Virus

Vira
	Influenza A virus.
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne	Biota
Domæne	Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv)
Rige	Vira (Virus)
Grupper
	dsDNA; ssDNA; dsRNA; +ssRNA; -ssRNA; ssRNA-RT; dsDNA-RT;
	Hjælp til læsning af taksobokse

For alternative betydninger, se Virus.

Et biologisk virus (flertal virus, vira eller virusser; - virus er den korrekte latinske flertalsform, mens de to øvrige er fordanskede udgaver^[1]) er en lille partikel, som består af et stykke DNA eller RNA, ofte pakket ind i et capsid (proteinkapsel) og evt. en plasmamembran. Viruspartiklen fungerer som en parasit da den kræver en celle for at kunne kopiere sine gener og sig selv. Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.

Opdaget af botanikeren D. Iwanowski i 1892 da vand fra en syg tobaksplante, efter at have været filtreret i et bakteriefilter, inficerede en rask tobaksplante. Virus betyder gift. I 1935 krystalliserede virologen W. M. Stanley TMV (tobaksmosaikvirus) og påviste viras semilivsform.

Vira har ikke et traditionelt, taksonomisk slægtskab, de er nærmest beslægtet med deres værtsorganismer. Tobaksmosaikvirus er tættere beslægtet med tobaksplanten end den er beslægtet med influenzavirus, der igen er tættere beslægtet med mennesket^[2]. Dog kan nært beslægtede vira (efter Baltimore-klassifikationen) inficere forskellige værter.

2/3 af alle kendte vira inficerer planter, resten inficerer dyr og bakterier (bakteriofag).

Der er en lighed mellem virus-DNA og værtsorganismens nonsens-DNA. Vira er formentlig undsluppen nonsens-DNA og nedkæmpes i de fleste tilfælde af immunsystemet.

De fleste vira har en negativ korttidseffekt eller langtidseffekt for værten, men i få situationer kan vira være en fordel. ^[3]

Klassifikation

Skematisk fremstilling af et *Adenovirus*.

Biota

Vira
- DNA virus
  - Dobbeltstrenget DNA virus
    - Orden: Caudovirales
  - enkeltstrenget DNA virus
- Revers transkriberende virus
  - DNA revers transkriberende virus
  - RNA revers transkriberende virus
    - Familie: Retroviridae
- RNA virus
  - Dobbeltstrenget RNA virus
  - negativt polariseret enkeltstrenget RNA virus
    - Orden: Mononegavirales
  - positivt polariseret enkeltstrenget RNA virus
    - Orden: Nidovirales
- Subvirale agens
  - Satellitter
  - Viroider kort-kodede (220 nukleobaser), nøgne vira der kun angriber planter; har scRNA (small cytoplasmic RNA)
  - Prioner _{(cum grano salis)}

Baltimore klassifikation

Deler virus i 7 grupper, efter deres arvemasse og deres replikationsmetode.

Gruppe I – Dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA)

Adenoviridae
Herpesviridae (skoldkopper, mononukleose)
Mimiviridae Langkodede vira med tykke skaller, måske en overgang mellem bakterier og vira
Papillomaviridae
Papovaviridae (fodvorter)
Poxviridae (kopper)

Gruppe II – Enkeltstrenget DNA-virus (ssDNA)

Nanoviridae
Parvoviridae
- Parvovirus B19 – lussingesyge/5. børnesygdom

Gruppe III – Dobbeltstrenget RNA-virus (dsRNA)

Reoviridae indgår i neonatal kolestase

Gruppe IV – Positivt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (+ssRNA)

Gruppe V – Negativt polariseret enkeltstrenget RNA-virus (-ssRNA)

Arenaviridae (lassafeber)
Bunyaviridae
Rhabdoviridae (hundegalskab)
Orthomyxoviridae (influenza A, B og C)
Paramyxoviridae (newcastle disease, fåresyge og mæslinger)
Filoviridae (ebola og marburgfeber)

Gruppe VI – Reverstranskriberende enkeltstrenget RNA-virus (ssRNA-RT)

Retrovirus
- HIV

Gruppe VII – Reverstranskriberende dobbeltstrenget DNA-virus (dsDNA-RT)

Hepadnavirus

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Morfologisk klassifikation af vira

Icosahedriske (kubiske) capsider.
- Adenoviridae
- Caliciviridae
- Hepadnaviridae f.eks. Hepatitis B
- Papovaviridae f.eks. fodvorter
- Parvoviridae f.eks. lussingesyge/5. børnesygdom
- Picornaviridae f.eks. et forkølelsesvirus
- Reoviridae f.eks rotavirus
- Med membrankappe:
  - Flaviviridae f.eks. Gul feber
  - Herpesviridae f.eks. skoldkopper
  - Togaviridae f.eks. røde hunde
Heliske (filamentøse) capsider.
- TMV Tobaksmosaikvirus
- Med membrankappe:
  - Bunyaviridae
  - Coronaviridae f.eks. SARS
  - Filoviridae f.eks. ebola
  - Orthomyxoviridae f.eks. influenza A
  - Paramyxoviridae
  - Rhabdoviridae f.eks. rabies
Komplekse capsider.
- f.eks. Bakteriofag
- Med membrankappe:
  - Arenaviridae f.eks. Lassafeber
  - Poxviridae f.eks. kopper
  - Retroviridae f.eks. HIV

Se også

Statens Veterinære Institut for Virusforskning

Noter

^ Dansk Sprognævn (9. juli 2013). "Vedr. flertalsformen af virus" (PDF).
^ L. Margulis, Schwartz, K.V. (1988). Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition ((engelsk)). W.H. Freeman and Company. s. 14-16. ISBN 0-7167-1912-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
^ May 17, 2007, Science Daily: Herpes infection might have an up side Citat: "...U.S. medical scientists say a herpes virus infection has an unexpected up side, at least in mice, since it protects them against bacterial infections..."

Kilder/litteratur

Henderson's Dictionary of Biological Terms, 11th Edition, 1997, ISBN 0-582-22708-9, Longman
L. Margulis, Schwartz, K.V.:Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition, 1988, ISBN 0-7167-1912-6, Freeman.
G. Witzany.: Natural Genome Editing Competences of Viruses. Acta Biotheoretica. 2006, 54: 235-253.

Eksterne henvisninger

Statens Serum Institut

[1] Dansk Sprognævn (9. juli 2013). "Vedr. flertalsformen af virus" (PDF).

[2] L. Margulis, Schwartz, K.V. (1988). Five Kingdoms, An Illustrated Guide to the Phyla of Life on Earth, 2nd Edition ((engelsk)). W.H. Freeman and Company. s. 14-16. ISBN 0-7167-1912-6.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)

[3] May 17, 2007, Science Daily: Herpes infection might have an up side Citat: "...U.S. medical scientists say a herpes virus infection has an unexpected up side, at least in mice, since it protects them against bacterial infections..."

[1]

[2]

[3]