Sveinn Björnsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. jan. 2015, 18:39 af M (diskussion | bidrag) M (diskussion | bidrag) (oversat ord)

Sveinn Björnsson (27. februar 1881 i København25. januar 1952 i Reykjavík) var Islands første præsident.

Han blev født i København i Danmark, forældrene var Björn Jónsson og Elísabet Sveinsdóttir. Björnsson var medlem af bystyret i Reykjavík fra 1912 og bystyrets leder i tidsrummet 19181920. Fra 1914 til 1916 og i 1920 var han medlem af Altinget, og efter at Island fik begrænset selvstyre fra Danmark i 1918 (bortset fra i udenrigssager), var han gesandt i Danmark fra 1920 til 1924 og fra 1926 til 1940.

Den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 førte til videre selvstændighed for Island, som ikke længere havde forbindelse med Danmark på grund af krigen. Björnsson blev valgt af Altinget til islandsk regent tre gange fra 1941 til 1943, og havde i denne stilling samme myndighed som kong Christian 10. havde haft.

Da Island blev en republik 17. juni 1944, valgte Altinget ham til landets første president. Dette embede havde han fra 1944 til 1952, og han blev genvalgt uden modkandidat i 1945 og 1949. Han døde i Reykjavík et år før hans anden præsidentperiode var ovre.

DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker