Timanhøjderne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Timanhøjdernes beliggenhed.

Timan eller Timanhøjderne (russisk: Тиманский кряж, tr. Timanskij krjazj) er et højdedrag længst mod nord i Europæiske Rusland. Størstedelen af Timanhøjderne ligger i Republikken Komi, mens den aller nordligste del ligger i Nenetskij autonome okrug og Arkhangelsk oblast. Højeste punkt i Timan er 463 m.o.h..

Timanhøjderne, som ligger vest for de nordlige Uralbjerge, er en del af den Østeuropæiske Slette. Det ligger vest for floden Petjora og deler det Nordrussiske Lavland i en vestlig og en østlig del. Timan ender ved Barentshavet i nord.

Landskabsbilledet i Timanhøjderne, der ligger i Taiga- og Tundrabælterne, kendetegnes af et bakket og bjerget landskab som er blevet slebet og formet af ismasserne under istiderne. Flere floder har sine kilder i Timanhøjderne. De vigtigste er Petjoras bifloder Izjma, Mesen og Vytjegda, der er en biflod til Nordlige Dvina.

Den største by i det ellers tyndt befolkede Timan er Ukhta, som blev grundlagt i 1930'erne for at åbne Timan for udvinding af råstoffer. I Timan-området findes mange forskellige mineralforekomster − blandt andet gas, olie, bauxit og mineraler indeholdende titan.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Den Store Sovjettiske Encyklopædi: Timan, (Russisk), hentet 4. januar 2015.

Koordinater: 64°36′N 50°24′Ø / 64.6°N 50.4°Ø / 64.6; 50.4