Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2014

Mykorrhiza betegner symbiosen mellem en svamp og en karplantes rødder. Som det er tilfældet hos andre symbioser, har begge parter fordele af samlivet. I dette tilfælde modtager planten hovedsageligt mineralsk næring og vand, mens svampen modtager kulhydrater og vitaminer fra planten. Forholdet kan dog også være en svagt sygdomsfremkaldende forbindelse mellem svampen og planten.

I naturen opstår symbiosen spontant. Man vurderer, at mellem 90 og 95 % af alle de højere planter normalt har mykorrhiza. I dette samliv koloniserer svampen plantens rødder enten inde i cellerne, som det sker med de arbuskulære mykorrhizaer, eller uden for cellerne, som der sker med ektomykorrhiza. De er en vigtig del af jordbundens liv og af dens kemi. Hyferne er det vigtigste organ i svampen, mens det, man i daglig tale kalder "svampen" (stok og hat), og som man samler ind, egentlig kun er et flygtigt organ, frugtlegemet, hvor den kønnede formering foregår). Hyferne kan findes som tynde tråde, der kan gennemtrænge et stort jordvolumen med mycelietråde.

Den samme svamp kan danne mykorrhiza med mere end én plante, hvorved der skabes en forbindelse mellem forskellige planter. Det giver spillerum for parasitiske plantearter, som henter alt, hvad de skal bruge fra mykorrhizasvampen og dermed også fra de andre planter, som svampen lever i symbiose med. Omvendt kan flere forskellige svampe også danne mykorrhiza med én og samme plante. (Læs mere..)