Vittighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. mar. 2015, 20:30 af Kaare (diskussion | bidrag) Kaare (diskussion | bidrag) (Vi klarer os helt uden eksterne henvisninger)

Vittigheder, jokes eller vitser er korte morsomme historier, som skal vække latter.

Endnu i 1800-tallet betød ordet vittighed "vid, intelligens". Lidt ligesom udtrykket en kvik bemærking. Der laves vittigheder om store begivenheder i historien.

Vittighedernes oprindelse

En af de ældste vittighedssamlinger i verden er bogen Philogelos, skrevet på oldgræsk og fra det 3. århundrede e.Kr.

Vittigheder kendes tilbage til sumererne fra omkring 2. årtusinde f.Kr., hvor den ældste kendte vittighed stammer fra. Oversat til dansk lyder den: "Noget der ikke er hændt siden tidernes morgen; en ung kvinde undlod at prutte i sin husbonds favn."[1]

Skemaer

Mange vittigheder følger et fast skema hvor fraser eller situationer går igen. Danske eksempler er:

Og så var der ...
Begyndelse på en oneliner ofte med et ordspil.
Alle børnene ...
Alle børnene er begyndelsen på en kort vittighed oftest med sort humor hvor navnet på en dreng eller pige nævnes og navnet rimer på det sidste ord i sætningen.
"Tjener, der er en flue i min suppe!"
Sagt af en gæst på en restaurant. Tjeneren svarer med en enkelt replik.
Godt, Dårlig, Værre
En kort vittighed i tre dele hvor en situation uarter fra godt, dårligt til værre. Eventuelt er "godt" udeladt.
"død baby"
En vits-form hvor en baby døde eller såret i vits, Eksemble hvor mange baby'er, skal der til at male en væg rød ?, det kommer an' på hvor hårdt man kaster.
Godt eller Dårligt
En vittighed med begyndelsen "er det godt eller dårligt", med ordspil og formuleret som et ubesvaret spørgsmål. Eksempel: Er det godt eller dårligt at have ben i næsen, hvis man dyrker karate?
Spørgsmål/svar
En vittighed bestående af et spørgsmål og et svar.

Personer, der går igen i danske vittigheder, er århusianere (århushistorierne), blondiner, molboer (molbohistorier) og handicappede. Århushistorierne følger typisk spørgsmål/svar-skemaet.

Vittigheder og dagligsproget

Enkelte vittigheder er blevet fast inventar i sproget, således:

  • "Madonna" om en ølåbner (den hæver blikket)
  • "Lykkens pamjulefis" om en heldig person (en spøgefuld fordrejning af vendingen: "lykkens pamfilius")
  • "And what can I do you for?" (engelsk) (en spøgefuld fordrejning af vendingen "And what can I do for you?")

Relaterede emner

Se også

Henvisninger