Valgkongedømme

I et valgkongedømme bliver kongen indsat efter et valg. Danmark er et arvekongedømme, hvor magten nedarves jfr. Grundlovens bestemmelser.

Valgkongedømmer i nutidige statsdannelser

Følgende stater er i dag valgkongedømmer:

• Malaysia, hvor statsoverhovedet (Yang di-Pertuan Agong) vælges for en periode på 5 år. Statsoverhovedet vælges mellem medlemmer af 9 familier.
• Cambodia, hvor kongerne vælges på livstid mellem "Kongelige kandidater", der har arvet denne tittel.
• Den hellige stol, hvor Paven vælges mellem kardinalerne.

Herudover kan Andorra betegnes det delvist valgkongedømme. Andorras to statsoverhoveder udgøres af en spansk biskop fra Diócesis de Urgel og siden 1859 den franske konge. Da det franske monarki er ophørt varetages positionen som det franske statsoverhoved i Andorra af den franske præsident. Andorra statsdannelse er derved unik, idet dets monark er demokratisk valgt af borgere i en anden stat.

Swaziland har ligeledes en konstitution, der indeholder elementer af valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvilken af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). Sønnen af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter.

Kongemangten i Saudi-Arabien går i arv, men er ikke fastlagt ved en formel arvefølge, men baseres på konsensus mellem kongehusets medlemmer om udpegningen af den næste konge blandt medlemmerne.