Thomas à Kempis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 21:43 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Thomas à Kempis.

Thomas à Kempis (Thomas fra Kempen) (138025. juli 1471) var en tysk romerskkatolsk munk fra Middelalderen.

Thomas à Kempis var kannik og hørte til munkeordenen Brødrene af Fælleslivet. Han optoges først i broderhuset i Deventer, men kom 1399 til klostret på Agnete-Bjerget ved Zwolle, hvor hans broder var prior, og her levede Thomas fredelig og stille til sin død, kun enkelte gange forstyrret ved begivenheder udefra.

Han var en flittig skribent og har skrevet nogle historiskopbyggelige skrifter, en klosterkrønike og en stor mængde rent opbyggelige skrifter, større og mindre, samt nogle digte. Han skrev stedse på latin.

Sin berømmelse skylder han imidlertid andagtsbogen De imitatione Christi ("Om Kristi Efterfølgelse"), der næst efter Biblen er verdens mest udbredte kristne opbyggelsesskrift. Der har været megen strid om, hvorvidt Thomas virkelig er forfatter til den, men nyere undersøgelser er faldne ud til hans gunst.

Bogen er oversat på utallige sprog, gang på gang også på dansk, første gang meget tidlig af kannikerne i Grinderslev Kloster. Denne oversættelse er udgivet af F. Rønning 1885 med indledning af Fr. Nielsen. Den latinske tekst er udgivet bl.a. af K. Hirsche i 1874.

Litteratur

  • F.X. Funk, Kirchengeschichtliche Abhandlungen und Untersuchungen, II [1899]).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.