Titrering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Phenolphthalein en klassisk pH-indikator. Den er klar i surt miljø og lillarød i basisk. Derfor bruges den tit ved syre-base titrering.

Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve. En burette bruges til at tilsætte titrator, således at det er muligt ret præcist at aflæse anvendt volumen. Titratoren reagerer med prøven (titranden), som man vil kende koncentrationen af. Der er oftest tilsat en indikator, så det er muligt at registrere, hvornår der indtræder en ændring i prøven, som viser, at alle molekyler af det undersøgte stof i prøven har reageret med titratoren.

Syre-/basetitrering[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel er syre/base-titrering.

Et eksempel er syre/base-titrering: Syrer og baser i ækvivalente mængder neutraliserer hinanden, så hvis man f.eks. har en syreholdig prøve, kan man tilsætte en base som vides at reagere i et bestemt forhold med denne syre. Ved at tilsætte en pH-indikator eller benytte et pH-meter kan man følge blandingens pH-værdi: Når alle hydronerne i prøven har reageret med den tilsatte base, kan man ud fra antallet af tilsatte basemolekyler beregne, hvor mange syremolekyler der var i prøven.

Kolorimetrisk titrering[redigér | redigér wikikode]

Ved kolorimetrisk titrering tilsættes analyseopløsningen en pH-indikator, der skifter farve omkring ækvivalenspunktet.

Potentiometrisk titrering[redigér | redigér wikikode]

Ved potentiometrisk titrering følges pH-ændringerne ved hjælp af et pH-meter og ækvivalenspunktet bestemmes hvor der sker en markant ændring i pH-værdi.