Ægteskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ægteskab betegner et socialt og økonomisk fællesskab mellem to personer. I nogle lande er der blevet åbnet mulighed for, at samkønnede par kan indgå ægteskab. I en del andre lande kan disse par vælge at indgå registreret partnerskab, som på det nærmeste er ligestillet med ægteskabet.

Typer af ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I et gammeldags ægteskab har manden og kvinden hver deres pligter, og de supplerer hinanden. Typisk er kvindens ansvar er bundet til det huslige, og manden til det uden for hjemmet: kvinden står for husholdningen og pasningen af børnene, mens manden står for økonomien.

Arrangeret ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I et gammeldags arrangeret ægteskab har parterne ikke selv har valgt deres partner, men ægteskabet er arrangeret af forældrene eller familieoverhovederne. Begrebet findes sjældent i vestlige kulturer, mens det er mere almindeligt i andre kulturer, hvor det har karakter af økonomiske eller politiske alliancer familierne imellem. Arrangerede ægteskaber var også almindelige i de vestlige kulturer.

Tvangsægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et tvangsægteskab er et arrangeret ægteskab, hvor den ene eller begge parter tvinges til ægteskab af forældre eller familieoverhoveder.

I dag anses tvangsægteskaber for at være en krænkelse af de involveredes menneskerettigheder. De Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder siger i artikel 16, stk. 2.: Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

Nogle mener, at det er svært at skelne mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, bl.a. pga. de involverede familiers forventninger.

Proformaægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et proformaægteskab indgås og opretholdes udelukkende for et syns skyld. Det har kun formel betydning. Det indgås ofte for at snyde myndighederne. Derfor sørger de for, at der er kontrol med ægteskaber, der kan ligne proformaægteskaber.[1]

Hvis den borgerlige vielsesmyndighed i Danmark har mistanke om at et ægteskabs indgåelse har det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, så skal de indberette det til Udlændingeservice.[2]

Romantisk ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Det romantiske ægteskab opstod i den moderne verden i romantikken. I det romantiske ægteskab er det de to parters følelser for hinanden, der er afgørende, og ikke hensyn til slægtens interesser. Selv om det romantiske ægteskab hurtigt blev til et ideal, specielt som beskrevet i tidens romaner, levede det arrangerede ægteskab dog videre længe efter. I brydningen mellem en slægt, der forventede et traditionelt arrangeret ægteskab, og de unge, der inspireret af romantikken forventede et romantisk ægteskab, var der flere muligheder for, at det arrangerede ægteskab endte som et tvangsægteskab.

se Kærlighedsægteskab

Morganatisk ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et morganatisk ægteskab (ægteskab til venstre hånd) er et (ofte bigamisk) ægteskab indgået af en konge, hvis hustru ikke bliver dronning, og hvor de avlede børn ikke får arveret til tronen. Til gengæld får hustruen en såkaldt morgengave.

se Ægteskab til venstre hånd.

Tidsbegrænset ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Et tidsbegrænset ægteskab, også kaldet Nikāḥ al-Mutʿah, er blandt shiamuslimer et ægteskab mellem en muslimsk mand og en fri, monoteitisk kvinde med fastsat varighed ved indgåelsen.

Andre retninger af islam opfatter denne form for ægteskaber som utugt.

Skinægteskab[redigér | redigér wikikode]

I et skinægteskab indgår et par et juridisk ægteskab, men uden en egentligt personlig binding. Det sker sædvanligvis for at drage fordel af det juridisk. Det kan være i forbindelse med immigration. Før han blev "rigtigt" gift indgik Olof Palme et skinægteskab med den tjekkiske Jelena Rennerova i 1949, så hun kunne forlade landet[3]. Også den svenske skuespiller Stellan Skarsgård har indgået et skinægteskab[4].

Ægteskabets retsvirkninger[redigér | redigér wikikode]

Ægteskab har en række konsekvenser[5]:

  • Ægtefællerne har gensidig forsørgerpligt
  • Ægtefællerne har fælles økonomi og formue
  • Ægtefællerne kan indgå aftaler med tredjemand på begges vegne

Nogle af disse konsekvenser kan fraviges ved aftale. Ved skilsmisse fortsætter den fælles forsørgerpligt, selv om den fælles økonomi bringes til ophør.


Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]