Soběslav
| Soběslav Sobieslau | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Tjekkiet | ||||
| Borgmester |
Jindřich Bláha[1]  | ||||
| Postnr. |
392 01 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) |
TA | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
6.966 (2023) | ||||
| - Areal | 20,0 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 348 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. |
405 m | ||||
| Hjemmeside | www.musobeslav.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Soběslav Soběslavs beliggenhed i Tjekkiet 49°15′36″N 14°43′7″Ø / 49.26000°N 14.71861°Ø | |||||
Soběslav (tjekkisk udtale: [ˈsobjɛslaf] (tysk: Sobieslau) er en by i distriktet Tábor i regionen Sydbøhmen i Tjekkiet, med omkring 7.000 indbyggere. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.
Byen består af bydelene Soběslav I–III og landsbyerne Chlebov og Nedvědice.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Soběslav ligger omkring 16 km syd for Tábor og 35 km nordøst for České Budějovice. Den ligger på grænsen mellem Třeboň-bassinet og Tábor-højlandet.
Byen ligger ved floden Lužnice. Der er flere damme i området. Nový-dammen med dens omgivelser er beskyttet som Nový rybník u Soběslavi-naturmonumentet.[2]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Den første skriftlige omtale af Soběslav er fra 1293, hvor slottet og de omkringliggende områder tilhørte familien Rosenberg. Den opnåede byrettigheder i 1390. Fire år senere blev kong Wenceslaus 4. fængslet på et lokalt slot.[3]
I det 16. århundrede var Soběslav sæde for Peter Vok af Rosenberg og en af de vigtigste byer i Rosenbergs ejendom. Den repræsenterede det økonomiske centrum i det sydlige Bøhmen med bånd til Bayern og Østrig.[3] Denne vigtigste fase i byens historie er tydelig i talrige historiske bygninger i byen i dag.
Byen blev brændt to gange under hussitterkrigene. I slutningen af det 19. århundrede fik byen en jernbanebindelse med Prag og České Budějovice.
Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
Den historiske del af byen er beskyttet som en urban monumentzone. Sankt Vitus-kirken er en gotisk bygning fra 1375, grundlagt af Oldřich 1. af Rosenberg. I det 15.-18. århundrede blev den ombygget, men beholdt sin gotiske karakter.[4]
Soběslav Slot er kendt for sit velbevarede cylindriske tårn Hláska, som er et vartegn for byen. Slottet forfaldt i 1980'erne. Dens nordlige fløj blev genopbygget i 2010 og huser i dag byens bibliotek.[5]
I nærheden af bygrænsen er der en skov kaldet Svákov med det eponyme observationstårn, lille Vor Frue af Sorgernes Kapel og rester af en gammel slavisk gord.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "Přírodní památka Nový rybník" (tjekkisk). Město Soběslav. Hentet 8. juli 2022.
- ^ a b "Historie města" (tysk). Město Soběslav. Hentet 28. februar 2021.
- ^ "Kostel sv. Víta" (tjekkisk). National Heritage Institute. Hentet 8. juli 2022.
- ^ "Rožmberský hrad" (tjekkisk). Město Soběslav. Hentet 8. juli 2022.