Stevie Ray Vaughan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stevie Ray

Stevie Ray Vaughan (3. oktober 195427. august 1990) (SRV) var en amerikansk blues guitarist der nærmest har fået kult-status som legende blandt guitarister. Han er kendt som en af de mest indflydelsesrige elektriske blues musikere nogensinde. Mange mener at hans spille-stil minder om Jimi Hendrix, men der er dog skarp debat om hvorvidt dette er sandt. Men – der hersker enighed om, at hans indflydelse på den elektriske bluesmusik er lige så markant som Jimi Hendrix' tilsvarende inden for rock'en.[Kilde mangler]

Efter at have spillet i en række grupper, grundlagde Vaughan blues rock gruppen Double Trouble med trommeslageren Chris Layton og bassisten Tommy Shannon sidst i 70'erne. Da han var meget populær blandt de lokale i Dallas, fik David Bowie og Jackson Browne begge to øje på ham, og han har siden spillet med på albummer med begge. Bowie hørte først Vaughan ved Montreux Jazz Festivalen, hvor publikum 'buuede ham af scenen', da hans lidt hårde bluesrock stil, tilsyneladende var en tand for meget for det hovedsagelig jazz-interesserede publikum. Senere vendte Double Trouble tilbage til Montreux, og blev en fantastisk succes. Vaughan medvirkede efterfølgende på Bowie albummet Let's Dance fra 1983.

Stevie Ray Vaughan & Double Troubles debut-album, Texas Flood, udkom i 1983, med et top-20 hit Pride and Joy. Albummet solgte godt blandt både blues og rock fans. De efterfølgende albummer, Couldn't Stand The Weather (1984) og Soul To Soul (1985) havde lignende success.

Stofmisbrug og alkoholisme begyndte at blive et problem for Vaughan midt i 80'erne, og han brød sammen under en turné i Tyskland 1986. Han søgte hjælp med disse problemer senere samme år, og var i sidste halvdel af sin korte karierre fuldstændig afholdende.

Således 'genfødt' og med ny vitalitet, udgav han sit – skulle det vise sig – sidste album, In Step i 1989, for hvilket han vandt en Grammy for Best Contemporary Blues Record.

Vaughans comeback endte abrupt om morgenen den 27. august 1990, da en helikopter han var om bord på styrtede ned, og dræbte alle passegerer, umiddelbart efter hans sidste koncert i Alpine Valley. En koncert hvor han bl.a. havde optrådt med sin storebror Jimmie Vaughn, Robert Cray, Buddy Guy, Eric Clapton med flere.

Kort forinden denne tragiske begivenhed, havde han indspillet materiale til et duet album med sin bror, Jimmie Vaughan (også en kendt blues-guitarist). Dette album blev udgivet året efter hans død, i september 1990, og blev et stort hit. I 1991 udkom The Sky Is Crying, det første af en række opsamlings-albummer, udgivet efter Vaughan's død. Siden er der også udkommet flere albums, med boot-leg optagelser fra live koncerter og radio-shows med SRV.

Jimmie Vaughn skrev og optog senere et nummer til hyldest for sin lillebror og andre døde blues-guitarister, med titlen Six Strings Down.

Stevie Ray var kendt for hans favoritguitar, en gammel, ramponeret Fender Stratocaster guitar (som han kaldte Number One), som Fender siden 1992 har produceret som signature model, under betegnelsen SRV.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Albums[redigér | redigér wikikode]

  1. Texas Flood (1983)
  2. Couldn't Stand the Weather (1984)
  3. Soul to Soul (1985)
  4. Live Alive! (Live, 1986)
  5. In Step (1989)
  6. Family Style (1990)
  7. The Sky Is Crying (1991)
  8. In The Beginning (Live, 1992)
  9. Live At Carnegie Hall (Live, 1997)

Opsamlinger[redigér | redigér wikikode]

  1. Greatest Hits (1995)
  2. The Real Deal: Greatest Hits Volume 2 (1999)
  3. Blues at Sunrise (2000)
  4. The Essential Stevie Ray Vaughan and Double Trouble (1995)

Bootlegs[redigér | redigér wikikode]

  1. 1980-07-22 Kings Head Bay Inn, Norfolk, Virginia

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]