Westminster-modellen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Houses of Parliament, også kendt som Palace of Westminster.

Westminster-modellen, Westminster-systemet eller majoritetsmodellen er en parlamentarisk styreform, der er baseret på Storbritanniens politiske system. Modellen er opkaldt efter parlamentsbygningen i London, Palace of Westminster. Den benyttes foruden Storbritannien af en række tidligere britiske kolonier; Canada, Australien, Jamaica og Indien samt i Republikken Irland. Westminster-modellen indebærer et sæt procedurer for organiseringen af den lovgivende forsamling. Politologen Arend Lijphart skelner mellem Westminster-modellen på den ene side og konsociationalisme/konsensusmodellen på den anden.

I sin idealform har Westminster-modellen følgende karakteristika.

  • Den udøvende magt er koncentreret i regeringer, som udspringer af ét parti, der har flertal i parlamentet.
  • Den parlamentariske magt er sammensmeltet med regeringen, fordi regeringspartiet har flertal i og dermed kontrollerer den folkevalgte forsamling.
  • Et assymetrisk tokammersystem eller et etkammersystem uden nævneværdig magtdeling (evt. et overhus som i Storbritannien)
  • Et topartisystem (i realiteten er der ofte nogle mindre partier, men de to største dominerer)
  • Et endimensionelt partisystem, der i den politiske kamp koncentreres om ét sagsområde, f.eks. økonomisk politik.
  • Et valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse.
  • En centraliseret statsmagt.
  • Et system uden formelle konstitutionelle begrænsninger af regeringens magt.