Nummerplade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fransk EU-nummerplade

En nummerplade er en en plade med en kombination af cifre og evt. bogstaver som tjener til identifikation af en genstand. Oftest bruges nummerplade i forbindelse med myndighedernes registrering af køretøjer. Nummerpladen viser køretøjets registreringsnummer og er som regel lavet af metal eller plastic. Nummerpladen kan være forsynet med prægede tegn, eller tegnene kan være malet, klæbet eller hæftet på pladen. Nogle køretøjstyper, herunder bil, kræver de fleste steder to nummerplader, en foran og en bagpå, mens andre køretøjstyper kun skal have én nummerplade.

De fleste lande har et nummerpladesystem som dækker hele landet, evt. med mulighed for at stedfæste køretøjet til en bestemt del af landet. I nogle lande, bl.a. USA, Canada og Australien er der dog aldrig indført et nationalt registreringssystem, og hver delstat eller provins udsteder sine helt egne nummerplader.

I Europa er nummerpladerne som regel aflange med alle tegn på én linje med dimensioner der ikke overstiger 52 x 12 cm. En typisk dansk plade er 50,2 x 12,0 cm. Der er dog i de fleste europæiske lande mulighed for nummerplader med tegnene fordelt på to linjer med dimensioner op til 34 x 24 cm. I de fleste lande i Nord- og Sydamerika anvendes nummerplader af størrelsen 30 x 15 cm med tegnene på én række og statsnavn, delstatsnavn, årstal eller andet med små tegn over og/eller under registreringsnummret. Motorcykler har de fleste steder nummerplader som er mindre end ovenstående mål. I Europa har motorcykler normalt ikke nummerplader større end 28 x 21 cm.

I en del lande (men ikke i Danmark) sætter man "kontrolmærker" på nummerpladerne for at vise at der er betalt ejerafgift eller tilsvarende for en periode. I mange lande, især i Europa, anvendes nummerplader med enten eget flag eller – for EU-medlemslande – EU-symbol med landets internationale kendingsbogstaver nedenunder.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I de fleste industrialiserede lande begyndte man at registrere motorkøretøjer de sidste år i 1800-tallet eller de første år i 1900-tallet. De tidligste nummerplader var simple, og ofte var systemet begrænset til en by eller en andet begrænset del af et land. Numrene bestod i begyndelsen som regel udelukkende af et løbenummer, eller et provinsbogstav eller lignende og et løbenummer. Mange steder kunne man i begyndelsen selv fremstille sin nummerplade eller male nummeret direkte på køretøjet. Efterhånden som bilmængden steg, blev der i de fleste lande indført mere komplicerede nummersystemer med flere bogstav- og talgrupper.

Indregistrering[redigér | redigér wikikode]

Indregistrering er den administrative proces, hvor en bil får tildelt et registreringsnummer, som kommer til at fremgå af dens nummerplader og papirer. I forbindelse med indregistrering betaler man i Danmark en registreringsafgift.

Danske nummerplader[redigér | redigér wikikode]

Dansk nummerplade til personbiler (1976 design)
Dansk nummerplade til personbiler (2008 design)
Dansk nummerplade til personbiler (2009 design)
Dansk nummerplade til varevogne (1976 design)
Papegøjeplade (2008 design)
Diplomatbil i Danmark (1976 design)

I Danmark er nummerpladerne til køretøjer opbygget med to bogstaver og tre til fem tal. Undtaget er dog de såkaldte ønskenummerplader hvor man kan bestille en valgfri kombination af fra to til syv tal og/eller bogstaver, så længe det ikke vurderes som anstødeligt.

På almindelige nummerplader anvendes bogstaverne I, Q, Æ, Ø og Å ikke. Bogstavet O bruges kun som første bogstav i en kombination. En række bogstavkombinationer vurderes som uhensigtsmæssige og overspringes: BH, BU, CC, CD, DK, DU, EU, KZ, MU, PU, PY, SS, UD, UN og VC. Ligeledes overspringes over 100 bogstavkombinationer som blev anvendt i de enkelte politikredse før Centralregisteret for Motorkøretøjer overtog registreringen i slutningen af 1960'erne[1]. Ved indførelsen af de digitale register i 2011 starter man dog forfra med AA og da vil alle bogstav-nummer der har været ledige i mindst 12 år, blive genbrugt, idet de nævnte uheldige bogstavskombinationer stadig overspringes.

Fra oktober 2009 kan køretøjsejere vælge imellem nummerplader med EU-symbol og danske kendingsbogstaver, såkaldte EU-nummerplader, og almindelige nummerplader.

Numrene på nummerpladen er inddelt i nummerserier efter køretøjets anvendelse og art. I nedenstående tabel fremgår de aktuelle nummerserier for danske motorkøretøjer.

Aktuelle nummerserier
Nummerserie Anvendelse
001-699 Store knallerter (45-knallerter)
700-999 Registrerede traktorer
10 00-29 99 Påhængsredskaber, herunder campingvogne
30 00-49 99 Udgået, bogstavkombinationer opbrugt
50 00-53 99 Faste prøveskilte, biler
54 00-54 99 Faste prøveskilte, motorcykler
55 00-99 99 (til UZ) Påhængsvogne, herunder sættevogne
5 500-9 999 (fra VB) Små knallerter (30-knallerter)
10 000-18 999 Motorcykler
19 000-19 499 Godkendte traktorer
19 500-19 999 Varemotorcykler
20 000-59 999 Personbiler mv.
60 000-75 999 Personbiler mv. med kvadratisk bagnummerplade
76 000-76 999 Diplomatbiler, diplomater
77 000-77 999 Diplomatbiler, internationale organisationer mv.
78 000-87 999 Vare- og lastbiler m. kvadratisk bagnummerplade
88 000-97 999 Vare- og lastbiler
98 000-99 699 Taxier, udlejningslimousiner mv.
99 700-99 999 Taxier, udlejningslimousiner mv. med kvadratisk bagnummerplader

Farver[redigér | redigér wikikode]

Gamle nummerplader fra Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt den nye værnsfælles nummerplade
Nummerplade på ambulance fra Københavns Brandvæsen
Nummerplade fra Beredskabsstyrelsen
Nummerplade fra brandbil hos Helsingør Brandvæsen

Nummerpladerne i Danmark ses i syv farver:[2]

  1. Sort med hvide tegn blev brugt indtil 1976, men produceres ikke længere. Køretøjer registreret første gang før 1. april 1958 kan dog få tidstypiske nummerplader med ét bogstav og op til seks cifre.
  2. Hvid med sorte tegn bruges til privatkøretøjer, taxier, visse busser, visse tjenestekøretøjer, visse traktorer og påhængsredskaber (herunder campingvogne).
  3. Gul med sorte tegn bruges af de fleste erhvervskøretøjer, dog ikke taxier og rustvogne. Gule nummerplader bruges også til påhængsvogne beregnet til godstransport samt af små knallerter (30-knallerter).
  4. Gul og hvid med sorte tegn bruges af erhvervskøretøjer der kan køres privat, siden 1. januar 2009, så kaldte "papegøjeplader"
  5. Hvid med røde tegn bruges til cykelanhængere, når denne dækker for bilens nummerplade.
  6. Blå med hvide tegn bruges af ambassadør- og diplomatkøretøjer.
  7. Røde med hvide tegn – findes i lufthavne.
  8. Grønne med sorte tegn – findes i lufthavne. Disse blev brugt før man gik over til de røde.

Specielle danske nummerplader[redigér | redigér wikikode]

Forsvaret anvender nummerplader med sort baggrund og hvid skrift. Nummerpladen er opbygget af et mærke og fem cifre, hvor der mellem andet og tredje ciffer er et punktum. Frem til 1. december 2008 var alle nye nummerplader udstyret med et gult værnsmærke for hhv. Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, idet dog værnsfælles myndigheder som f.eks. Forsvarskommandoen tillige brugte Hærens mærke. Nye nummerplader (og erstatningsnummerplader udleveret efter 1. december 2008) er alle med det nye værnsfælles mærke.

Beredskabsstyrelsen anvender nummerplader med blå baggrund og orange skrift. Nummerpladen er opbygget af eget mærke, efterfulgt af et, to, tre eller fem cifre, der angiver køretøjets tilhørsforhold[3]. Ved nummerplader med fem cifre er der et punktum mellem andet og tredje ciffer.

Kongehuset kan anvende egne nummerplader med gylden krone og et løbenummer på op til 3 cifre i hvidt. Kommunale brandvæsener mv. har tilladelse til at bruge egne nummerplader med bogstav- og talangivelse på hver side af kommunens byvåben midt på nummerpladen.

Ikke-registreringspligtige køretøjer i lufthavne anvender røde nummerplader med bogstavkombinationen RF og et femcifret tal i hvidt.

Faste prøveskilte har røde bogstaver og sorte tal og anvendes af bilforhandlere og værksteder til prøvekørsel. Løse prøveskilte kan lejes af privatpersoner til prøvekørsel. Løse prøveskilte leveres enten som en nummerplade med to røde og 3-4 sorte tal eller som selvklæbende folieskilt med i alt syv cifre i sort med gyldighedsdatoerne nedenunder. På løse prøveskilte angiver de to første cifre motorkontoret.

Grænsenummerplader har et rødt felt med bogstaverne DK og de to sidste cifre i udløbsåret i hvid skrift. Derudover er der et løbenummer på 5 cifre i sort. Grænsenummerplader anvendes når et køretøj ønskes udført af Danmark uden betaling af registreringsafgift.

Nordiske grænsenummerplader anvendes hvis et udenlandsk køretøj, som befinder sig i eller kører ind i Danmark, ikke opfylder kravene til registreringsnummer og registreringsattest. Nummerpladerne har fire røde cifre, hvoraf de to første angiver motorkontoret, efterfulgt af bogstaverne DK, ligeledes i rødt.

Blokvogne har særlige nummerplader med ordet BLOKVOGN øverst og et sekscifret tal nedenunder. De to første cifre angiver motorkontoret.

Adgangen til ønskenummerplader (også kaldet personlige nummerplader eller navnenummerplader) blev vedtaget ved lov af 8. maj 1991, og ordningen trådte i kraft den 2. marts 1992. Ønskenummerpladerne blev indført efter svensk forbillede. I Sverige havde man haft ønskenummerplader siden 1988, og det havde haft en vis succes.

Ejeren kan selv vælge en bogstav- og tegnkombination. I modsætning til det begrænsede nummerpladealfabet på normale nummerplader, kan alle bogstaver, også Æ, Ø og Å, benyttes. Ingen skilletegn som punktum, apostrof eller bindestreg kan anvendes. En gang imellem ses sådanne tegn tilføjet af ejeren, fx når nummerpladen gengiver en webadresse. Der er i øvrigt følgende regler:

  • Der skal være mindst 2 og højst 7 tegn inklusiv mellemrum på nummerpladen.
  • Tegnkombinationen må ikke være en kombination der udgives i de normale serier.
  • Tegnkombinationen må ikke være anstødelig eller være til ulempe, altså ikke FUCK U, RØV eller SATAN.

I modsætning til almindelige nummerplader følger ønskenummerplader ejeren i stedet for bilen. Hvis ejeren skifter bil, må vedkommende tage nummeret med. Retten til nummerpladen gælder i 8 år og koster 6.200 kr oven i den almindelige pris for nummerplader. Den kan fornyes for endnu 8 år for yderligere 6.000 kr. Retten til en nummerpladekombination kan ikke overdrages.

Ønskenummerpladerne kan kun fås til personbiler og personmotorcykler, dvs. biler og motorcykler på almindelige hvide plader. Til biler kan man vælge mellem et sæt med to rektangulære nummerplader og et sæt med en rektangulær fornummerplade og en kvadratisk bagnummerplade. Til motorcykler udleveres en kvadratisk bagnummerplade.

På kvadratiske ønskenummerplader deles teksten et passende sted. Selv nummerplader med kun to tegn kan deles på kvadratiske plader med det ene tegn på den ene linje og det andet på den anden. Andre kvadratiske ønskenummerplader med meget korte tegnkombinationer har ifølge observationer alle tegn på den ene linje, enten den øverste eller den nederste, mens den anden er tom. Der er også observeret kvadratiske ønskenummerplader med tegnene på én linje hvor tegnene er centreret lodret på pladen, altså hvor linjen er placeret midt imellem det sted hvor den øverste og nederste linje normalt er.

Da den oprindelige skrifttype ikke indeholdt bogstaverne I, Q, W, Æ, Ø og Å, måtte disse tegnes. Da den oprindelige designer af skrifttypen, Naur Klint, i mellemtiden var død, blev opgaven med at tegne de nye bogstaver overdraget til bureauet Klint & Vejse (Lars Klint & Lise Vejse Klint).

Typografien på ønskenummerpladerne var i begyndelsen nærmest en fastbreddeskrift hvor smalle tegn som I og 1 optog lige så megen plads som brede tegn som M og W. Det betød, at der var stor luft omkring I'er. Denne løsning var måske fordelagtig i forbindelse med fremstillingen, men ikke særlig æstetisk. Derfor blev designet ændret, således at skrifttypen nu fremstår næsten som en proportionalskrift, hvor smalle tegn som I og 1 kun breder sig over den plads de har brug for. Den overskydende plads bliver så placeret på et hensigtsmæssigt sted. Eksempelvis vil der på nummerplader som CREDIT5 være et lille mellemrum mellem T og 5 som stammer fra at I'et optager mindre plads end de øvrige tegn.

Der er p.t. cirka 4.000 ønskenummerplader i brug.

Andre fakta om danske nummerplader[redigér | redigér wikikode]

Danske registreringsnumre genbruges (i modsætning til f.eks. svenske) for tiden ikke, så det forventes at kapaciteten i det nuværende system vil udløbe inden for den nærmeste årrække. Da genbrug genindføres med det digitale register i 2011 strækker man det nuværende system ved at tage forskellige bogstavserier i brug, som hidtil har været udelukket. Til de nye papegøjeplader har man påbegyndt brug af GA, GB, GC osv. som oprindeligt var reserveret Grønland. Bogstavet F, som oprindeligt var reserveret Færøerne kan også bruges nu, idet både Grønland og Færøerne i forbindelse med selvstyre har etableret egne registre.

Sammen med nummerplader udleveres en registreringsattest, der (eventuelt som kopi) skal medbringes under kørslen. Heraf fremgår det, hvem der ejer køretøjet, køretøjets stelnummer, eventuelt tilladt lasteevne, passagerantal og tilkoblingsanordninger (på dansk hedder det anhængertræk).

Danske nummerplader i fremtiden[redigér | redigér wikikode]

Fra ca. 2011 (skulle have været 1/1-2008) indføres et nyt register, Det digitale Køretøjsregister, til afløsning af Centralregisteret for Motorkøretøjer. I det nye registreringssystem vil det blive muligt for eksempelvis bilforhandlere at udlevere nummerplader i modsætning til nu hvor registrering sker på et motorkontor.

Som tidligere nævnt vil det nye registersystem muliggøre at man genbruge tidligere numre, så når alle bogstavsmuligheder er udtømt, starter man forfra med AA.

Danske nummerplader førhen[redigér | redigér wikikode]

Se også Danske nummerplader 1903-68
I perioden 1903-1958 anvendtes nummerplader med ét bogstav (til venstre) og et løbenummer med op til 6 cifre (til højre). Bogstavet angav hvilket amt køretøjet var indregistreret i. Indtil 1908 var der frit farvevalg. Herefter skulle numrene være sorte på hvid baggrund. I 1919 blev nummerplade obligatorisk. Indtil da kunne man vælge om man ville bruge nummerplade eller male nummeret direkte på bilen. I perioden 1919-1921 havde nummerpladerne rødt bogstav og blå cifre. Bogstavet var mindre end tallene og bogstavets øverste kant flugtede med tallenes øverste kant. Nummerpladen skulle man fortsat selv fremstille eller lade fremstille. Fra 1921 blev nummerpladerne sorte med hvid skrift og leveredes af Politiet. Under bogstavet blev løbenummeret gentaget med små tal. Udførelsen var en malet metalplade. I 1930 overgik man til emaljerede nummerplader, og nummerpladerne fik politiets symbol – en hånd med øje i – under bogstavet. I 1950 forsvandt hånden igen, og bogstavet fik samme størrelse som tallene.

I perioden 1958-1968 anvendtes et nyt system hvor nummerpladerne havde to bogstaver og op til 5 cifre. De to bogstaver angav registreringsområdet. I perioden 1966-1968 blev dette system gradvis udfaset, og registreringen blev overtaget af Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Færøsk nummerplade

Færøerne havde de første nummerplader blot et politisymbol og et løbenummer. Udførelsen var i øvrigt som de danske i sort emalje med hvid skrift. Fra ca. 1950 brugte man nummerplader med bogstaverne Fø og et løbenummer. Omkring 1976 gik man over til hvide nummerplader med bogstavet F og et løbenummer i det nye danske design – dog var kanten sort, og ikke rød. I 1996 fik Færøerne deres helt eget nummerpladedesign med to bogstaver og tre cifre i blåt på en hvid plade. Til venstre på nummerpladerne er det færøske flag over bogstaverne FO.

Grønland[redigér | redigér wikikode]

Grønland fik nummerplader i 1968. De var som de danske i sort emalje med hvid skrift. De havde bogstavet G efterfulgt af en talgruppe på to cifre der angav hvor i Grønland køretøjet er hjemmehørende. Til højre var der en anden talgruppe med 3-4 cifre. Dette var et løbenummer. Imellem de to talgrupper var placeret et punktum. Ca. 1976 overgik man til reflekterende hvide nummerplader med bogstaverne GR i det nye danske design. Muligheden for 4 cifre i anden talgruppe bortfaldt. Som nationale kendingsbogstav bruges KN (tilsvarende grønlandsk Kalaallit Nunaat for grønlændernes land).

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: