Kongeriget Württemberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Württemberg
Stat i Rhinforbundet, Tyske forbund, Tyske kejserrige
Duchy of Swabia
18061918 Flagge Königreich Württemberg.svg
Flag Våben
Flag Kongeriget Württembergs rigsvåben
Geografisk placering af Württemberg
Württemberg vist indenfor det Tyske kejserrige (1871–1918)
Hovedstad Stuttgart
Sprog Schwabisk
Religion Lutheranisme
Styreform Monarki
Konge
 - ca. 1089–1122 (first count) Konrad I
 - 1457–96
    (første hertug fra 1495)
 
Eberhard I (V)
 - 1797–1816
    (første konge fra 1806)
 
Friedrich 1. af Württemberg
 - 1891–1918
    (sidste konge, død 1921)
 
Wilhelm 2. af Württemberg
Historie
 - Grevskabet etableret
   af Konrad 1 af Württemberg
 
før 1081
 - Nürtingertraktaten
   opsplitter grevskabet
 
1442
 - Münsingertraktaten
   genforener grevskabet
 
1482
 - Ophøjet til hertugdømme 1495
 - Ophøjet til kurfyrstedømme 1803
 - Ophøjet til kongerige 1806
 - Monarkiet afskaffet 9. november 1918

Kongeriget Württemberg (tysk: Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til de tyske monarkieres opløsning i 1918. 1495-1803 havde staten været et hertugdømme. Kongerigets områder ligger nu i den tyske delstat Baden-Württemberg.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Württembergs grænser blev i 1813 defineret til mellem 47°34' og 49°35' nord og 8°15' og 10°30' øst. På det længste sted var der 225 kilometer fra nord til syd og 160 kilometer fra øst til vest. Grænsen havde en længde på 1800 km. Det totale areal: 19.508 km2.

I øst grænsede kongeriget til Bayern og mod Baden på de andre sider, undtaget en lille del af grænsen i den allersydligste del af kongeriget, hvor der var grænse mod Hohenzollern og Bodensøen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den 1. januar 1806 gjorde hertug Frederik 2. af Württemberg sig til konge som Frederik 1. af Württemberg. Han afskaffede konstitutionen og samlede det gamle og nye Württemberg. Derefter lagde han kirkens ejendomme under statens kontrol. I 1806 gik han ind i Rhinforbundet, og med det fik han tildelt nye områder med 160.000 indbyggere. Ved freden i Schönbrunn i 1809 fik kongeriget yderligere territorier og 110.000 indbyggere. Som gengæld for disse tjenester gik Frederik sammen med Napoléon Bonaparte i felttog mod Preussen, Østrig og Rusland. Af de 16.000 fra Württemberg, som marcherede mod Moskva, kom kun et fåtal tilbage. Efter slaget ved Leipzig i oktober 1813 blev det klart for Frederik, at lykken havde forladt den franske kejser og hans hær. Kongen underskrev i november 1813 en aftale med fyrst Metternich i Fulda, hvori han sikrede sin kongelige titel og nyligt erhvervede områder; nu marcherede hans tropper sammen med de allierede ind i Frankrig. I 1815 kom kongeriget med i det tyske forbund. Wienerkongressen medførte ingen ændringer for kongeriget Württemberg. Det samme år kom kongen med et forslag til en ny grundlov, men folkets repræsentanter godtog den ikke, og midt i alt det døde kong Frederik den 30. oktober 1816.

Württemberg fra Napoleonskrigene til slutningen af 1. verdenskrig
Württembergs konge krone

Hans søn Wilhelm overtog tronen. Efter nogen diskussion blev en ny grundlov vedtaget i september 1819. Grundloven var med uvæsentlige ændringer i kraft til 1918. I en periode med økonomiske nedgang, hvor det stod dårligt til med skoler og landbrug, havde Wilhelm held til at skabe økonomisk balance i riget igen.

Ønsket om mere politisk frihed voksede i styrke, uroen var ikke gået over efter grundloven i 1819, og i 1830 voksede uroen igen, men blev den igen dæmpet ned; Württemberg gik ind i toldunionen Zollverein og bygningen af jernbaner gjorde af handelen blomstrede.

De revolutionære bevægelser i 1848 berørte også Württemberg, men uden at det kom til et voldelig oprør som andre steder i Europa. Kong Wilhelm afskedigede sine ministre og gav mere liberale mænd magten. Kongen proklamerede også en demokratisk grundlov, men så snart de revolutionære bevægelser havde mistet kræfterne, blev de liberale minister afskediget, og de gamle ministre kom igen til magten i oktober 1849. Et konkordat med paven var den sidste handling i Wilhelms regeringsperiode; dette skulle regulere forholdet mellem kirken og staten selv.

I juli 1864 fulgte Karl 1. sin far Wilhelm som konge. Karl stødte på mange vanskeligheder i de første år som konge. Der var kampe mellem Østrig og Preussen, da begge lande ville have overherredømmet over de tyske stater. Wilhelm havde altid givet sin støtte til Østrig, og Karl og hans rådgivere videreførte denne alliance. På vegne af Østrig ledte Württemberg i 1866 sine styrker ind i den Preussisk-østrigske krig. Lykken var ikke på Württembergs side; tre uger efter slaget ved Königgratz den 3. juli 1866 led styrkerne et stort nederlaget ved Tauberbischofsheim, og landet måtte se sig slået af Preussen. Prøjserne belejrede den nordlige del af Württemberg og kom frem til en fredsaftale i august 1866. Württemberg måtte betale på 18 millioner i guld, men indgik derefter en offensiv og defensiv traktat med Preussen.

Slutningen på striden mellem Württemberg og Preussen gjorde at demokratiet fik mere og mere fodfæste i landet. Under Den fransk-preussiske krig mellem 1870 og 1871 vidste det sig alligevel, at det demokratiske ideal ikke havde slået rod i landet. Selv om Württemberg fortsatte med at have en fjendtlig tilnærming til Preussen, var der stadigt tysk nationalfølelse nok til at sende tropper til Preussens tjeneste. Disse württembergske tropper spillede en stor rolle i blandet andet slaget ved Worth og i andre krigshandlinger. I 1871 kom Württemberg med i det tyske kejserrige, men opretholdt kontrollen over sit postvæsen, jernbanenetværket og telegraftjeneste. Landet fik også forskellige privilegier indenfor skattevæsnet og militærstyrker, i de næste ti år var Württemberg en støtte spiller for det nye kejserrige.

Mange vigtige reformer, specielt inden for finans fulgte, men forslaget om en unionen mellem Württembergs og det fælles tyske jernbanesystem fejlede. Efter nedsættelse af skatterne i 1889 blev det et spørgsmål om tid, før grundloven måtte reformeres. Kongen ønskede at styrke de konservative elementer, men lovgivningen i 1874, 1876 og 1879 medførte kun mindre reformer. Den 6. oktober 1891 døde kong Karl helt uventet, han var barnløs og blev han efterfulgt af sin fætter Wilhelm 2., som fulgte hans fætters politik linje.

Med tiden fulgte flere diskussioner om reformering af grundloven indenfor kongeriget. Valget i 1895 førte til at demokraterne igen fik mere magt. Kong Wilhelm havde ingen sønner, dette havde hans eneste ikke-protestantiske slægtning heller ikke, hertug Nicholas(1833-1903). Arvefølgen gav med dette rum for en magtovertagelse af den katolske gren af familien, denne situation gjorde igen spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat aktuel. Arvingen til tronen var i 1910 den romersk-katolske hertug Albrecht, som tilhøre Altshausengrenen af den kongelige slægt.

En ældre katolsk linje, hertugerne af Urach, blev forbigået på grund af et morganatisk ægteskab. En anden linje, som var protestantisk, inkluderede Mary af Teck, som var gift med Georg 5. af Storbritannien.

I 1906 reformeredes grundloven, og i 1904 blev jernbanerne integreret i den tysk jernbane.

Efter første verdenskrig blev samtlige monarkier i det tyske rige opløst og afløst af republikken. I kongeriget Württemberg foregik denne omvæltning på fredelig vis, og selve administrationen bestod. Den nye statsdannelse, Fristaten Württemberg, kom med i Weimarrepublikken, og bestod helt frem til efter anden verdenskrig, da Württemberg blev en del af den tyske forbundsstat Baden-Württemberg.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

År Indbyggere
1812 1.379.501 Indbyggere[1]
1849 1.744.017 Indbyggere[1]
1867 1.778.396 Indbyggere[1]
1875 1.881.505 Indbyggere[2]
1900 2.169.480 Indbyggere[3]
1910 2.437.574 Indbyggere[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Willi A. Boelcke: Sozialgeschichte Baden-Württembergs 1800–1989. Stuttgart 1989, S. 16
  2. Quelle: http://www.deutsche-schutzgebiete.de/koenigreich_wuerttemberg.htm Dort ohne Quellenangabe
  3. Stand: 1. Dezember 1900 / Quelle: http://www.gemeindeverzeichnis.de/gem1900/gem1900.htm?wuerttemberg1900.htm
  4. Stand: 1. Dezember 1910 / Quelle: http://www.gemeindeverzeichnis.de/gem1900/gem1900.htm?wuerttemberg1900.htm

Se også[redigér | redigér wikikode]

Hertuger af Württemberg 1495-1803

Eberhard 1. 1495-1496 • Eberhard 2. 1496-1498 • Ulrich 1. 1498-1519 • Württemberg besat af Østerig 1519-1534 • Ulrich 1. (genindsat) 1534-1550 • Christoph 1550-1568 • Ludvig 1568-1593 • Frederik 1. 1593-1608 • Johan Frederik 1608-1628 • Eberhard 3. 1628-1674 • Vilhelm Ludvig 1674-1677 • Eberhard Ludvig 1677-1733 • Karl 1. Alexander 1733-1737 • Karl 2. Eugen 1737-1793 • Ludvig Eugen 1793-1795 • Frederik 2. Eugen 1795-1797 • Frederik 3. 1797-1803


Konger af Württemberg

Friedrich 1. af Württemberg (1806-1816) • Wilhelm 1. af Württemberg (1816-1864) • Karl 1. af Württemberg (1864-1891) • Wilhelm 2. af Württemberg (1891-1918)