Trebinje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Trebinje ved den forsvundne flod Trebišnjica.

Trebinje er en by i Bosnien-Hercegovina.

Området hvor byen ligger blev i gamle dage kendt som Travunija. Man ved ikke hvor nøjagtig middelalderens Trebinje lå, men ifølge arkæologiske udgravninger er der konkluderet at byen lå på den venstre bred af floden Trebišnjica. Selve navnet Trebinje er meget gammel og den findes på de historiske monumenter fra det 12. århundrede. Trebinje nævnes i loven af Kong Tvrtko Kotromanić fra den 10. april 1378, samt i dokumenterne af Dubrovnik Republikken fra det 14. århundrede. Det menes at byens navn stammer fra den romerske, illyriske eller den slaviske ord Travunija (trava som betyder græs). Når man ser på, at igennem det centrale del af området løber floden Trebišnica og omdanner dalen til en grøn oase midt i en hav af sten, så kan man godt konkludere at ordet Travinja hentyder til den græsdækkede dal.

Byens historie kan følges først fra den første halvdel af det 19. århundrede ifølge de tilgængelige historiske kilder. Ifølge dem, i perioden fra det 10. til den 14. århundrede, Travunija området var del af den kroatiske grevskab, og i 1377 bliver den del af Bosnien, hvor på det tidspunkt herskede Kong Tvrtko Kotromanić (1353-1391), og som var den største stat på Balkan på det tidspunkt. Navnet Travunija forsvinder langsomt da der begyndes at nævnes som Trebinje med omegnen eller Trebinje grevskabet. I 1448 bliver området mere og mere nævnt som Hercegovina efter titlen af daværende hersker i området, hertug Stjepan Vukčić.

Med Bosniens fald i 1463, under kommando af Mahmut-pasha Andjelović, begynder tyrkerne langsomt at trænge ind i Hercegovina. I året 1465 kommer de ind i Źupče, i starten af 1466 falder byen Trebinje, i 1477 falder Klobuk og i 1482 falder Herceg Novi og hermed er helle Hercegovina under tyrkisk styre. Med tyrkernes ankomst kommer der til radikal omvæltning i levemåden og religionen. Islamiseringen af Bosnien var for det meste frivilligt og ikke tvungen, og det mest intensive islamiserings proces var i tiden fra det 15. til det 17. århundrede, når Tyrkiet var stærkest. Denne islamiserings proces begyndte allerede inden erobringen af Bosnien, som kunne ses i det store antal muslimske indbyggere som levede i Sarajevo og Visoko inden tyrkernes ankomst. Islamiseringen var mest intensiv i byerne og landsbyerne ved de vigtige veje, og derfor siden tyrkernes ankomst til i dag, den muslimske befolkning dominere storbyerne. Denne islamisering og okkupering af Bosnien skifter radikal statens billede. Først dannes der tre religions grupper: muslimer, katolikker og ortodokse, og derefter tre forskellige folk: bosniere, kroatere og serbere.

Der menes at den middelaldrende Trebinje er blevet revet ned og at tyrkerne, af strategiske grunde, byggede nyt fort på den højre bred af floden Trebišnica. Den fort er Kastel eller som den bliver kaldt i dag den Gamle by (Stari grad). Denne fort var meget betydningsfuld efter af Herceg Novi fald. Fortet bliver til et vigtigt forsvarspunkt i krigen mod Venezianerne som varede fra 1644 til 1669. Efter denne krig kommer der til tilflytning af bosniere som levede i Boka Kotorska, Risna og Herceg Novi.

Trebinje, som indtil nu tjente til at forsvare de sydlige tyrkiske grænser, begyndte at få store betydning: i 1701 bliver den anerkendt som by og i 1710 som befalingssæde. Den største fortjeneste for fremskridt i Trebinje i starten af det 18. og i det første halvdel af det 19. århundrede, tilfalder Osman-pasha Resulbegović og især kapetan Osman og Hasan-beg. Kapetan Osman som herskede med Trebinje fra 1713-1730 lagde grundlaget for den gamle by. Under hans regeringsperiode blev der bygget nyt bymur med fire tårne, og omkring bymuren blev der bygget en vold. Disse byggerier varede helt op til året 1737. På vej ud af den Gamle by var der en mindetavle for byens grundlægger Osman-pasha Resulbegović, men den blev fjernet af Knin generalen Nikola Jovanović, da Trebinje kom under Østrig-Ungarn i 1878. Osman-pasha Resulbegović byggede også to moskeer i byen, bibliotek, marked, flere handels forretninger og andre historiske bygninger. Ifølge tyrkiske notater fra 1877, befalingssædet Trebinje havde 16.500 indbyggere. Størstedelen var muslimer (70%). Dette bekræftes af Østrig-Ungarske noteringer fra 1895 hvor der er oplyst at 65% af markerne tilhører bosnierne.

Efter Berliner Kongressen i 1878 da Bosnien faldt under Østrig-Ungarn, bosniere i hele landet ydede kraftig modstand mod besættelsesmagten. Den Østrig-Ungarske arme, under kommando af general Nikola Jovanović, startede offensiv midt i august 1878 med mål at knuse bosniernes modstand og under svære tab erobre de Trebinje den 26. august 1878.

Den anden kraftige modstand var fra bosnierne i Gorička sletten hvor den Østrig-Ungarske arme var besejret og tvunget til at trække sig tilbage til Trebinje. Midt i september 1878, besættelsesmagten starter en nyt offensiv i retning mod Klobuk – denne kamp varede fra den 24. til den 28. september. At denne kamp var heftig, kan ses ifølge de Østrig-Ungarske noteringer: under denne kamp blev der affyret: 1190 granater fra 800 lette og 390 svære kanoner – som var meget på den tid. Efter ordre fra general Nikola Jovanović, byen Klobuk var mineret og sprængt i luften den 29. september. Efter kampene blev mange bosniere henrettet af militæret mens en stor antal bosniere flygtede af angst for repressalier til Tyrkiet. En lille del returnerede efter amnestiet sidst i det 19. århundrede, men størstedelen forblev i Tyrkiet.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Gamle jugoslaviske skolebøger
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 42°42′32″N 18°19′18″Ø / 42.708888888889°N 18.321666666667°Ø / 42.708888888889; 18.321666666667