Ægteskab til venstre hånd
'Ægteskab til venstre hånd' middelalder-latin: matrimonium ad morganaticam; der af udtrykket morganatisk ægteskab var i Danmark et kærligheds ægteskab mellem en konge og en almue kvinde. Navnet kommer af den sik at manden på dette bryllup rakte venstre hånd til bruden. Det særlige ved dette ægteskab var at kone og børn ikke kunne arve kongen, dels at kongen kunne gifte sig, eller være gift i et politisk fornuft ægteskab samtidigt. Så konge havde mulighed for at have to koner på en gang. Bigami kunne ellers give dødsstraf. For at sikre konen og børn økonomisk så fik hun: En Morgengave (middelalder-latin: morganatica).
Tyskland og Italien [redigér]
I udlandet har det været mere udbredt med agteskaber til venstre hånd, fordi det var anerkendt af den katolske kirke, så ikke bare adelsmænd, lav-adel, men så en adels kvinde kunne gifte sig med en almue mand, uden at dele familieformuen ved arv.
Berømte eksempler på Ægteskab til venstre hånd:
- 1615, Kong Christian IV og Kirsten Munk.
- 1835, Alexander, hertug af Württemberg og Claudine Rhédey von Kis-Bocholt
- 1850, Kong Frederik VII og Louise Rasmussen (Grevinde Danner).
- 1851, Prins Alexander af Hessen-Darmstadt og Julia von Haucke
- 1880, Zar Alexander II af Rusland og Ekaterina Dolgorukova .
- 1900, ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig og Sophie von Chotek (Hertuginden af Hohenberg).
