Snob

En snob sætter lighedstegn mellem social rang og menneskeværd. Snobben bekender sig til et system for at afgøre, hvem eller hvad man skal have respekt for. Derfor vil snobben ofte også udgive sig for at være rigere eller mere vellykket, end han/hun faktisk er.

Etymologi

Ordet blev for første gang benyttet i England i 1820-årene. Det menes at være opstået, fordi mange afdelinger ved universiteterne i Oxford og Cambridge anførte det latinske sine nobilitare (= uden adelskab), forkortet s.nob, ud for almindelige studenters navne, for at skille dem fra deres aristokratiske medstudenter. Det viste altså til nogen med lav status, men ordet fik raskt sin moderne, nærmest modsatte betydning: En, der tager anstød af andres manglende status. I Bogen om snobberne fra 1848, hævdede William Thackeray, at snobberne i de sidste 25 år havde "spredt sig over England ligesom jernbanerne". Det nye var naturligvis ikke snobberiet, men en egalitær ånd, der fik den type diskriminerende opførsel til at fortone sig helt uacceptabel, i hvert fald for folk som Thackeray.

Snobbet adfærd

"En mand kan være foragtet," sagde Balzac. "Men ikke hans penge." Normalt er det mennesker i en lavere rangklasse, der har en hang til at opføre sig, som om de er bedre vant, fx ved at opbygge en facade udadtil, som synes rig – mens bagsiden af økonomiske grunde halter bagefter.

En snob kan også kendes ved, at hun/han imiterer kendte personligheders livsstil, tøjstil, måde at tale på, osv. Et eksempel fra tv-seriens verden er den engelske: Fint skal det være. Her har fruen i huset valgt et familienavn, Bucket, der efter hendes mening skal udtales på fransk (Bouquet, dvs "buket") – men som oftest fortolkes som bucket (dvs "en spand").

Andre navne for en snob er "nyrig" (nouveau riche) og "fattigfin".

Man kan også "snobbe nedad" – fx hvis en skibsreder eller anden rig person kører på cykel til/fra arbejde i stedet for at benytte firmabilen, eller holder op med at bruge mobiltelefon, fordi det er hvermandseje.