Straffekoloni

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En straffekoloni var et koloniseret område, der blev drevet med straffefanger som arbejdskraft. Fordelene var mange. Fangerne kunne ikke flygte til det samfund, de kom fra, og deres arbejdskraft kunne udnyttes. Omkostningerne var selvfølgelig transporten til kolonien.

Straffekolonier gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Tasmanien[redigér | redigér wikikode]

Englænderne brugte Tasmanien som fangelejr for over 150 år siden. Lejren hed Port Arthur, og resterne er nu museum på en halvø sydøst for hovedstaden Hobart. Fangelejeren var et frygtingydende sted, hvor mange børn og voksne måtte lade livet. Port Arthur var et glimrende sted at placere en fangelejr. Straffefangerne havde ikke mulighed for at flygte, fordi de var omgivet af hav. Det eneste sted de kunne slippe væk fra halvøen var ved Eaglehawak Neck, men her havde fangevogterne placeret udhungree hunde, som åd alt hvad der prøvede at krydse strædet. I fangelejren blev der produceret mursten. De kan kendes på fangernes mærker i form af fingeraftryk.