Sovjetunionens statsoverhoveder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De sovjetiske præsidenter var frem til 1990 formænd for den øverste sovjet. Dermed var de først og fremmest parlamentsformænd. Et egentlig embede som præsident blev først oprettet i marts 1990. Embedet bortfaldt igen, da Sovjetunionen blev opløst den 25. december 1991.

Indtil dannelsen af Sovjetunionen i 1922 var det formændene for den russiske sovjet, der fungerede som præsidenter. Derefter var formændene for unionens øverste sovjet, der var statsoverhoveder.

Det var lederne af kommunistpartiet, der var Sovjetunionens politiske ledere.

#
[note 1]
Navn
(fødsel–død)
Portræt Regeringsperiode
Russiske SFSR
1
Formand for den alrussiske sovjet (1917–1922)
Lev Kamenev
(1883–1936)
1918 Lev Kamenev.jpg 9. november 1917 – 21. november 1917
2 Jakov Sverdlov
(1885–1919)
Sverdlov.jpg 21. november 1917 – 16. marts 1919
3 Mikhail Vladimirskij
(1874–1951)
M.F.Vladimirsky - young.jpeg 16. marts 1919 – 30. marts 1919
4 Mikhail Kalinin
(1875–1946)
Калинин М. И. (1920).jpg 30. marts 1919 - 15. juli 1938
Sovjetunionen
1
Formand for den centrale ledende komité for sovjetternes kongres (1922–1938)
Mikhail Kalinin
(1875–1946)[1]
Калинин М. И. (1920).jpg 30. december 1922 – 12. januar 1938
Formand for den øverste sovjets præsidium (1938–1989)
Mikhail Kalinin
(1875–1946)[1]
Калинин М. И. (1920).jpg 17. januar 1938 – 19. marts 1946
2 Nikolaj Sjvernik
(1888–1970)[2]
Nikolaj Sjvernik 19. marts 1946 – 6. marts 1953
3 Kliment Vorosjilov
(1881–1969)[3]
Kliment Vorosjilov i 1937 15. marts 1953 – 7. maj 1960
4 Leonid Bresjnev
(1906–1982)[4]
Leonid Bresjnev i 1977 7. maj 1960 – 15. juli 1964
5 Anastas Mikojan
(1895–1978)[5]
Anastas Mikojan i 1954 15. juli 1964 – 9. december 1965
6 Nikolaj Podgornij
(1903–1983)[6]
Nikolaj Podgornij i 1963 9. december 1965 – 16. juni 1977
4 Leonid Bresjnev
(1906–1982)[4]
Leonid Bresjnev i 1977 16. juni 1977 – 10. november 1982
Vasilij Kuznetsov
(1901–1990)[7]
Kuznetzov 43062X8X18.JPG 10. november 1982 – 16. juni 1983
7 Jurij Andropov
(1914–1984)[8]
Jurij Andropov i 1963 16. juni 1983 – 9. februar 1984
Vasilij Kuznetsov
(1901–1990)[7]
Kuznetzov 43062X8X18.JPG 9. februar 1984 – 11. april 1984
8 Konstantin Tjernenko
(1911–1985)[8]
Tjernenko under Nicolae Ceauşescus statsbesøg i Moskva 11. april 1984 – 10. marts 1985
Vasilij Kuznetsov
(1901–1990)[7]
Kuznetzov 43062X8X18.JPG 10. marts 1985 – 27. juli 1985
9 Andrej Gromyko
(1909–1989)[9]
Gromyko 27. juli 1985 – 1. oktober 1988
10 Mikhail Gorbatjov
(født 1931)[10]
Mikhail Gorbatjov i 1987 1. oktober 1988 – 25. maj 1989
Formand for den øverste sovjet (1989–1990)[note 2]
Mikhail Gorbatjov
(født 1931)[10]
Mikhail Gorbatjov i 1987 25. maj 1989 – 15. marts 1990
Præsident (1990–1991)
Mikhail Gorbatjov
(født 1931)[10]
Mikhail Gorbatjov i 1987 15. marts 1990 – 25. december 1991

Vicestatsoverhoveder[redigér | redigér wikikode]

Fem personer har været udnævnt til vicestatsminister. Den første vicestatsminister var Nikolaj Sjvernik. Vasilij Kuznetsov bestred funktionen i otte år, og var den længst siddende. Gennadij Janajev var den, der sad kortest tid.

#
[note 1]
Navn
(fødsel–død)
Regeringsperiode
1 Første viceformand for den øverste sovjets præsidium (1944–1946/1977–1989)
Nikolaj Sjvernik
(1888–1970)[12]
1. februar 1944 – 19. marts 1946
2 Vasilij Kuznetsov
(1901–1990)[7]
7. oktober 1977 – 27. juli 1985
3 Pjotr Demitjev
(1917–2010)[13]
18. juni 1986 – 1. oktober 1988
4 Anatolij Lukjanov
(født 1930)[14]
1. oktober 1988 – 25. maj 1989
Viceformand for den øverste sovjet (1989–1990)
Anatolij Lukjanov
(født 1930)[14]
25. maj 1989 – 15. marts 1990
Vicepræsident (1990–1991)
Ledig 15. marts 1990 – 27. december 1990
5 Gennadij Janajev
(1937–2010)[15]
27. december 1990 – 21. august 1991[note 3]
Embede afskaffet[17] 21. august 1991 – 26. december 1991[note 4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. 1,0 1,1 Statsoverhoveder og vicestatsoverhoveder, der har siddet i flere perioder, er kun nummereret én gang - de efterfølgende perioder er angivet med kursiv skrift. Fungerende statsoverhoveder er ikke nummererede. Nummereringen er ikke officiel.
  2. Den 15. marts 1990 blev det meste af den grundlovsfæstede magt overført til det nydannede embede som præsident for Sovjetunionen. Anatolij Lukjanov blev valgt som formand for den øverste sovjet, og efterfulgte dermed Mikhail Gorbatjov. Selv om formandens titel forblev den samme, var rollen nu parlamentets talsmand, og ikke statsoverhoved. Gorbatjov beholdt den reelle udførende magt.[11]
  3. Janajev var fungerende præsident i Sovjetunionen under Augustkuppet i 1991, men blev fængslet efter kuppets kollaps, og Gorbatjov vendte tilbage til sin stilling som præsident.[16]
  4. Efter det fejlslagne augustkup blev USSR's statsråd givet beføjelserne til at vælge en vicepræsident i præsidentens midlertidige fravær.[17]


Specifikke
  1. 1,0 1,1 Shepilov, Dmitri; Austin, Anthony; Bittner, Stephen (2007). The Kremlin's Scholar: A Memoir of Soviet Politics under Stalin and Khrushchev. Yale University Press. s. 413. ISBN 978-0-300-09206-6. http://books.google.com/books?id=RwfIEhLDaMsC&dq. 
  2. Shepilov, Dmitri; Austin, Anthony; Bittner, Stephen (2007). The Kremlin's Scholar: A Memoir of Soviet Politics under Stalin and Khrushchev. Yale University Press. s. 441. ISBN 978-0-300-09206-6. http://books.google.com/books?id=RwfIEhLDaMsC&dq. 
  3. Shepilov, Dmitri; Austin, Anthony; Bittner, Stephen (2007). The Kremlin's Scholar: A Memoir of Soviet Politics under Stalin and Khrushchev. Yale University Press. s. 406. ISBN 978-0-300-09206-6. http://books.google.com/books?id=RwfIEhLDaMsC&dq. 
  4. 4,0 4,1 Bliss Eaton, Katherine (2004). Daily Life in the Soviet Union. Greenwood Publishing Group. s. 29. ISBN 978-0-313-31628-9. http://books.google.com/books?id=VVFuYN8TS5AC&dq. 
  5. Shepilov, Dmitri; Austin, Anthony; Bittner, Stephen (2007). The Kremlin's Scholar: A Memoir of Soviet Politics under Stalin and Khrushchev. Yale University Press. s. 404. ISBN 978-0-300-09206-7. http://books.google.com/books?id=RwfIEhLDaMsC&dq. 
  6. Ploss, Sidney (2010). The Roots of Perestroika: the Soviet Breakdown in Historical Context. McFarland & Company. s. 218. ISBN 978-0-7864-4486-1. http://books.google.com/books?id=6BzucnMoWfQC&dq. 
  7. 7,0 7,1 7,2 7,3 "Кузнецов Василий Васильевич" (på russisk). World History on the Internet. http://www.hrono.info/biograf/bio_k/kuznecovvv.php. Hentet 7. december 2010. 
  8. 8,0 8,1 Ploss, Sidney (2010). The Roots of Perestroika: the Soviet Breakdown in Historical Context. McFarland & Company. s. 216. ISBN 978-0-7864-4486-1. http://books.google.com/books?id=6BzucnMoWfQC&dq. 
  9. Ploss, Sidney (2010). The Roots of Perestroika: the Soviet Breakdown in Historical Context. McFarland & Company. s. 217. ISBN 978-0-7864-4486-1. http://books.google.com/books?id=6BzucnMoWfQC&dq. 
  10. 10,0 10,1 10,2 Bliss Eaton, Katherine (2004). Daily Life in the Soviet Union. Greenwood Publishing Group. s. 32. ISBN 978-0-313-31628-9. http://books.google.com/books?id=VVFuYN8TS5AC&dq. 
  11. Anderson, John (1994). Religion, state, and politics in the Soviet Union and successor states. Cambridge University Press. s. 188. ISBN 978-0-521-46784-1. http://books.google.com/books?id=S9vPzWk9uowC&dq. 
  12. Den sovjetiske regering (1982). Great Soviet Encyclopedia. 29. Macmillan. s. 650. 
  13. "Петр Демичев : Умер министр культуры СССР Петр Демичев" (på russisk). Peoples.ru (Lenta.Ru). http://news.peoples.ru/2010/08/10/50485.shtml. Hentet 8. december 2010. 
  14. 14,0 14,1 Evtuhov, Catherine; Stites, Richard (2004). A History of Russia: Peoples, Legends, Events, Forces since 1800. Houghton Mifflin Harcourt. s. 474. ISBN 978-0-395-66073-7. http://books.google.com/books?id=YvYiAQAAIAAJ&q. 
  15. Schwirz, Michael (24. september 2010). "Gennadi I. Yanayev, 73, Soviet Coup Plotter, Dies". The New York Times. http://www.nytimes.com/2010/09/25/world/europe/25yanayev.html. Hentet 8. december 2010. 
  16. "Soviet Coup Leader Gennady Yanayev Dies". BBC Online. 10. februar 2011. http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-11405117. Hentet 8. december 2010. 
  17. 17,0 17,1 USSR's regering: Gorbatjov, Mikhail (5. september 1991). "Закон "Об органах государственной власти и управления Союза ССР в переходный период"" (på russisk). Sojuz Sovjetskikh Sotsialistitjeskikh Respublik. http://www.sssr.su/zopp.html. Hentet 13. februar 2011.