Slaget ved Trafalgar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slaget ved Trafalgar

Slaget ved Trafalgar var et slag i den tredje koalitionskrig, under Napoleonskrigene.

1803-05 ledede Horatio Nelson blokaden af den franske flåde i Toulon; 21. oktober 1805 tvang han den forenede fransk-spanske flåde til kamp ved Kap Trafalgar, sydvest for Spanien. Hans kampordre til skibscheferne og mandskabet er berømt: "England expects that every man will do his duty" (England forventer, at hver mand vil gøre sin pligt).

Franskmændene havde planlagt en invasion af England og samlet en invasionsstyrke på 150.000 mand ved Boulogne.

Den franske viceadmiral Pierre Charles de Villeneuve sejlede på Napoleons befaling ud fra Cadiz for at bryde den britiske blokade. De mødtes dagen efter de østrigske hovedstyrkers kapitulation ved Ulm.

Englænderne sejrede, men admiral Horatio Nelson blev såret og døde af sine sår. Den fransk-spanske flåde mistede 20 skibe, som enten blev erobret eller sænket (blandt dem flagskibet, Santissima Trinidad, det eneste firedæks skib som nogensinde var blevet bygget, med 116 kanoner og omkring 1.000 mands besætning). Briterne mistede ikke et eneste krigsskib.

Briternes tab var 449 døde og 1241 sårede; den fransk-spanske side 4408 døde og 2545 sårede.

Nelsons sejr medførte at Napoleons planlagte invasion af England blev umulig, og englændernes dominans på verdenshavene nærmest total.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: