Alkoholisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kriterier for alkoholisme
  • Prioriterer at drikke frem for andre aktiviteter
  • Tolerance over for alkohols effekt
  • Gentaget forekommende fraværsabstinenser
  • Lindring af abstinenser ved indtagelse af alkohol
  • Et subjektivt tvingende behov for at drikke
  • Tilbagevenden til at drikke alkohol, selv efter afholdenhed

Alkoholisme er afhængigheden af alkohol. Alkoholisme er karakteristisk ved et stærkt og ofte tvangspræget behov for at drikke alkohol, tab af kontrol over drikkevaner samt udviklingen af en stærk fysisk og psykisk afhængighed af alkohol. Derudover udvikler alkoholikeren eller alkoholmisbrugeren hurtigt en høj tolerance overfor alkohol, hvilket gør det nødvendigt konstant at øge alkoholforbruget for at opnå samme rus. Fortsætter alkoholismen ubehandlet, kan det blive svært overhovedet at opnå en rus.

Den danske Sundhedsstyrelse fraråder at drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed og maksimalt 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd[1]. En genstand svarer til indholdet af én almindelig dansk øl, dvs. 0,33 liter med et alkoholindhold på 4,6%. Alkoholisme defineres imidlertid ved de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser alkoholismen medfører og ikke antallet af genstande (se nedenfor).

Alkoholforgiftning med akut dødelig udgang er relativt sjælden, men forekommer. Blandes alkohol imidlertid med selv små mængder medicin eller narkotika, er risikoen dog betydelig. Det er desuden vigtigt at understrege at alkohol er et organisk opløsningmiddel, og at alkoholisme medfører andre, ofte fatale sygdomme. Derfor er alkoholisme ikke alene en svært invaliderende lidelse i sig selv, men desuden meget ofte dræbende pga. disse følgesygdomme.

Årsagen til alkoholisme findes nok i en kombination af den enkeltes psykologiske, sociale og ikke mindst genetiske forhold. Næsten alle, som udvikler sygdommen, er genetisk disponeret for det. Dispositionen for alkoholisme er medfødt. Alkoholisme betegnes som en sygdom, dog ikke egentlig sindslidelse. En sygdom der angriber både krop og sind, men skyldes ikke en karakterbrist, manglende modstandskraft eller vilje etc. hos patienten. Én af alkoholismes skadevirkninger er nedbrydelsen af patientens mentale overskud. Alkohol kan medføre ansvarsløshed, upassende eller voldeligt adfærd (også hos dem der ikke lider af egentlig alkoholisme). Det giver næring til den vedholdende fordom, at en alkoholiker er karakterløs og i slags "moralsk fordærv".

Amerikanske studier har gennem 1990'erne vist at alkoholisme og andre former for afhængighed i høj grad er genetisk bestemte. Den forskning er bekræftet i 1998 af en publikation fra Rigshospitalets center for afhængighedsforskning: Ved alkoholisme påvises en defekt i leverens evne til at bearbejde alkohol. En alkoholiker udvikler det heroinlignende stof THIQ, der resulterer i udvikling af flere receptorer i de enkelte hjerneceller.

Ved afholdenhed i længere tid lukkes disse receptorer, men ved selv kortvarig tilbagevenden til indtagelse af alkohol i ganske små mængder, åbner hjernen for hele registeret af receptorer, og alkoholikerens trang til alkohol vender tilbage med samme styrke og med samme behov for store mængder. Således lider alkoholikeren af en medfødt overfølsomhed over alkohol, der gør fuldstændig og livslang afholdenhed nødvendig idet brug af alkohol ikke er forenelig med vedkommendes genetiske disposition.

Nogle undersøgelser viser at så meget som 30% af alle mennesker er genetisk disponeret for sygdommen, selvom ikke alle udvikler den. Alkoholisme er meget udbredt over hele verden og det globale forbrug af alkohol er steget meget gennem tiden. Især i den vestlige verden siden år 1900. Omkring 14 millioner amerikanere har alkoholproblemer; 43% af alle amerikanske familier har et familiemedlem der lider af sygdommen. [2].

Problemer som følge af alkohol[redigér | redigér wikikode]

Sociale[redigér | redigér wikikode]

De sociale problemer kan være


Fysiske[redigér | redigér wikikode]

  • Angst er almindelig hos alkoholikere og forårsages af alkohols virkning på hjernefunktionen.
  • Depression er almindelig hos alkoholikere og forårsages dels af alkohols direkte skadelige virkning på hjernen og dels som følge af de sociale problemer, som alkoholismen forårsager. Derfor er andelen af selvmord og selvmordsforsøg høj.
  • Hukommelssestab (blackout).
  • Fejlernæring og vitaminmangel med de deraf følgende problemer – herunder især Korsakoffs syndrom, der er en blivende hukommelsesdefekt forårsaget af tiamin-mangel.
  • Nervebetændelse i benene.
  • Forværring af hudsygdomme, f.eks. psoriasis.
  • Sukkersyge og bugspytkirtelbetændelse.
  • Skrumpelever.
  • Ved brat ophør med alkoholbrug kan der foruden alkoholabstinens optræde delirium og kramper.
  • Demens.
  • Adfærdsforstyrrelse som resultat af slag til hovedet, blodansamling ved hjernen, diffus hjerneskade eller for lavt blodsukker).

Da alkohol med blodet overføres til fostret frarådes det gravide at drikke alkohol. Alkoholskader på fosteret er uoprettelige og værre end narkotikapåførte fosterskader.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Som ved alle misbrugsformer er det lettere at forebygge end at helbrede, hvorfor der tilrådes en behersket tilgang til alkohol. Derfor er der også råd om maksimal indtagelse af 14 og 7 genstande om ugen for hhv. mænd og kvinder.[Kilde mangler] Og advarsel mod at drikke under graviditet.

Behandling kan være medicinsk eller psykologisk.

Terapi[redigér | redigér wikikode]

Behandlingscentre for misbrugere tilbyder behandling af de afhængige.

Kommunale og regionale alkoholbehandlingsinstitutioner tilbyder gratis alkoholbehandling til alle borgere.

Nogle alkoholbehandlinger tilbyder også rådgivning, støtte eller behandling til pårørende. I familieorienteret alkoholbehandling behandles alkoholafhængigheden og de belastninger, den har påført relationerne mellem familiemedlemmerne.

Antabus[redigér | redigér wikikode]

Antabus gives i form af brusetabeletter hvor det aktive stof er Disulfiram. Antabus giver stærkt ubehag, når patienten indtager alkohol. Dette ubehag skal afskrække fra at drikke alkohol.

Minnesotamodellen[redigér | redigér wikikode]

Minnesotamodellen bygger på Anonyme Alkoholikere. Der er tale om en behandlingsform, Anonyme Alkoholikeres 12-trins program er styringsinstrumentet. En Minnesotabehandling er rammen om en behandling af afhængighed, der anvender en række forskellige terapeutiske teknikker. Minnesotamodellen er en pragmatisk, handlings-og resultatorienteret behandlingsform. Et vigtigt element er identifikation: Det er alkoholikere, der behandler alkoholikere. I en moderne professionel Minnesotabehandling er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at være ædru alkoholiker for at kunne arbejde inden for misbrugsbehandling. Det kræver en faglig, terapeutsik uddannelse for at kunne bestride alkoholrådgivning og behandling.

Der findes i Danmark en række behandlingscentre, der anvender Minnesotamodellen som behandlingsfilosofi. Behandlingscenter Tjele er det ældste og største af sin art.

Anonyme Alkoholikere[redigér | redigér wikikode]

Kaldes også AA og har succes med at behandle alkoholisme ved møder mange steder i verden; i artiklen Anonyme Alkoholikere findes link til AA.

Abstinenssymptomer[redigér | redigér wikikode]

Abstinenssymptomer hos alkoholikere starter tidligt, og de alvorlige symptomer fremkommer ca. to dage efter indtag af alkohol. Symptomerne er rysten, svedproduktion, anspændthed og psykose med både høre- og syns-hallucinationer. I sværere tilfælde kan døden indtræffe.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.