Sylvia Earle
| Sylvia Earle | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født |
30. august 1935 (88 år)  Gibbstown, New Jersey, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Duke University (til 1967), Florida Statsuniversitet |
| Medlem af |
Society of Woman Geographers |
| Beskæftigelse |
Opdagelsesrejsende, botaniker, oceanograf, marinbiolog, biolog |
| Fagområde |
Joule, oceanografi, marinbiologi |
| Deltog i |
World Economic Forums årsmøde 2020 |
| Arbejdsgiver |
University of California, Berkeley |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Æresdoktor ved University of Miami (2014), Guldmedalje fra Society of Woman Geographers (1990), Women of Discovery - Sea Award[1] (2003), Ken Burns American Heritage Prize[2] (2024), Den gyldne arks orden (1981) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sylvia Alice Earle (født Reade; født 30. august 1935 i Gibbstown, USA) er en amerikansk marinbiolog, forfatter og opdagelsesrejsende. Siden 1998 har hun været 'explorer-in-residence' hos National Geographic. Earle var den første kvindelige hovedforsker ved U.S. National Oceanic and Atmospheric Administration og Time Magazines første 'Hero of the Planet' i 1998. Hun er medlem af gruppen 'Ocean Elders', som arbejder for at beskytte havet og dets liv.
Earle har ledet over 50 ekspeditioner og dykket undervand i over 7000 timer.[3] Hun var kaptajn på det første kvindelige hold, der boede under vandet i 1970, og satte rekorden som den dybeste løsgående dykker ved 381 m under overfladen i Stillehavet i september 1979.
Tidlige liv og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Earle er nummer to af en søskenderække på tre og datter af Lewis Reade Earle og Alice Freas Richie. Hun voksede op på en lille gård ved Camden, New Jersey.[4] Da hun var 12, flyttede familien til Dunedin, Florida, hvor Earle i en tidlig alder begyndte at undersøge livet i det nærliggende hav. Earle lærte senere hen at dykke i SCUBA-udstyr på University of Florida, hvorfra hun fik en grad i botanik i 1955. Hun studerede videre på Duke University i 1956 og publicerede sin ph.d.-afhandling om alger i Den Mexicanske Golf i 1969.
Karriere[redigér | rediger kildetekst]
Efter sin uddannelse arbejde Earle med forskning og banebrydende oceanografisk udforskning. Fra 1967 var hun forsker på Harvard University, og i 1968 opdagede hun undervands sandbanker ved Bahamas kyst. Hendes forskning har dækket vidt bl.a. i havet omkring Galápagosøerne, Kina og Bahamas. I 70'erne arbejdede hun med National Geographic Society for at lave en del bøger og film om havets liv. I 1979 blev hun kurator i alger på California Academy of Sciences.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Sylvia Earle, TED, hentet 18. marts 2019
- ^ John P. Rafferty, "Sylvia Earle", Encyclopædia Britannica, hentet 18. marts 2019