Wikipedia:Landsbybrønden/Partiske kilder
Partiske kilder[rediger kildetekst]
Artikler skal være neutrale og altså ikke-partiske. Skal en kilde være det? --|EPO| COM: 25. sep 2012, 18:26 (CEST)
- Finder, det forkert hvis man folk indsætter links, udelukkende fordi der findes en kilde der tager den modsatte holdning/stilling, og ikke fordi linket egentlig bidrager, med noget så til en vis grad, ja. --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 18:30 (CEST)
- I mange sammenhænge vil det naturligvis kunne diskuteres. Ofte er forfatteren måske ikke bevidst om, at vedkommende skriver ud fra en fordom. På den anden side: hvis et eventuelt omtvistet spørgsmål fremstilles med gengivelse af de forskellige parters syn på sagen (og med kildehenvisninger), så er artiklen vel, om ikke neutral så dog upartisk i den forstand, at det bliver op til læseren selv at vurdere tyngden i parternes argumentation. hilsen --Rmir2 (diskussion) 25. sep 2012, 18:34 (CEST)
- Praktisk talt alle kilder om et emne vil være partisk i mere eller mindre grad. Ideen om en form for uantastelig objektivitet og neutralitet er ren fantasi. Hvis man ønsker en "neutral" leksikonartikel er den eneste måde at indføre henvisninger og kilder til og fra forskellige synspunkter for dermed at give læserne mulighed for selv at undersøge sagen fra forskellige sider. (Skrev 77.215.190.33 (diskussion) 25. sep 2012, 18:41. Husk at signére dine indlæg.)
- Det kommer an på, hvordan kilden bruges. Hvis nogen f.eks. skriver "<politisk ideologi> er den bedste[1]", så duer det naturligvis ikke, men hvis man f.eks. skriver "Nogle mener at <politisk ideologi> er den bedste[1]", så er det vel fint (ja det er et dårligt eksempel, men det var hvad jeg lige kom på). Wikipedia bør beskrive de forskellige synspunkter, der er uden at tage stilling til dem, og de forskellige synspunkter er jo ikke neutrale. Det er fint at bruge partiske kilder, så længe de ikke bliver brugt til at understøtte partiske bidrag. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. sep 2012, 18:46 (CEST)
- Men, skal man tilføje links udelukkende fordi det giver en omvendt/den anden holdning til sagen, eller fordi det faktisk bidrager positivt til artiklen (for, så er det jo ligemeget, hvis side linket er på)? --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 18:54 (CEST)
- Alle bidrag bør bidrage positivt til artiklen. Hvis et bidrag forringer artiklen – uanset årsagen – bør det fjernes. Jeg er dog ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. Vil du venligst uddybe? Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. sep 2012, 19:03 (CEST)
- Skal, links tilføjes til artiklen med begrundelsen at fordi det nuværende links (og ikke artiklens tekst) repræsenterer samme holdning/synspunkter? Mvh. --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 19:22 (CEST)
- Alle bidrag bør bidrage positivt til artiklen. Hvis et bidrag forringer artiklen – uanset årsagen – bør det fjernes. Jeg er dog ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. Vil du venligst uddybe? Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. sep 2012, 19:03 (CEST)
- Men, skal man tilføje links udelukkende fordi det giver en omvendt/den anden holdning til sagen, eller fordi det faktisk bidrager positivt til artiklen (for, så er det jo ligemeget, hvis side linket er på)? --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 18:54 (CEST)
- Det kommer an på, hvordan kilden bruges. Hvis nogen f.eks. skriver "<politisk ideologi> er den bedste[1]", så duer det naturligvis ikke, men hvis man f.eks. skriver "Nogle mener at <politisk ideologi> er den bedste[1]", så er det vel fint (ja det er et dårligt eksempel, men det var hvad jeg lige kom på). Wikipedia bør beskrive de forskellige synspunkter, der er uden at tage stilling til dem, og de forskellige synspunkter er jo ikke neutrale. Det er fint at bruge partiske kilder, så længe de ikke bliver brugt til at understøtte partiske bidrag. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. sep 2012, 18:46 (CEST)
- Praktisk talt alle kilder om et emne vil være partisk i mere eller mindre grad. Ideen om en form for uantastelig objektivitet og neutralitet er ren fantasi. Hvis man ønsker en "neutral" leksikonartikel er den eneste måde at indføre henvisninger og kilder til og fra forskellige synspunkter for dermed at give læserne mulighed for selv at undersøge sagen fra forskellige sider. (Skrev 77.215.190.33 (diskussion) 25. sep 2012, 18:41. Husk at signére dine indlæg.)
- I mange sammenhænge vil det naturligvis kunne diskuteres. Ofte er forfatteren måske ikke bevidst om, at vedkommende skriver ud fra en fordom. På den anden side: hvis et eventuelt omtvistet spørgsmål fremstilles med gengivelse af de forskellige parters syn på sagen (og med kildehenvisninger), så er artiklen vel, om ikke neutral så dog upartisk i den forstand, at det bliver op til læseren selv at vurdere tyngden i parternes argumentation. hilsen --Rmir2 (diskussion) 25. sep 2012, 18:34 (CEST)
Hvis jeg tager et område, jeg kender en del til (historie), så er det typiske at referere forsker As holdning og forsker Bs anderledes holdning med dertil hørende argumenter. Disse argumenter kan efterprøves eller i det mindste vurderes. Vurderingen kan falde således ud, at argumentationen sandsynligvis er holdbar eller næppe (ikke) er holdbar. Dette vil så være forsker Cs egen vurdering af sagen. I artikel-sammenhæng må vi afstå fra at give den personlige vurdering men nøjes med at referere andre. Dette ligger i selve wikipedias natur. Personligt ser jeg således på det, at jo mere grundig fremstillingen er, desto højere kvalitet har den - selv om næppe noget menneske helt kan sige sig fri for beskyldninger for at være tendensiøs. Vi kan kun gøre vores bedste for at undgå det. Lad os tage et illustrativt eksempel: i forbindelse med Erik af Pommerns indførsel af Øresundstolden beskyldes Erik for allehånde onde motiver:
- griskhed (han skaffede sig penge i kassen),
- udnyttelse (læs: misbrug) af Kalmarunionen,
- at han gik Lybæks ærinde ved at pålægge nederlandske skibe en extraudgift ved handel på Østersøen (Lybæk slab jo i kraft af sin beliggenhed og havde fordel af transitruten Lybæk-Hamborg som alternativ til ummelandsfarten),
men anmelderen af Dansk Toldhistorie, Poul Enemark, vender spørgsmålet: om Erik ikke så muligheden netop, fordi konflikten mellem Lybæk og Nederlandene gjorde sikringen af tryg sejlads nødvendig - og dermed også en betaling for denne sikkerhed? Personligt synes jeg, at det er godt set, og at Enemark har ramt hovedet på sømmet, men det er og bliver en vurderingssag. Eksemplet viser, at samme emne kan ses fra flere sider, og at hver af dem (måske) kan bidrage til en bedre helhedsforståelse. Set i dette lys har jeg ikke indvendinger imod holdningsprægede kildehenvisninger - hvis blot forsøget på alsindighed er tiltræbt opfyldt. hilsen --Rmir2 (diskussion) 25. sep 2012, 19:38 (CEST)
- Jeg mener nu at have lært i historie, at baggrunden for Øresundstolden var, at en af middelalderens helt store indtægtskilder var ved at tørre ud, nemlig sildefiskeriet i Øresund og dermed også det store marked i Skanör. Altså et ganske håndgribeligt problem og et eksempel på den slags baggrundshistorier, mange enten glemmer eller ignorerer.
- Tilbage til problemstillingen, så vil farvede kilder være nødvendige i adskillige tilfælde. Ved biografier og andet, hvor enkeltpersoner har spillet en rolle, er det næsten umuligt at undgå, at folk har holdninger, så snart det gælder andet end de tørre fakta. Mens der ved historiske begivenheder, myter, religiøse skrifter osv. i en række tilfælde simpelthen kun er en kilde, som måske endda ikke engang er original.
- I sådanne tilfælde bliver man imidlertid nød til at tage de kritiske briller på. Hvilken dagsorden eller holdning repræsenterer forfatteren? Hvad siger andre til det? Er det førstehåndskendskab, genfortælling eller senere vurderinger? Og ved vedkommende overhoved, hvad han/hun taler om? En kilde kan også blive for farvet eller verdensfjern til at kunne bruges til noget seriøst, og derfor bør man altid være kritisk. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. sep 2012, 22:18 (CEST)
- --Rmir2 er inde på en interessant pointe: Mqange "objektive" historiske kilder overser nye vinkler på en sag og støtter dermed indirekte et "kanoniseret" standpunkt, som ikke nødvendigvis er en endegyldig sandhed. I visse tilfælde er det næsten umuligt at finde kilder, der ikke har en personlig vinkel/kommentar. Fx. betegnes Hannibals færd med elefanterne over Alperne som henholdsvis "genial", "dristig", "overmodig" og "vanvittig", men uanset vinkel er der altid en undertone af beundring overfor Hannibals færd. Som forklaring på det endelige nederlag angives ofte "manglende forsyninger hjemmefra", bl.a. fordi beundringen overfor "dristigheden" skygger for konklusionen, at den dristige strategi var fejlslagen. Bedømmelsen af DeMezas rømning af Danevirke i 1864 og Samarbejdspolitikken i de første besættelsesåre 1940-43 er som regel også farvet af, at disse begivenheder rammer direkte ind i "det nationale spørgsmål". I førstnævnte tilfælde er der dog gået så lang tid, at vurderingen af DeMeza efterhånden er blevet mere nuanceret, og i de nyeste vurderinger af samarbejdspolitikken ses samme tendens. Når begvienheden kommer på afstand, ændres bedømmelserne. Dette er lidt paradoksalt, idet de fleste historikere foretrækker primære kilder som grundlag for fremstillinger af fortiden. For så vidt den primære kilder er part i sagen, er den naturligvis subjektiv i sin vurdering. Så i alle tvivlspørgsmål vedr. objektivitet vil det være formålstjenligt med flere synspunkter (Som fx. i artiklen Trelleborg (cirkelborg), afsnittet teorier, hvor en række alternative tolkninger er anført med kildeangivelse.Ramloser (diskussion) 26. sep 2012, 22:44 (CEST)
- Der kan ikke gives et entydigt svar på spørgsmålet. For det første er det uklart, hvornår en kilde er partisk, og for det andet afhænger det af, hvad kilden skal godtgøre. Der er formentlig konsensus om, det ikke er acceptabelt, at betegne partiet Venstre som en kriminel organisation, og som kilde for dette udsagn henvise til Leksikon for det 21. århundrede. Men omvendt må det vel betragtes som værende acceptabelt at henvise til leksikonnet som kilde for eksempelvis en oplysning om, at dele af venstrefløjen (eller personer på venstrefløjen) offentligt ytrer, at partiet er en kriminel organisation. Det giver ikke mening, at udelukke bestemte kilder, blot fordi disse udtrykker en holdning til et emne. Er i øvrigt enig med Rmir2's (og Ramlosers) lidt mere uddybende overvejelser. Pugilist (diskussion) 26. sep 2012, 23:32 (CEST)
- --Rmir2 er inde på en interessant pointe: Mqange "objektive" historiske kilder overser nye vinkler på en sag og støtter dermed indirekte et "kanoniseret" standpunkt, som ikke nødvendigvis er en endegyldig sandhed. I visse tilfælde er det næsten umuligt at finde kilder, der ikke har en personlig vinkel/kommentar. Fx. betegnes Hannibals færd med elefanterne over Alperne som henholdsvis "genial", "dristig", "overmodig" og "vanvittig", men uanset vinkel er der altid en undertone af beundring overfor Hannibals færd. Som forklaring på det endelige nederlag angives ofte "manglende forsyninger hjemmefra", bl.a. fordi beundringen overfor "dristigheden" skygger for konklusionen, at den dristige strategi var fejlslagen. Bedømmelsen af DeMezas rømning af Danevirke i 1864 og Samarbejdspolitikken i de første besættelsesåre 1940-43 er som regel også farvet af, at disse begivenheder rammer direkte ind i "det nationale spørgsmål". I førstnævnte tilfælde er der dog gået så lang tid, at vurderingen af DeMeza efterhånden er blevet mere nuanceret, og i de nyeste vurderinger af samarbejdspolitikken ses samme tendens. Når begvienheden kommer på afstand, ændres bedømmelserne. Dette er lidt paradoksalt, idet de fleste historikere foretrækker primære kilder som grundlag for fremstillinger af fortiden. For så vidt den primære kilder er part i sagen, er den naturligvis subjektiv i sin vurdering. Så i alle tvivlspørgsmål vedr. objektivitet vil det være formålstjenligt med flere synspunkter (Som fx. i artiklen Trelleborg (cirkelborg), afsnittet teorier, hvor en række alternative tolkninger er anført med kildeangivelse.Ramloser (diskussion) 26. sep 2012, 22:44 (CEST)