Teleskoplæsser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Teleskoplæsser med skovl

En teleskoplæsser er en maskine der bruges meget i byggebranchen og i landbruget. De er ofte kaldt Manitou efter et en af producenterne. Grundlæggende er den beregnet til at udføre de samme opgaver som en gaffeltruck, men er dog væsentligt mere avanceret end de fleste trucks. Efter en del år hvor man måtte køre teleskoplæsser uden special tilladelse må de nu kun bruges af personer i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat, kranførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser alt efter hvordan den bruges[1].

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Køretøjet er normalt firehjulet, men enkelte trehjulede udgaver ses dog af og til. Oftest er der tale om en ret bred maskine med stor akselafstand samt med både træk og styring på alle hjul. Mange modeller giver mulighed for at justere hvordan hjulene skal styre i forhold til hinanden, således at den for eksempel kan køre skråt fremad uden at ændre maskinens retning. Grunden til den store akselafstand og afstanden mellem forhjulene er at maskinen skal kunne række langt op og fremad uden at vælte.

Som regel sidder førerhuset eller førerpladsen i den ene side, og i modsatte side sidder motoren. Midt mellem disse sidder en teleskopisk bom (også kaldet arm), der kan løftes og skydes ud. I den store ende af skalaen kan de fleste nå op til femte sal med spidsen af bommen.

På bommen kan man montere forskellige typer udstyr på samme måde som på mange trucks, traktorer og tilsvarende maskiner. Der er normalt ført olieslanger frem til spidsen af bommen, så man kan benytte hydraulisk udstyr.

Udstyr[redigér | redigér wikikode]

Det almindeligste udstyr, både på byggepladser og i landbruget, er en pallegaffel. På et ujævnt underlag, hvor de færreste trucks kan komme frem, kan en teleskoplæsser eksempelvis løfte en palle byggematerialer af en lastbil og stille det direkte op på øverste byggeetage over en udgravning et par meter fra huset. Her ville en kran ofte være for dyr i drift, og en gaffeltruck kunne ikke komme tæt nok på huset.

I landbruget kan en pallegaffel løfte de fleste tunge emner der skal flyttes; foder og gødning kommer ofte på paller, man kan stikke gaflen i halmballer, selvom smallere ballespyd er bedre, og mange andre emner består af metal- eller trægitter, hvor gaflerne kan stikkes i.

I andre situationer bruges en skovl, mandskabslift, fejemaskine, jordbor eller sneskraber, eller hvad fantasien eller behovet ellers tillader.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Fordelen i maskinens funktion er samtidigt også en begrænsning. Når bommen løftes eller skydes ud fungerer den som en vægtstang, og gør derved køretøjet ustabilt på trods af kontravægte i bagenden. Dette medfører at løftekapaciteten hurtigt mindskes efterhånden som bommen rækkes væk fra maskinen. Eksempelvis kan løftekapaciteten svinge fra 5.000 kg tæt på maskinen til kun 200 kg i strakt løftet bom.

Maskinen skal, som stort set alt andet løfteudstyr, være udstyret med et løftediagram, hvorpå føreren kan aflæse hvor højt op eller hvor langt ud han må strække bommen med en given belastning. Desuden bør de fleste maskiner være udstyret med en computerstyret sikkerhedsafbryder, der afbryder løfte- og strækkefunktionerne inden maskinen overbelastes. Overbelastningsafbryderen fungerer typisk ved at måle olietrykket i løftecylinderen. Typisk tillader maskinen kun at armen trækkes ind eller måske sænkes indtil trykket igen er indenfor den tilladte margin.

Eksempler på producenter[redigér | redigér wikikode]

Kildeliste[redigér | redigér wikikode]