The Stig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. sep. 2014, 10:18 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
The Stig

The Stig er en maskeret racerkører, kendt fra den britiske tv-udsendelse Top Gear. The Stig har været ukendt lige siden programmet begyndte og optræder som testkører når ingen af værterne kan bruges. I de to første sæsoner var han sortklædt med sort hjelm. I starten af tredje sæson blev den sorte Stig "aflivet", og erstattet af den hvide Stig. Grunden til at den sortklædte Stig blev aflivet var kort og godt at han havde afsløret sin identitet i sin selvbiografi "Flat Out, Flat Broke: Formula 1 the Hard Way"

I første afsnit i sæson 13 af Top Gear, blev det afsløret, at the Stig er racerkøreren Michael Schumacher. "Inden Schumacher, der har vundet Formel 1-verdensmesterskabet syv gange, fik rollen som The Stig, var det Formel 1-køreren Perry McCarthy, der gav den som den hemmelighedsfulde testkører, dengang klædt helt i sort." (BT, 22. juni 2009)

BBC har efterfølgende indrømmet at Michael Schumacher ikke er The Stig, men han var den eneste der måtte køre den specielle Ferrari FXX der blev testet i den pågældende episode.

Det blev i afslutning af 2010 afsløret at det er racerkøren Ben Collins der har været "White Stig". Det kom frem da en engelsk avis fik aktindsigt i nogle bilag fra Top Gear, hvor Ben Collins firma konsekvent var på lønningslisten. Det blev senere afsløret i Ben Collins selvbiografi The Man in the White Suit. I denne fortæller Ben Collins om sin tid hos Top Gear, og alt fra hans audition til at lære stjernerne op inden de skulle køre i "the reasonably priced car".

I sæson 15 af Top Gear var der to julespecials, begge med referencer til Ben Collins's Stig. Den første special var fra øst Amerika, og da de nu var i USA skulle de tre værter have skydetræning. Her blev der skudt til måls efter papfigurer som lignede The Stig. Richard Hammond valgte at vende disse papfigurer om så han kunne lave et snig angreb på The Stig og skyde ham i ryggen. Den anden special var fra Mellemøsten. De tre værter starter i Irak og skal så køre til Betlehem, som de tre vise mænd. Da de kommer frem til Betlehem finder de frem til hvor Jesus blev født. Da de kommer ind finder de ikke Jesus barnet, men derimod en baby Stig.

I første afsnit af series 16 (som startede ca. en måned efter den sidste special) blev den nye Stig præsenteret. Stigs har nemlig den speciel egenskab at de vokser rigtig hurtigt op. Den nye Stig er ligesom den gamle klædt helt i hvidt. Hans første opgave var en Ariel Atom V8 – og han satte den hurtigste tid nogensinde på banen i den.


Eksterne henvisninger

FjernsynSpire
Denne artikel om en tv-personlighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi