Tatovering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En såkaldt 'tribal' tatovering
En tatovør i arbejde
Disambig bordered fade.svg "Tattoo" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Tattoo, se Tattoo (flertydig).

Tatovering er en permanent tegning, der udføres ved at stikke farvepigment ind i hudlaget. Tatoveringer praktiseres på mennesker og dyr, hvor formålet for menneskers vedkommende er en kropsmodifikation eller kropsudsmykning, hvorimod tatovering på dyr typisk benyttes som identifikation.

Ainu-folket, den oprindelige befolkning i Japan, bar ansigtstatoveringer. Tatoveringer var udbredt hos folk i Polynesien, Filippinerne, Borneo, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Mellemamerika, Europa, Japan, Cambodia og Kina. Tabu og modstand mod tatovering gennem tiderne har ikke forhindret den fortsatte udbredelse af tatovering over hele verden.

En person, der udfører tatovering, er en tatovør.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Ordet "tatovering" stammer fra det engelske ord "tattoo", der kan spores tilbage til tahitisk "tatu" eller "tatau", der betyder at markere eller at strege (hvilket hentyder til den traditionelle måde at påføre tegningen på). I Japan bruges ordet "iresumi" om japanske tatoveringer, mens ordet "tattoo" bruges om ikke japansk design.

Øvrige navne for tatovering er "tousch, "tus", "tusse" eller blot "tattoo".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tatoveringer har været en del af den eurasiske kultur siden yngre stenalder. Der er fundet kinesiske mumier dateret til det andet århundrede f.Kr. med tatoveringer. Japanske tatoveringer menes at have fundet sted titusinder af år tilbage. Mange andre kulturer har haft deres egne tatoveringstraditioner, lige fra at indgnide aske i åbne sår til at prikke tegn ind med nåle – næsten som i dag.

Inden for Kongehuset havde kong Frederik 9. tatoveringer. Frederik 9. blev kaldt "sejlerkongen" eller "sømandskongen", blandt andet på grund af kongens mange tatoveringer. Kronprins Frederik har ligeledes tatoveringer, en lille illustration af en haj på benet samt et nordisk motiv på skulderen.

I tusindvis af år har der over hele verden foregået tatoveringer. Først i moderne tid har kirurgi gjort det muligt at operere en tatovering væk. Fjernelse af tatoveringer kan ske med laserbehandling, dog med risikoen for mere eller mindre ardannelse. Fjernelse af tatoveringer kræver 1-25 laserbehandlinger og enkelte tatoveringer forsvinder aldrig helt.

Historisk set har tatovører altid været vigtige personer i de samfund hvor tatoveringer blev praktiseret, men i dag kan alle, mere eller mindre springe ud som tatovør.

I nyere tid har tatovører fået en mindre kendisstatus i blandt andet tv-programmer som L.A. Ink, London Ink & Miami Ink.

Stilarter[redigér | redigér wikikode]

New School[redigér | redigér wikikode]

New School Tatoveringer er blevet en populær tatoverings stil.

New School er ikke så meget forskellig fra Old School som stilarten også springer ud fra. New School benytter kraftige, iøjnefaldene farver som springer meget ud. Motiverne er typisk mere i retningen af moderne kunst og fatasifulde designs end de gamle Old School motiver som typisk var meget ensformige og alle med forskellige betydninger.

Old og New School blandes ofte for at få en effekt af gamle ordsprog og betydninger blandet med ny og spektakulær stil.[1]

Old School[redigér | redigér wikikode]

Old School eller Old Skool som det også kaldes er fra tatoveringernes tidligere dage.

Old School / old school designs er sædvanligvis enklere design med fede skitser og begrænsede primære farver – specielt sort, rød og blå.

Nogle populære old school designs gennem tiden er symboler fra diverse væbnede styrker og søfarten samt pinups, kalenderpiger, hjerter og andre konstruktioner med bånd omkring, med et motto, navn eller specielle dato.[2]

Tribal[redigér | redigér wikikode]

Tribal er en stilart, som bedst kendes på sine former. Den kendetegnes bedst ved, at der er malet et abstrakt mønster, som består af linjer og cirkler, der ofte minder om halvmåner.

Tribal-stilarten har udspring i oldtiden, hvor den blev brugt at lokalt stammefolk (for at man kunne se at man tilhørte en bestemt stamme eller havde en hvis status i gruppen). Den kendte tatovør Don Ed Hardy satte i midtfirserne gang i at tribal blev populær. Den traditionelle tribal er ensfarvet (ofte) sort og danner et abstrakt mønster.

Tribal er i dag stadig en meget populær stilart. Den har videreudviklet sig og selve formen er blevet en slags ramme for andre tatoveringer (sort/hvid er stadig mest udbredt).

Arbejdet[redigér | redigér wikikode]

En tatovering udføres ved at skyde farve ind under huden med en tatoveringsmaskine med et tatoveringsrør og en tatoveringsnål. Tatoveringsmaskinen slår ca. 1000 gange i minuttet afhængigt af tatovørens indstilling. Tatovøren bærer desuden engangshandsker for at beskytte sig selv mod eventuelle sygdomme, og for at sikre der ikke sker kryds-infektioner.

Lovgivning i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er tatovering reguleret ved lov, idet man skal være fyldt 18 år for at blive tatoveret, og der må ikke tatoveres på hænder, hals eller ansigt.[3] Til gengæld er der ingen love eller regler for, hvem der kan kalde sig for tatovør, hvilket betyder, at der i dag er mange amatørtatovører (også kaldet hjemmetatovører eller køkkenbordstatovører).

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

  • Tatoveringsmaskine – Håndholdt maskine der driver tatoveringsnålen op og ned bevægelser ca. 1000 gange pr. minut.
  • Tatoveringsnål – Nål der drives af tatoveringsmaskinen; nålen dyppes sammen med tatoveringsrøret i farve.
  • Tatoveringsrør – Rør, af kirurgisk stål, monteres på maskinen – tatoveringsnålen kører heri.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Jon Nordstrøm, Dansk tatovering – Danish tattooing, Nordstroms Forlag, 2009. ISBN 978-87-993150-0-0.
  • Henning Schmidt, Tatoveringer – kulturhistoriske, kunstneriske og medicinske aspekter, Løvens Kemiske Fabrik, København, 1967.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Lov om tatovering
  • Rudolph Berg, Om Tatoveringer hos de offentlige Fruentimmer, 1889, digitaliseret udgave på kb.dk