Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet på dansk

Notabilitet på dansk[rediger kildetekst]

Jeg er ny som bruger på Wikipedia, men jeg undrer mig over hvorfor der ikke findes nogle mere klare regler for notabilitet for danske indlæg. På den engelske side findes denne meget enkle definition:

If a topic has received significant coverage in reliable sources that are independent of the subject, it is presumed to satisfy the inclusion criteria for a stand-alone article or stand-alone list.

Nogenlunde samme definition bruges i den spanske og franske version af samme side. På den danske side nævnes blot at emnet skal have "almen interesse". Og det åbner op for temmelig subjektive vurderinger af om en artikel kan slettes. Jeg har bemærket at danske indlæg, som udmærket opfylder de engelske kriterier, er blevet slettet, i nogle tilælde endda uden at det er blevet begrundet på Wikipedia:Sletningsforslag.

Jeg foreslår derfor at vi overtager den engelske defintion, eller i hvert fald kommer frem til en mere præcis en. Personligt synes jeg den engelske er udmærket. (Skrev Larskk (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jeg giver dig ret. Når man kigger på artikelkriterierne er det ikke ligefrem så detaljeret, som man kunne ønske sig. Mvh Asger N. Hansen (Asger1995 // Diskussion) 28. jul 2013, 19:31 (CEST)

Jeg vil mene at vore kriterier er en del mere håndtérbare end "væsentlig omtale i troværdige kilder, der er uafhængige af emnet selv", men det kan være en god idé at få kildespørgsmålet på banen, selv om det er endnu en liter sæbevand på glidebanen henimod det regelhelvede, som den engelsksprogede Wikiedia også er. --Palnatoke (diskussion) 29. jul 2013, 00:10 (CEST)

Den definition, der der nævnes, er jo kun hoveddefinitionen, derudover kommer et hav af underdefinitioner, som en lang række artikler ikke kan leve op til, selvom de opfylder kriterierne i hoveddefinitionen. Så kriterierne er faktisk mere lempelige på den dansksprogede.. --Patchfinder (diskussion) 29. jul 2013, 00:32 (CEST)

Som jeg læser de engelske guidelines, er der generelt tale om at et indlæg for at komme i betragtning skal opfylde hoveddefinitionen ELLER underdefinitionen, ikke både og. Denne fortolkning baserer jeg på følgende:

I starten af de generelle regler udtrykkes det: A topic is presumed to merit an article if it meets the general notability guideline below, and is not excluded under the What Wikipedia is not policy. Der nævnes altså ikke udtrykkeligt noget krav om at emnet oveni også skal opfylde de specifikke guidelines.
I de fleste specifikke guidelines gentages de generelle kriterier i nogenlunde samme form.
I guiden om organisationer og virksomheder siges der udtrykkeligt i afsnit 4 at en organisation kan optages blot den opfylder eet ud af tre mulige sæt kriterier: de generelle, de primære for organisationer, ELLER de alternative.
I guiden om personer siges der i afsnit 1: People who meet the basic criteria may be considered notable without meeting the additional criteria below.

Dermed ikke sagt at de engelske regler er ideelle, men de er i hvert fald langt mindre restriktive end de danske.--Larskk (diskussion) 31. jul 2013, 13:46 (CEST)

Jeg er ikke enig i, at dansk Wikipedia har en mere restriktiv praksis end engelsk Wikipedia. Tilsvarende er jeg ikke bekendt med, at der skulle være slettet artikler om emner, der har "received significant coverage in reliable sources that are independent of the subject". Ser man på WP:SLET, er det kendetegnende for de artikler, der aktuelt læner sig op af en sletning, at de omhandler emner/fænomener, der tilsyneladende næsten ingen uafhængig omtale har fået. Pugilist (diskussion) 31. jul 2013, 14:03 (CEST)

Hvis man på den danske Wikipedia har en "både og"-politik, så kan det jo kun blive mere restriktivt. Følgende artikler på WP:SLET opfylder de engelske generelle krav:

--Larskk (diskussion) 1. aug 2013, 10:34 (CEST)

@Larskk: Nu giver det jo kun mening at henvise til de artikler, der aktuelt er sletningstruet, hvilket af de ovennævnte drejer som om DuckSoup, De frivillige (skuespil) og måske Aya (sanger). Problemet med alle tre artikler er jo netop, at der ikke er påvist skrevet noget som helst om de tre emner som artiklerne handler om. Så det er ikke rigtigt, at de sletningstruede opfylder den engelske diskussion (og for de ikke-sletningstruede er der heller ikke påvist nogen "signifikant" omtale). Som et tankeeksperiment kunne man jo overveje at oprette artiklerne på enwp og se om de holdt mere end en uge .... Pugilist (diskussion) 1. aug 2013, 10:53 (CEST)

Inden vi kaster ud i nye tankeeksperimenter, kunne jeg tænke mig at vi afsluttede det vi er igang med, nemlig hvad der ville ske hvis vi anvendte de engelske generelle kriterier på dawp. Ud fra hypotesen om at de engelske krav var gældende, synes jeg netop det giver mening at henvise til alle 7 artikler, fordi hvis det efter et par minutters søgning på Google er åbenlyst at artiklen opfylder kravene, er det spild af folks tid at indstille til sletning. I afsnittet Articles not satisfying the notability guidelines siges der: If an article fails to cite sufficient sources to demonstrate the notability of its subject, look for sources yourself.--Larskk (diskussion) 4. aug 2013, 13:30 (CEST)

Jeg er ikke nødvendigvis enig i at man er mindre restriktiv på andre sprogudgaver. Som et resultat af tilbagevendende diskussioner, forvirring og usikkerhed, har vi haft et ønske om at formulere, præcisere og uddybe kriterierne. Dette betyder også at der ofte tages nogle konkrete eksempler frem, som kan illustrere hvor grænserne går. --|EPO| ^COM: 31. jul 2013, 14:08 (CEST)

Fordelen ved de danske generelle kriterier er, at de er vejledende på en åben måde. Naturligvis sker det, at der kan komme diskussioner om en bestemt artikels notabilitet, men oftest synes der at være ret bred enighed, når det kommer til afstemninger. Jeg tror ikke, at der vil være meget vundet ved at lave de eksisterende retningslinier om. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 31. jul 2013, 14:18 (CEST)

Jeg prøvede lige at kaste et blik på en:Wikipedia:Articles for deletion. Der er så mange sletningsforslag, at de er nød til at have separate undersider for hver dag - alene i går kom der 53 nye forslag og en enkelt genoptagelse. Ganske vist har de en del flere artikler end dansk, men det her tyder ikke ligefrem på, at deres normer har mindsket antallet af tvivlstilfælde, snarere tværtimod. Måske fordi "væsentlig omtale" reelt er et lige så elastisk begreb som "almen interesse". For hvor meget skal noget omtales, før det er væsentligt?

Et andet problem er, at specialister og entusiaster kan skrive en masse om ting, som kun få har interesse i og endnu færre forstår. Det kan sagtens dækkes af troværdige kilder, men på et eller andet tidspunkt må man nødvendigvis nå det punkt, hvor man må spørge sig selv, hvem der overhoved vil læse det. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. aug 2013, 11:31 (CEST)

Jeg er enig i at man skal forsøge at minimere antallet af sletningsforslag. For at kunne drage en sammenligning mellem den engelske og danske burde man se på antallet af sletningsforslag i procent af antal oprettede artikler, set som et gennemsnit over en periode. Findes sådanne tal?

I den engelske definition finder man følgende uddybning af begrebet "væsentlig omtale":

"Significant coverage" means that sources address the subject directly in detail, so no original research is needed to extract the content. Significant coverage is more than a trivial mention but it need not be the main topic of the source material.[1] (fodnoten giver et eksempel)

Det synes jeg er betydeligt mindre elastisk end begrebet "almen interesse". Der vil da værre tvivlstilfælde, ja, men langt færre end når man anvender begrebet "almen interesse" som er temmelig subjektivt, og som udelukker alle niche-emner, selvom kildekriterierne er opfyldt.--Larskk (diskussion) 4. aug 2013, 13:46 (CEST)

@ --Dannebrog Spy (diskussion)

Om et emne er for snævert, selv om det interesserer "specialister og entusiaster" afgøres vel bedst af statistikken over, hvor mange opslag der er på emnet; hverken admin, patruljanter eller for den sags skyld erfarne brugere bør afgøre dette spørgsmål; hvis et emne aldrig læses, kan man derimod overveje at indstille det til sletning.--Ramloser (diskussion) 4. aug 2013, 10:09 (CEST)

Larskk: Allerførst: nye indlæg bør altid placeres nederst af hensyn til kronologien. Det er lettere forvirrende, når man har et nyt indlæg mellem to gamle. Svarer du imidlertid på et indlæg før det seneste så angiv hvem du svarer. Det samme kan du også gøre, hvis du svarer på forskellige indlæg samtidig.

Væsentlig omtale: Det er måske mindre elastisk i princippet, men i praksis åbner det for alt mellem himmel og jord, der har fået omtale af betydning udover det rent dagsaktuelle. For nyligt var der f.eks. en anden diskussion om automatisk oprettelse af over en halv million artikler om dyre- og plantearter på svensk Wikipedia. De lever utvivlsomt alle op til almindelige krav om dokumentation, men du og jeg får bare aldrig brug for at vide noget om de 99 % af dem. Almen interesse er modsat måske mere elastisk, men det kan også være en fordel. En artikel står ikke nødvendigvis og falder med, om emnet overholder en given minimumsgrænse. Man kan populært sagt give mere snor, hvis man vil.

Ramloser: Det er så den gamle modsætning mellem det formelt vigtige og det populære. Skal vi vægte for længst afdøde kunstnere, som havde stor betydning for et århundrede siden, men som kun få kender i dag? Eller skal vi vægte mediestjerner, der får masser af opmærksomhed lige nu, men som vil være lige så lidt kendte, når det næste århundrede er gået? Nogle holder på det første, andre på det sidste, og andre som undertegnede synes der bør være plads til begge dele. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. aug 2013, 16:33 (CEST)

@Dannebrog Spy: Jeg beklager forvirringen, jeg var ikke klar over at det var sådan det fungerede, men det er jeg nu. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det. --Larskk (diskussion) 4. aug 2013, 16:44 (CEST)

Én ting er kriterier, en anden er resultatet, og der tror jeg faktisk, vi når frem til nogenlunde det samme - med de forskelle, der er på et mellemsmåt nationalsprog som dansk og et verdenssprog som engelsk. Vi har meget færre læsere og skribenter, men langt de fleste af disse forholder sig til det danske samfund. Disse faktorer påvirker naturligvis både emnevalg og synsvinkler. --Palnatoke (diskussion) 4. aug 2013, 19:27 (CEST)

Hovedkriteriet for notabilitet må være, om emnet er noget, man kan forvente at finde i et opslagsværk. Hvis det er tilfældet, er det også notabelt - også hvis der går lang tid imellem, at nogen søger oplysningerne. Ikke-notabelt er her-og-nu-forhold, mere eller mindre skjult reklame og lignende, som måske fylder dags- og ugepressen i kortere tid men der efter nådigt går i glemmebogen. hilsen Rmir2 (diskussion) 4. aug 2013, 19:44 (CEST)