guddomskraft som først når selvbevidsthed i mennesker af nordisk ophav. Menneskeheden inddeles i lys- og skyggeracer. Skyggeracerne, især jøderne, er onde og optagede af at holde lysracen nede i uvidenhed. Kristendommen forklares som et bevidst jødisk forsøg på at hindre germanernes selvforståelse. [1]
[redigér] Referencer
- ↑ Terje Emberland: "Religion og rase", Humanistforlaget, Oslo 2003.
