Ursula von der Leyen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. apr. 2015, 20:36 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Nyere og bedre billede)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ursula von der Leyen, 2010.

Ursula Gertrud von der Leyen (født 8. oktober 1958 i Ixelles, Bruxelles) er en tysk politiker, der repræsenterer CDU og som siden 17. december 2013 har været landets forsvarsminister under regeringen Angela Merkel III.

von der Leyen er datter af den tidligere ministerpræsident i Niedersachsen, Ernst Albrecht. Hun har studeret økonomi ved Georg-August-Universität Göttingen, Westfälische Wilhelms-Universität og London School of Economics, men færdiggjorde ikke studierne og blev i stedet kandidat i medicin i 1987 og dr.med. fra Medizinische Hochschule Hannover i 1991. Hun arbejdede derefter samme sted. I 2001 tog hun desuden en mastergrad i folkesundhedsvidenskab.

Hendes politiske liv begyndte som medlem af CDU i 1990. Hun debuterede som folkevalgt som medlem af byrådet i Sehnde og formand for den lokale partiforening. Fra 2001 til 2004 var hun medlem af regionalforsamlingen i Hannover og formand for sundhedsudvalget. I 2003 blev hun medlem af Christian Wulffs skyggeregering i Niedersachsen, og efter at CDU vandt valget og von der Leyen selv blev indvalgt i landdagen, blev hun i marts 2003 udnævnt til socialminister i Wulffs konservativ-liberale regering. I 2004 blev hun indvalgt i CDU's præsidium, og fra 2005 blev hun formand for partiets kommission om familie-, børne- og arbejdsmarkedspolitik. Efter forbundsdagsvalget 2005 blev hun minister for familier, ældre, kvinder og børn i den føderale regering. I første omgang beholdt hun posten efter forbundsdagsvalget 2009, men efter blot en måned efterfulgte hun Franz Josef Jung som arbejds- og socialminister, da han var tvunget til at forlade posten. Hun blev Tysklands første kvindelige forsvarsminister efter forbundsdagsvalget 2013.

Ursula von der Leyen er gift med Heiko von der Leyen, som hun har syv børn med.

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

Foregående: Tysklands arbejds- og socialminister
2009–2013
Efterfølgende:
Franz Josef Jung
2009
Andrea Nahles
2013–
Foregående: Tysklands familieminister
2005–2009
Efterfølgende:
Renate Schmidt
2002–2005
Kristina Schröder
2009–2013