Kongeriget Württemberg

Württemberg Stat i Rhinforbundet, Tyske forbund, Tyske kejserrige ← 1806–1918 → Flag Kongeriget Württembergs rigsvåben Württemberg vist indenfor det Tyske kejserrige (1871–1918) Hovedstad Stuttgart Sprog Schwabisk Religion Lutheranisme Styreform Monarki Konge  - ca. 1089–1122 (first count) Konrad I  - 1457–96     (første hertug fra 1495)   Eberhard I (V)  - 1797–1816     (første konge fra 1806)   Friedrich 1. af Württemberg  - 1891–1918     (sidste konge, død 1921)   Wilhelm 2. af Württemberg Historie  - Grevskabet etableret    af Konrad 1 af Württemberg   før 1081  - Nürtingertraktaten    opsplitter grevskabet   1442  - Münsingertraktaten    genforener grevskabet   1482  - Ophøjet til hertugdømme 1495  - Ophøjet til kurfyrstedømme 1803  - Ophøjet til kongerige 1806  - Monarkiet afskaffet 9. november 1918

Kongeriget Württemberg (tysk: Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 indtil de tyske monarkieres opløsning i 1918. 1495-1803 havde staten været et hertugdømme. Kongerigets områder ligger nu i den tyske delstat Baden-Württemberg.

Geografi

Württembergs grænser blev i 1813 defineret til mellem 47°34' og 49°35' nord og 8°15' og 10°30' øst. På det længste sted var der 225 kilometer fra nord til syd og 160 kilometer fra øst til vest. Grænsen havde en længde på 1800km. Det totale areal: 19.508 km2.

I øst grænsede kongeriget til Bayern og mod Baden på de andre sider, undtaget en lille del af grænsen helt i den sydlige del af kongeriget hvor der var grænse mod Hohenzollern og Bodensøen.

Historie

Den 1. januar 1806 gjorde Frederik 2., hertug af Württemberg sig til konge som Frederik 1. af Württemberg. Han afskaffede konstitutionen og samlede det gamle og nye Württemberg. Derefter lå han kirkens ejendomme under statens kontrol. I 1806 gik han ind i Rhinforbundet, og med det fik han tildelt nye områder med 160.000 indbyggere. Senere ved freden i Schönbrunn i 1809 fik kongeriget ydereligere territoriere og 110.000 indbyggere. Som gengæld for disse tjenester gik Frederik sammen med Napoléon Bonaparte i felttog mod Preussen, Østrig og Rusland. Af de 16.000 fra Württemberg som marcherede mod Moskva, kom kun et fåtal tilbage. Efter slaget ved Leipzig i oktober 1813 blev det klart for Frederik at lykken var forsvundet fra den franske kejser og hans hær. kongen underskrev derefter i november 1813 en aftale med Fyrst Metternich i Fulda hvor han sikrede sine kongelige titler og nyligt erhvervede områder; nu marcherede hans tropper sammen med de allierede ind i Frankrig. I 1815 kom kongeriget med i det tyske forbund. Wienerkongressen havde ingen ændringer kongeriget Württemberg. Det samme år kom kongen med et forslag til en ny grundlov for folkets repræsentanter, men de godtog den ikke, og midt i alt dette døde kong Frederik den 30. oktober 1816.

Württemberg fra Napoleonskrigene til slutningen af 1. verdenskrig

Württembergs konge krone

Den afdøde konges søn Wilhelm indtog tronen. Efter nye diskussioner blev en ny grundlov vedtaget i september 1819. Grundloven, med uvæsentlige ændringer, var i kraft indtil 1918. I en periode med økonomiske nedgang, hvor det stod dårligt til med skoler og landbrug, klarede Wilhelm at skabe økonomisk balance i riget igen.

Ønsket om mere politisk frihed voksede i styrke, uroen var ikke gået over efter grundloven blev underskrevet i 1819, og i 1830 voksede uren igen, men i de følgende år blev den igen dæmpet ned; Württemberg gik ind i toldunionen Zollverein og bygningen af jernbaner gjorde af handelen blomstrede op.

De revolutionære bevægelser som fandtes i 1848 berørte også Württemberg, men uden at det kom til et voldelig oprør som andre steder i Europa. Kong Wilhelm sagde hans minister op, og satte mere liberal-tænkende mænd til magten. Kongen proklamerede også en demokratisk grundlov, men så snart de revolutionære bevægelser havde mistet deres kræfter, blev de liberale minister sparket ud, og de gamle minister kom igen til magten i oktober 1849. Et konkordat med paven var den sidste handling i Wilhelms regent periode, dette skulle regulere forholdet mellem kirken og staten selv.

I juli 1864 efterfulgt Karl 1. sin far Wilhelm som konge, Karl støtte på mange vanskeligheder allerede i de første år som konge. Der var kampe mellem Østrig og Preussen, da begge lande ville ha overherredømmet over de tyske stater. Wilhelm havde altid givet sin støtte til Østrig, og Karl og hans rådgivere videreførte denne alliance. På vegne af Østrig ledte Württemberg i 1866 sine styrker ind i den Preussisk-østrigske krig. Lykken var ikke på Württembergs side; tre uger efter slaget ved Königgratz den 3. juli 1866 led styrkerne et stort nederlaget ved Tauberbischofsheim, og landet måtte se sig slået af Preussen. Prøjserne belejrede den nordlige del af Württemberg og kom frem til en fredsaftale i august 1866. Württemberg måtte betale en oprejsning på 18 millioner guld, men indgik derefter em offensiv og defensiv traktat med Preussen.

Slutningen på striden mellem Württemberg og Preussen gjorde at demokratiet fik mere og mere fodfæste i landet. Under Den fransk-preussiske krig mellem 1870 og 1871 vidste det sig alligevel at det demokratiske ideal ikke havde slået rod i landet. Selv om Württemberg fortsatte med at have en fjendtlig tilnærming til Preussen, var der stadigt tysk nationalfølelse nok til at sende tropper til Preussens tjeneste. Disse württembergske tropper spillede en stor rolle i blandet andet slaget ved Worth og i andre krigshandlinger. I 1871 kom Württemberg med i det tyske kejserrige, men opretholdt kontrollen over sit postvæsen og jernbanenetværket og sine telegrafttjemeste. Landet fik også forskellige privilegier indenfor skattevæsent og militærstyrker, og i de næste ti år var Württemberg en støtte spiller for det nye kejserrige.

Mange vigtige reformer, specielt indenfor finans fulgte, men forslaget om en unionen mellem Württembergs og det fælles tyske jernbanesystem fejlede. Efter nedsættelse af skatterne i 1889, blev det bare et tidsspørgsmål før grundloven måtte reformeres. Kongen ønskede at styrke de konservative elementer, men lovgivningen i 1874, 1876 og 1879 klarede kun at føre til mindre reformer. Den 6. oktober 1891 døde kong Karl helt uventet, han var barnløs og derfor blev han efterfulgt af hans fætter Wilhelm 2. som fulgte op på hans politik.

Med tiden fulgte flere diskussioner om reformering af grundloven. Valget i 1895 førte til at demokraterne igen fik mere magt. Kong Wilhelm havde ingen sønner, og dette havde hans eneste ikke-protestantiske slægtning heller ikke, hertug Nicholas(1833-1903). Arvefølgen gav med dette rum for en magtovertagelse af den katolske gren af familien. Denne situation gjorde igen spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat aktuel. Arvingen til tronen var i 1910 den romersk-katolske hertug Albrecht, som tilhøre Altshausengrenen af den kongelige slægt.

En ældre katolsk linje, til hertugerne af Urach blev forbigået på grund af et morganatisk ægteskab. En anden linje, som var protestantisk inkluderede Mary af Teck, som var gift med Georg 5. af Storbritannien.

I 1906 reformerede man grundloven og i 1904 blev jernbanerne integreret i den tysk jernbane.

Efter første verdenskrig blev samtlige monarkier i det tyske rige opløst og afløst af republikken. I kongeriget Württemberg foregik denne omvæltning på fredelig vis, og selve administrationen bestod. Den nye statsdannelse, Fristaten Württemberg, kom med i Weimarrepublikken, og bestod helt frem til efter anden verdenskrig, da Württemberg blev en del af den tyske forbundsstat Baden-Württemberg.

Se også

• Liste over Württembergs regenter