Statsbankerot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 25. mar. 2013, 07:49 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 5 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q1092023)

Statsbankerot kaldes det forhold, at en stat i større eller mindre udstrækning undlader at opfylde de betalingsmæssige forpligtelser, som den har pådraget sig. Dette kan vise sig ved, at den ikke indløser pengesedler, som den har udstedt, at den ikke betaler renter af sine statsobligationer, tvangskonverterer disse eller foretager andre ensidige ændringer i lånevilkårene. Statsbankerot kan enten bestå i en gennem kortere eller længere tid praktiseret tilsidesættelse af indgåede forpligtelser eller i en definitiv beslutning, hvorved staten erklærer sin gæld for bortfalden eller reduceret i et vist forhold. En sådan reduktion vil som oftest danne afslutningen på en periode, i hvilken staten faktisk har været ude af stand til at opfylde sine forpligtelser. I så fald medfører statsbankerot som regel ikke nogen yderligere forringelse af kreditorernes stilling, ja ofte vil den endda bevirke, at disse nu får noget i stedet for slet intet. Men det, der alligevel karakteriserer akten som en bankerot, er konstateringen af, at staten nu uigenkaldelig erklærer, at ethvert forsøg på atter at bringe forholdene på fode er opgivet.

Se også

Kilder

Statsbankerot i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)


ØkonomiSpire
Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.