Ulrich Beck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ulrich Beck (2007)

Ulrich Beck (født 15. maj 1944 i Stolp, Hinterpommern) er en tysk sociolog og samfundsforsker. Han er i øjeblikket professor ved universitetet i München, samt gæsteprofessor ved London School of Economics and Political Science.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Ulrich Beck blev født i 1944 i den tidligere tyske by Stolp, nu under navnet Słupsk en del af Polen. Hans familie flygtede til Hannover i det daværende Vesttyskland, hvor Ulrich Beck voksede op. Efter at have studeret jura i Freiburg, startede han med hjælp fra et stipendium studier i sociologi, filosofi, psykologi og statskundskab ved universitetet i München, hvorfra han blev færdig i 1972. Fra 1979 har han været professor forskellige steder i Tyskland. Han er gift med familiesociologen Elisabeth Beck-Gernsheim.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Kosmopolitisme og globalisering spiller en afgørende rolle i Becks forfatterskab. Især globaliseringens betydning for menneskeheden, herunder individualisering, social ulighed og nationale eller internationale værdifællesskaber, har han beskæftiget sig med.

Sammen med den engelske sociolog Anthony Giddens har han kommet med alternative løsningsmodeller til den neoliberale verdensorden, der ifølge ham ikke vil bringe lykke med sig.

Blandt hans kendteste værker er Risikosamfundet, der beskriver, hvordan vi i en stadig tryggere verden kommer til at opleve utryghed over for de miljømæssige risici, som den teknologiske udvikling og produktion bringer med sig. Udgangspunktet for Beck er, at det moderne industrielle samfunds produktion af forbrugsgoder også samtidig producerer risici. Moderne kapitalistisk produktion medfører afledte foruneringsprocesser, der ikke umiddelbart er til at forstå eller opfatte for almindelige mennesker (fx pesticider i landbrugsprodukter). Risici skal dermed forstås som 'den mørke side' af vækstsamfundets succes. Beck advokerer for en kosmopolitisk realisme, der tager højde for udviskningen af staters grænser overfor hinanden i forhold til moderne risici som forurening eller terrorisme. Ikke alle politiske udfordringer kan imødegås inden for statens egne grænser, og derfor er menneskeheden pisket til transnationalt politisk samarbejde om at løse disse fælleshandlingsproblemer. Dermed er staterne nødt til at opgive dele af egen statssuverænitet. Bogens udgivelse faldt sammen med Tjernobylulykken i 1986, som dermed illustrede bogens aktualitet, der netop beskæftiger sig med teknologiens betydning for det moderne menneskes eksistens og risici forbundet hermed.