Joule

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892

Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi. 1 joule (1 J) er defineret som 1 watt x 1 sekund eller 1 newton x 1 meter. Enheden er opkaldt efter den engelske fysiker James Prescott Joule.

Per definition:

\rm J  = {}\rm \frac{kg \cdot m^2}{s^2} = N \cdot m = \rm Pa \cdot m^3={}\rm W \cdot s

Mere:

  • 1 Wh = 1 Wt = (1 W*time)*(60 minutter/time)*(60 sekunder/minut) = 3,6 kWs = 3,6 kJ
  • 1 kWh = 1 kWt = 3,6 MJ
  • 1 MWh = 1 MWt = 3,6 GJ

En ældre enhed for energi er en kalorie som officielt (1950) er defineret til eksakt 4,18414,5-15,5 °C joule. Men målt ved andre temperaturintervaller: 4,185515-16 °C joule eller 4,20454-5 °C joule [1] [2]

I fysikken benyttes også andre enheder for energi, f.eks. elektronvolt (eV).

På nogle fagområder og af tradition anvendes specielle enheder. Det eksplosive energiindhold i konventionelle bomber, atombomber, vulkanudbrud, jordskælv, meteornedslag og asteroidenedslag angives som TNT-ækvivalenter. 1 ton TNT er en energi på 4,184 gigajoule.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]